Netværk

Af: Lars G. Hougaard

Erfaringer fra en TR - Lars G. Hougaard fortæller om sin tid i Djøfs t-netværk: Om ERFA udveksling og det bare at møde folk, som har samme udfordringer.


Så nærmer vi os med hastige skrift den tid, hvor strukturreformen slår fuldt igennem. I de sidste to år har Djøf gennem T-netværkene tilbudt "strukturramte" TR'ere + suppleanter en mulighed for at netværke udenfor deres nuværende organisationer sammen med andre i lignende situationer.

Her giver det rigtigt meget at udveksle erfaringer f.eks. mht. opbygning af nye klubber i de nye myndigheder, som man bliver en del af. I det hele taget har det rigtigt stor værdi at møde personer fra andre områder. Vi har forskellige fokusområder, og er ikke alle nået lige langt i processerne med at opbygge noget nyt.

Uanset hvor vi hver især står, er der noget at udveksle. På et område lærer man noget nyt, og på andre områder deler man ud af sin erfaring.

På den afsluttende dag i T-netværkene, var alle 5 regionale netværk slået sammen til en netværksdag på Kolding Bibliotek. Her brugte vi det meste af dagen på at diskutere netværk.  T-netværket har været et sponsoreret netværk, men normalt vil vi som TR'ere i højere grad holde gang i selvorganiserede netværk, hvor der skal gøres noget mere benarbejde for at holde gang i netværket.

På netværksdagen fik vi mulighed for at reflektere over vores egen situation, og fik desuden nogle værktøjer, så vi fremadrettet kan holde gang i vore netværk på struktureret vis. Netværk skal her ikke kun forstås som egentlige TR-netværk, men også andre netværk. 

I Århusområdet har vi hidtil haft et godt samarbejde mellem Djøf-klubberne i Århus Kommune og Århus Amt, hvor vi hvert år om sommeren har afholdt et fælles fagligt arrangement med efterfølgende spisning. De seneste år i juni måned i Tivoli Friheden.

Som følge af strukturreformen kan det ikke fortsætte uændret. I Djøf-klubben i Århus kommune vil vi derfor prøve at fortsætte med et fælles arrangement men med nye aktører.

Når de nye storkommuner m.m. er på plads i Østjylland, vil vi kontakte Djøf for at få nogle kontaktpersoner hos Djøf-klubberne.

Der kan også være andre, som skal have muligheden. F.eks. det regionale trafikselskab Midttrafik, dele af Region Midtjylland, skattecentre m.m.

Der kan meget vel være flere ret små Djøf-klubber efter strukturreformen, som føler sig ret alene, og der kan være meget at hente ved at mødes på tværs af klubberne.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op