Det er jo sjældent, man sådan rigtig er i tvivl. Men gravid og jobsøgende – hvordan ordner man lige den?
Jeg har talt med mange kvinder, som virkelig har været i tvivl (og betydelig færre mænd if any). Og mit svar er altid det samme: Gå efter jobbet. Gør alt hvad du kan fagligt og performancemæssigt. Se om du får tilbudt jobbet. Og får du det, så siger jeg tillykke. Dermed er en del af mit svar også, at nej, du skal ikke nødvendigvis sige det til jobsamtalen.
Nu kan du så overveje, hvordan du vil håndtere den nye situation. Hvis du ikke magter at takke ja til jobbet, så kan du altid trække dig. Men det anbefaler jeg nu ikke.
Du har pligt til at orientere arbejdsgiver seneste 3 måneder før terminsdato. Men oftest giver det god mening at sige det tidligere.
Det kan også være en fordel at få det fortalt inden første arbejdsdag. Så er evt. overraskelser på godt og ondt ryddet af vejen.
Men vigtigst er det selvfølgelig, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig. At have arbejdsgiver ”accept” eller forståelse af tingenes tilstand inden I indgår kontrakt eller måske – og jeg understreger måske – risikere ikke at få jobbet.
For jeg bliver desværre nødt til at sige, at det stadig sker, at et jobtilbud forsvinder, når arbejdsgiver får at vide, at du er på vej på orlov. Det er selvfølgelig hverken lovligt, retfærdigt eller i orden, men det er ikke altid lige let at bevise.
Har du erfaringer med at være gravid/snart far og jobsøgende, så lad mig høre hvordan du gjorde eller IKKE gjorde.