Flere tillidsrepræsentanter fra statslige arbejdspladser har henvendt sig til sekretariatet med spørgsmål om midler til ny løn. Der spørges især til, om der ved overenskomstforhandlingerne er øremærket midler til lokale tillægsforhandlinger.
Den forventede lokale lønudvikling
Da den økonomiske ramme for den statslige overenskomst blev fastsat, blev der indregnet et skøn for den forventede lokale lønudvikling på 1,5 procent i perioden 2008-2011. Disse 1,5 procent af lønsummen er ikke at betragte som en pulje, der sætter rammerne for, hvad der kan eller skal anvendes til lokale tillæg. Hverken på de enkelte arbejdspladser eller i staten som helhed.
De 1,5 procent er derimod et skøn for, hvor meget økonomerne i forbindelse med overenskomstfornyelsen vurderede, at den lokale lønudvikling måtte forventes at udgøre i overenskomstperioden.
Teknisk set blev denne forventning indlagt i ”forhandlingsregnskabet” med 0,5 procent pr. år. Dette betyder dog ikke, at man kan lade 1,5 procent af lønsummen over hele perioden eller 0,5 procent pr. år være styrende for, hvad der kan anvendes til lokalt aftalte tillæg.
Udover nye tillægsmidler vil der ved en lokal lønforhandling bl.a. være midler, der frigøres i perioden, som kan anvendes til tillæg. Det kan f.eks. være tilbageløbsmidler fra tidligere aftalte engangsvederlag, ”ledige” tillæg fra fratrådte medarbejdere, eller frie midler der stammer fra stillinger, som har været ubesatte i en periode. Det er også muligt, at der frigøres midler, når ældre vellønnede medarbejdere erstattes af yngre og billigere medarbejdere.
Som tillidsrepræsentant kan det være en god idé over for ledelsen at påpege og stille kritiske spørgsmål til de reserver, som du kan få øje på, så der anvendes så stor en del af lønsummen som muligt ved de lokale forhandlinger.
De lokale forhandlinger
Ved tillægsforhandlingerne er det Djøf’s erfaring, at du som tillidsrepræsentant kommer længst med ikke at lade dig begrænse af eventuelle puljer eller rammer, som ledelsen måtte melde ud.
Derimod er det hensigtsmæssigt at lade konkrete og ambitiøse indstillinger til tillæg fra medarbejdere (og fra ledelsen) være omdrejningspunktet for forhandlingerne.
Ofte vil det være lettere at opnå gode resultater, når fokus rettes mod drøftelse af de enkelte medarbejderes kvalifikationer, funktioner og resultater snarere end mod det generelle økonomiske råderum på arbejdspladsen.
I sidste ende bør det være gode argumenter og ikke puljer, der afgør, om indstillinger til tillæg skal imødekommes.
Så svaret på spørgsmålet er dels, at de tekniske forudsætninger ved OK08 ikke har betydning for de lokale forhandlinger, dels at det fortsat i de lokale forhandlinger gælder, at ”sky is the limit”.