Balance
Djøfernes stressniveau er fortsat højt, og ubalance mellem arbejde og privatliv er nu djøfernes stressfaktor nr. 1. Det er nogle af hovedresultaterne fra den tredje store medlemsundersøgelse af stress og balance blandt djøferne, som blev gennemført i slutningen af 2008.

Undersøgelsen afkræfter myten om, at det er mindre stressende og mere balancevenligt at være ansat i det offentlige frem for i den private sektor. Der er ingen signifikante forskelle mellem de to sektorer.

Balanceudfordringen skyldes bl.a. djøfernes lange arbejdsdage. Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på 42 timer pr. uge - i nogle sektorer endnu mere. Samtidig viser undersøgelsen en markant faldende tilfredshed med arbejdstiden, når den overstiger 40-45 timer om ugen.

Gennemsnitligt arbejder hver 3. offentligt ansatte djøfer mere end 45 timer om ugen. Og i de mest belastede sektorer, er det mere end hver 2.

Samtidig oplever næsten ni ud af ti djøfere i den offentlige sektor, at arbejdspresset er steget inden for de seneste tre år. Og noget tyder på, at smertegrænsen er ved at være nået. Blandt de djøfere, der overvejer at skifte job, fortæller to ud af tre, at ønsket om bedre balance er en medvirkende årsag. Halvdelen angiver, at stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø også spiller ind.

Det grænseløse arbejde har i det hele taget vundet indpas – på godt og ondt. Muligheden for at koble op hjemmefra benyttes i meget stor udstrækning. 

Knap halvdelen af djøferne arbejder i betydelig grad (videre) om aftenen og knap hver 3. tager weekenden i brug. 

Hovedparten (65 %) af djøferne mener, at det giver mere fleksibilitet og balance, men samtidig angiver næsten tre ud af fire, at det får dem til at arbejde mere, end de ellers ville gøre. 

Det understøtter Djøfs budskab om, at computere, netforbindelser og mobiltelefoner, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, i høj grad er nødvendige arbejdsredskaber, som ikke mindst er til stor fordel for arbejdsgiverne – som derfor også bør kompensere omkostningerne.

Plustid
Det grænseløse arbejde understreger desuden vigtigheden af, at Djøf-klubberne, tillidsrepræsentanterne – og den enkelte medarbejder – forholder sig til konsekvenserne af eventuelle plustidsaftaler.

Her er det, som det fremgår af arbejdstidsfiguren (se figuren via linket til højre), ikke ligegyldigt, hvilken delsektor man befinder sig i. Der er en reel risiko for, at man i nogle sektorer får ”normaliseret” de lange arbejdsuger, og at mange vil føle sig yderligere pressede og udfordrede på balancen.  

Til gengæld er det tankevækkende, at i undervisnings- og forskningssektoren, hvor det ser ud til, at jobbet vanskeligt kan udføres på under 42 timer – og hvor en plustidsaftale derfor kunne sikre honorering af merarbejdet – hidtil ikke har været muligt at få arbejdsgiversiden med i en aftale. 

Overenskomstforeningen følger udviklingen i plustidsaftaler tæt, og vi hører gerne om både positive og negative erfaringer fra klubberne. 

Stress og psykisk arbejdsmiljø
Hver 10. djøfer har været sygemeldt pga. stress inden for de seneste tre år, og over halvdelen har haft mindst tre kliniske symptomer på stress inden for det seneste halve år.

Når det samtidig ”kun” er ca. hver 4. djøfer, der mener, at de er generet af stress i hverdagen, tyder det på, at vi har en tendens til at undervurdere, hvor påvirkede vi reelt er af stress. 

I forhold til djøfernes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, er der stor forskel mellem delsektorerne.

De kommunalt ansatte djøfere topper med 42 %, der mener at de i høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø – næsten dobbelt så mange som blandt djøferne i undervisnings- og forskningssektoren (23 %).

Samtidig er mobning et foruroligende udbredt fænomen blandt djøferne – uanset hvilken sektorer vi tilhører.  Hver 6. djøfer har personligt været udsat for mobning inden for de seneste 3 år. Det er helt uacceptabelt! 

Djøf har sat fokus på problemet i medierne. Samtidig arbejder vi aktivt på, at få både regeringen og arbejdsmarkedets parter til at opprioritere indsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø. 

Overenskomstforeningens formand Lars Qvistgaard har på vegne af AC-fællesskabet bl.a. en plads i Arbejdsmiljørådet. Og Djøf er repræsenteret i en række andre regeringsnedsatte udvalg vedrørende arbejdsmiljø. 

Samlet set danner balance- og stressundersøgelsen et godt grundlag for at nuancere og målrette såvel budskaber som rådgivning til de områder, hvor udfordringerne er størst.  

Og på Djøfs hjemmeside kan man således også finde gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man oplever mobning på arbejdspladsen. Vil du læse mere så benyt linket til højre.