Mange af vores medlemmer fortæller, at skotterne mellem arbejdsliv og privatliv er alt andet end vandtætte. Der er altså tale om flydende grænser! Kan du bare ikke lade være med at tjekke arbejdsmail og lige følge op på nogle ting fra dages arbejde når du har fri, så er du én af de mange. Spørgsmålet bliver nu om du kan håndtere en dagligdag, hvor arbejdet kalder på alle tider af døgnet?
Du har sikkert en smart-phone, hvor du har hurtig adgang til arbejdsmail og andre arbejdsrelaterede dokumenter. Det er let som ingenting, og før du har set dig om, løser du arbejdsopgaver om aftenen, i weekenderne og sørme også i din ferie. Fordelen er selvfølgelig bl.a., at du får løst opgaver ”der ikke kan vente” og du har styr på morgendagens begivenheder. Din arbejdsgiver er vældig tilfreds, også selv om, de har fortalt, at det bestemt ikke forventes, at du arbejder i al din fritid.
Ulempen kan ramme dig, som et lyn fra en klar himmel den dag, hvor du ikke kan håndtere, at arbejdet har overtaget al din fritid. Du har ikke tid til familien, vennerne og fritidsinteresserne. Læs også her hvordan vores medlemmer bliver ramt af stress.
MEN; hvad med at antage, at du sagtens kan håndtere den flydende grænse mellem arbejde og privatliv? Brug det konstruktivt i en forhandling med din chef om alternativ frihed med løn. En aftale om frihed med løn, hvor du altså ikke bruger optjente feriedage, men har fri imod, at du ”logger dig på” et par timer om dagen. Kunne det tænkes at være en mulighed, hvad tænker du?
Læs her og få inspiration til forhandling.