Supplér lønnen med personalegoder

Af: Maja Kure Kristensen

her er et nyt indpirationskatalog over kollektive personalegoder.


Der er kommet en øget opmærksomhed på, at andre ting end løn og arbejdstid kan have en betydning for oplevelsen af, om der er tale om en god arbejdsplads. Nogle arbejdsgivere vil gerne give lidt mere, og det skal de have lov til. Vi har udarbejdet et katalog, som i den forbindelse kan inspirere. Der må dog selvfølgelig ikke blive tale om, at personalegoder bliver en erstatning for en god og rimelig løn. Du kan se kataloget via linket øverst til højre.

Hvad kan om må offentlige arbejdsgivere ?

Mere end en tillidsrepræsentant er blevet mødt med et "vi ville gerne, men vi må ikke" fra ledelsen, når der er blevet drøftet personalegoder.

Grundlæggende må offentlige arbejdsgivere dog gerne stille personalegoder til rådighed, hvis goderne kan begrundes tjenstligt eller er i arbejdsgivers interesse.

Med andre ord må offentlige arbejdsgivere altså gerne disponere over deres bevillinger således, at arbejdspladsen ved bl.a. at tilbyde forskellige personalegoder gøres attraktiv og kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Nogle af mulighederne er:

  • massageordning
  • fitnessrum på arbejdspladsen
  • gaver til en pris under 500 kr.
  • fri parkering
  • influenzavaccination

Drøft ønsker og muligheder i klubben

Find mere inspiration i kataloget via linket øverst til højre (Løn/Resultatløn, bonus og fryns). Tag eventuelt personalegoder op til drøftelse i Djøf-klubben. Djøf bistår gerne med råd og vejledning.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op