Få flere nye medlemmer

Af: Pia Ravn Dyhr

Djøf ønsker at stå stærkt på de offentlige arbejdspladser. Det kræver, at vi målrettet arbejder på at alle, som arbejder med Djøf-opgaver også er medlem af Djøf.


Djøf er i vækst. Djøf levere ydelser i top kvalitet. Djøf-arbejdsmarkedet er i fortsat vækst. Der er masser af være begejstret over.

Men Djøf har gennem de sidste 4 år tabt lidt terræn på det offentlige arbejdsmarked.

Dette til trods for, at Djøf samtidig har haft medlemstilvækst på området. Efterspørgslen på djøfere har simpelthen været større end udbuddet.

Da det er et mål, at Djøf har en stærk position også på det offentlige arbejdsmarked, ønsker Djøf at gøre noget ved udviklingen.

Indsatserne tager naturligvis udgangspunkt i, at der på mange arbejdspladser er gode og velfungerende AC-klubber, og at tillidsrepræsentanterne allerede gør et godt og stort stykke arbejde.

For at gøre Djøf attraktiv for potentielle frit valgs medlemmer, har vi professionaliseret de værktøjer, som TR’ene bruger i deres dagligdag i kontakten med kolleger og medlemmer.

Det betyder, at du på Djøfs hjemmeside nu kan lave et professionelt velkomstbrev til nye kolleger på din arbejdsplads. Lige til at printe ud eller maile.

Som tillidsrepræsentant har du også mulighed for at give et potentielt medlem et prøveabonnement på Djøf Bladet i 3 måneder. Det giver indblik i, hvem djøferne er.

Vi har vedlagt et orange "postkort", som du kan forære væk.

Ønsker du flere, kan du enten maile til prd@djoef.dk eller gå ind på hjemmesiden og finde dem der.

Djøf’s tillidsrepræsentanter er meget vigtige ambassadører og det er vigtigt, at I oplever, at vi støtter jer.

Vi har forbedret informationen om fritvalgsordningen både på hjemmesiden og når vi er ude til klubmøder og andre aktiviteter.

Derudover har vi i gang sat forskellige initiativer, hvor potentielle medlemmer kan få en smagsprøve på Djøf; det kan være at deltage i et Djøf arrangement eller få Djøf ud på arbejdspladsen.

Alle aktiviteter bliver fulgt op med kontakt til de potentielle medlemmer med henblik på at vise dem værdien af et Djøf medlemskab.

Endelig skal I vide, at vi som ny service, hjælper nye medlemmer ud af deres gamle faglige organisation – det skal være nemt at blive medlem af Djøf.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op