Giv mig nu mere ansvar!

Af Sine Dyhre-Petersen

Mange studerende har relevant arbejde under studietiden. Det betyder også, at mange arbejdsgivere har fået øjnene op for de studerendes stærke kompetencer. Derfor vælger mange arbejdsgivere at tilbyde deres studenter fastansættelse, når dimittenddatoen nærmer sig. Det er et stort klap på skulderen og noget, som mange af gode grunde vælger at sige ja til.

Men det er ikke altid problemfrit – desværre. Det kan være svært at undslippe rollen som student og jeg har talt med flere som fortæller, at de mere eller mindre sidder med de samme arbejdsopgaver, som da de var studentermedhjælpere. Det er ikke særligt motiverende eller inspirerende og det er for mange en kedelig og skuffende overgang til det ’rigtige’ arbejdsliv.

Er du blevet tilbudt en fastansættelse i dit studiejob, så kom på forkant, ved at:

  • Gå i dialog med din chef og fortæl, at du er klar til at prøve kræfter med nye udfordringer, fordi det motiverer dig. Hav en positiv og konstruktiv tilgang til samtalen.
  • Vær ikke bange for at stille krav – din ansættelse går begge veje, så du har også ret til at give din mening til kende. Det viser også at du er seriøs og tager dit arbejde alvorligt, og samtidig investerer dig selv i virksomheden. Det signalerer, at du virkelig vil arbejdet og ikke bare er der, til du finder noget andet hurtigst muligt.
  • Husk at du har meget at byde på – du kender virksomheden fra din tid som student, så du har en stor fordel. Fordi du kender arbejdspladsen og dens felt, er din oplæring sandsynligvis også kortere, når du skal introduceres til nye arbejdsopgaver. Det kan du bruge i samtalen med din chef.

Har du alligevel svært ved at tage snakken, så aftal med din chef, at I afholder MUS samtale ca. 6 måneder efter din fastansættelse. Det er din uforbeholdne mulighed for at tale om dine arbejdsopgaver og dine ønsker. Det er trods alt din medarbejderudviklingssamtale (MUS).

sdp

Sine Dyhre-Petersen

Rådgiver

Jeg rådgiver inden for job og karriere, hvor ét fokus er at hjælpe studerende med at træffe kvalificerede valg for at stå stærkt som nyuddannet. Her sparrer jeg med unge djøfere om deres overvejelser og dilemmaer samt rådgiver i løn og ansættelsesforhold. Studielivet vil derfor være i fokus på min blog, hvor jeg også vil hente inspiration fra mit eget studieliv, men intet emne er på forhånd udelukket.

Din e-mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér
  • Alexander

    Tak for rådene

    Mvh

    Skriv et svar

    2

  • Sine Dyhre-Petersen

    Det var så lidt, Alexander. Jeg er glad for, at du kan bruge dem. Du må endelig sige til eller byde ind, hvis du har noget på hjerte.

    Skriv et svar

    0

    Alexander

    Altså der går lige nogle år, inden jeg er færdig med min uddannelse. Er stadig på min bachelor

    Men rådene kan jo også bruges i forhold til almindeligt studiejob.

    Men kan jo altid gå i dialog med sin chef og forhøre sig om nogle mere udfordrende opgaver. (Til en vis grænse self).

    Skriv et svar

    0

    Sine Dyhre-Petersen

    Det kan man helt sikkert - og det bør man også gøre, især i et studiejob. Det gælder om at få prøvet nogle forskellige arbejdsopgaver af, mens man har muligheden som studerende. Det kan også hjælpe een til at afklare, hvilken type job man vil gå efter som nyuddannet - og måske endda åbne øjnene for nogle områder, som man ikke forestillede sig, at man ville arbejde med.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér