Djøferne oplever, at øget detailregulering fra alle de politiske opdragsgivere spænder ben for, at den stærkere faglighed, efter kommunalreformen, kan udnyttes fuldt ud. Vi fortsætter indsatsen mod regelrytteriet.

Djøf har ved flere lejligheder gennemført undersøgelser blandt medlemmer berørt af kommunalreformen. 

Seneste undersøgelse blev gennemført i april 2009, og undersøgelsen fokuserer bl.a. på virkning af reformerne, afbureaukratisering, politikernes rolle i forbindelse med reformerne, arbejdsmiljø og karrierevilkår, ytringsfrihed o.a. 

De fundne resultater viser bl.a.,

• at kommunalreformberørte djøfere i kommuner, regioner og staten – i stil med resultaterne i tidligere undersøgelser – generelt er meget positivt indstillede overfor kommunalreformen,
• at de reformberørte djøfere generelt mener, at de har fået flere spændende opgaver som følge af kommunalreformen. Især de djøfere, hvis kommune er blevet sammenlagt med andre kommuner, synes i høj eller nogen grad, at de har fået flere spændende opgaver.

Men undersøgelsen viser også,

• at de reformberørte djøfere ikke tror på, at reformen vil medføre færre dokumentations- og indberetningskrav fastsat i lovgivningen eller ministeriet,
• at de sammenlagte kommuner i høj grad har fået større faglig bæredygtighed, som dog ikke kan udnyttes fuldt ud pga. fortsat detailstyring.

(Se figuren via linket til højre)

Det er især de regionalt og kommunalt ansatte djøfere, der er uenige i, at reformen har medført færre dokumentations- og indberetningskrav.

Djøf mener, at årsagen til den stigende detailregulering bl.a. kan findes i det komplekse samspil mellem medier, opposition, regering og embedsmænd.

Hver gang en "sag" rammer avisens forside, står politikerne i kø for at kræve mere kontrol og strammere regler. Vi er således fortsat ikke i hus, med at skabe en mindre bureaukratisk og mere smidig offentlig sektor. Der findes ingen enkle snuptagsløsninger.

Men et første meget væsentligt skridt på vejen til en bedre styring vil være en fælles erkendelse mellem Folketing og embedsværk af, at den nuværende udvikling ikke er holdbar.

Djøf foreslår, at der i forbindelse med nye love og regler, der påvirker den offentlige sektor, systematisk screenes for de administrative konsekvenser, så politikerne kender effekterne inden de beslutter sig.

Djøf mener endvidere, at afbureaukratiseringsprogrammer, der finder og afskaffer et antal ”overflødige” regler kan være udmærkede.

Men de giver ikke en permanent, fremadrettet forbedring af styringen af den offentlige sektor. Succesen skal ikke måles i antal afskaffede regler, men i reduktion i den administrative byrde af hele regelsættet. 

Det er vigtigt, at styringen ikke går ud over djøfernes egen faglighed, engagement og motivation, således at de gode intentioner om en stærk og velfungerende offentlig sektor mistes.