Kan du spotte et talent?

Hej

Det er slog mig, da jeg læste Talent 100 Magasinet var at man sætter Talent = Leder i oplistningen af personer på trods af at de forudgående artikler, netop beskrev, at talent ikke nødvendigvis er lig ledelse.
Desværre bliver mange rigtig gode talenter (læs specialister) til dårlige ledere fordi virksomhederne/forvaltningerne ikke har et udviklet talentprogram for specialister, så den eneste måde at belønne talenterne på er forfremmelse til ledere. Dette er skidt for medarbejderne, virksomheden og for talentet.

Det er spændende spørgsmål du rejser. Kan fint følge din undren over, at man i Berlingske Business talent 100 sætter "talent" lig med "ledelse" i udvælgelsen af talent og i samme åndedrag betoner vigtigheden af at se talent i et bredere perspektiv. Men om dygtige specialister vælger ledelsesvejen i mangel af udviklingsprogrammer for specialister, kan jeg være mere i tvivl om. Jeg håber det ikke.

Det er mit indtryk, at specialistvejen ofte i højere grad går over mere individuelt tilpassede uddannelsesforløb efter aftale med den nærmeste leder. Om man skal vælge leder- eller specialistvejen er i høj grad et individuelt og personligt valg knyttet til det, der grundlæggende motiverer dig som person og medarbejder. Virksomhedens anerkendelse og belønning i form forfremmelse er efter min mening kun et af de elementer, der har betydningen for beslutningen om ledelsesvejen eller specialistvejen. Andre elementer kommer mere indefra og består at det, der i dagligdagen driver dig, giver dig energi og gør at du trives. Det kan være opgaven, det kan være samspillet med andre, resultater, fordybelsen, ansvar, indflydelse og det kan være worklife balance. Og det kan være mere vanskeligt at få hold på. Ofte vil afklaringen ske i samspil med en nærmeste leder. Men hvis der ikke sker, er der også rig mulighed for at sætte fokus på den del af sin personlige udvikling i Djøf regi via netværk, workshops og karrieresamtaler.

Ligger der ikke mere end hviskeri i paradokset? Kan det ligge i nogle af de kriterier, der er stillet op for at blive udråbt til talent, eksempelvis alder og resultater? Selv er jeg god til at råbe op, men jeg arbejder med kommunikation i det offentlige, hvor muligheden for at bevise resultater er begrænset. Og så er der også min alder... over 35 år. Er vurderingskriterierne sat op efter det, vi vant til og trygge ved, og som måske mest tiltaler mænd?

I bogen "Myter om magten - om kvinder i topledelse" beskriver en af forfatterne, at hun til en jobsamtale blev spurgt om, hvilken tid hun havde gennemført Copenhagen Challenge på. Der deltager 10-15 % kvinder i Copenhagen Challenge, så hvad er det for et spørgsmål at stille? Nu ved jeg godt, at det ikke er tilladt at stille det følgende spørgsmål til en jobsamtale, men hvad siger mænd til at blive stillet spørgsmålet: "Hvor hurtigt har du gennemført dine fødsler?" Hvis vi skal vurdere talenter ud fra resultater, så skal kriterier for gode resultater måske sættes forskelligt op, så køn bliver behandlet lige?

Kan det også tænkes at kvinders resultater ligger senere i livet? - og for den sags skyld også mænd, der ikke havnede på det rette sted i første omgang? Er talent virkelig begrænset af alder? Hvis vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, er det meget trist at tænke på, at vi allerede er "dømt ude" i forhold til at gøre en forskel, når vi er fyldt 35 år.