MED - med mere

Af: Louise Ascanius

Mange kommuner og kommende regioner - og mange tillidsfolk - arbejder for øjeblikket med at få MED-aftalerne for de nye organisationer på plads.


HVAD ER ET MED-UDVALG?

"Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse" er grundlaget for nedsættelse af MED-udvalg på de kommunale og de kommende regionale arbejdspladser. Formålet med MED-strukturen er at skabe grundlag for at forbedre og udvikle samarbejdet på arbejdspladserne. Den lokale MED-aftale skal sikre alle medarbejderes ret til medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsplads.

I MED-udvalgene arbejder ledelse og medarbejdervalgte repræsentanter med personalepolitikken i bred forstand (arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold) - f.eks. er det MED-udvalget som behandler generelle aftaler vedrørende flekstid og hjemmearbejde på arbejdspladsen.

Der er mulighed for at nedsætte flere MED-udvalg på arbejdspladsen - typisk nedsættes et "Hoved-MED-udvalg" som arbejder med den overordnede personalepolitik m.v. og et antal sektor-MED-udvalg i de enkelte afdelinger eller forvaltninger, som arbejder specifikt med personalepolitikken i de enkelte områder.

I forbindelse med strukturreformen har bl.a. en del kommuner valgt en organisation, som har en bred direktion med en række tværgående opgaver og en række "virksomhedsområder" - typisk institutioner - som kan referere direkte ind i direktionen - uden at der klart er defineret et selvstændigt ledelses-/kom-petenceområde for "mellemniveauet", altså det administrative niveau eller "rådhusniveauet." Det har nogle steder medført at ledelsen lægger op til at "rådhusniveauet" ikke skal have sit eget sektor-MED-udvalg. Generelt anbefaler Djøf at også "rådhusniveauet" får et MED-udvalg idet der ellers vil være lang vej til indflydelse for de djøf'ere og andre administrative medarbejdere, som er ansat her.

Nogle arbejdspladser har et selvstændigt sikkerhedsudvalg, mens andre vælger at lægge sikkerhedsarbejdet ind i MED-udvalget, som så tiltrædes af sikkerhedslederne og sikkerhedsrepræsentanterne. Hvordan man konkret ønsker at organisere sikkerhedsarbejdet afgøres ud fra de lokale forhold.

SAMMENSÆTNINGEN

Medarbejderrepræsentationen i MED-udvalget baseres på en hoved-organisationsnøgle og den skal afspejle personalesammensætningen på arbejdspladsen. Ofte besættes posterne i MED-udvalget af TR, men vælges andre sidestilles de med TR hvad angår pligter og rettigheder.

Nedenfor kan du se fordelingsnøglen.

Anvisningerne deri er KUN minimumsbestemmelser - d.v.s. at kan man blive enige om det lokalt kan man altså godt have mere end 1 AC-repræsentant i et MED-udvalg.

 Antal repræsentanter i alt på medarbejdersidenDKK  FTFAC 

 3

1

1

1

 4

 2

 1

 1

 5

 2

 2

 1

 6

 3

 2

 1

 7

 3

 3

 1

 8

 4

 3

 1

RÅD OG ANBEFALINGER TIL MED-ARBEJDET

Djøf ser meget positivt på MED-aftalerne og MED-udvalgene, da det giver mulighed for øget indflydelse på arbejdspladsen på helt centrale områder.

Det er vigtigt at man på den enkelte arbejdsplads nøje vurderer strukturen, herunder specielt antallet a MED-udvalg. På store arbejdspladser kan specielt AC'erne have en fordel i at have mange udvalg, fordi det øger antallet af repræsentanter og dermed indflydelse.

På en mindre arbejdsplads kan et mere begrænset antal udvalg give mere sammenhæng, men det afhænger fortsat helt af de lokale forhold og hvilke personalegrupper, som har brug for repræsentation de enkelte steder.

I de tilfælde, hvor det ikke er tillidsrepræsentanten, som har pladsen i MED-udvalget er det vigtigt, at MED-repræsentanten og tillidsrepræsentanten koordinerer deres arbejde. Det er ligeledes en fordel at have tæt kontakt med de øvrige AC-repræsentanter i MED-strukturen, så der kan skabes sammenhæng i arbejdet og så man holder et højt informationsniveau.

Peter Hansen, som er tillidsrepræsentant i Århus Amt og på vej over i Region Midtjylland, har stor erfaring med forhandlinger og samarbejde. Djøf har interviewet Peter for at få nogle råd om, hvordan Djøf's repræsentanter skal gribe MED-arbejdet an.

I Region Midtjylland har man i forhold til fordelingen af pladser til hoved-MED-udvalget aftalt at se konkret på fordelingen af medarbejdere i forhold til hovedorganisationer samt tage hensyn til at gøre MED-udvalget repræsentativt. Man er derfor blevet enige om en fordeling på 9-9-3 til henholdsvis LO-FTF-AC på medarbejderside samt en repræsentant valgt direkte af sikkerhedsgrupperne.

AC'erne får således 3 pladser til hoved-MED-udvalget i Region Midtjylland. Peter Hansen siger om den proces som gik forud for denne lokalt aftalte fordelingsnøgle:

"I forhandlingen af en ny MED-aftale har Djøf-repræsen-tanterne haft et tæt samarbejde med de øvrige organisationer. På AC-området har vi også haft et godt samarbejde - vi har afstemt holdninger og forventninger inden møderne. I forhold til regionsdannelsen har specielt lægerne været en vigtig samarbejdspartner. Jeg vil anbefale andre TR'ere at man gør sig klart hvad det er, man vil opnå og herefter går i dialog med de øvrige AC-repræsentanter. Det er også vigtigt at opsøge repræsentanterne for de andre faglige organisationer og i dialog med dem finde fælles interesser.

For os har det været vigtigere at få mange interesser repræsenteret frem for at gøre MED-udvalgene små og effektive. På den måde opnår vi et højt informationsniveau og legitimitet".

Peter Hansen fortsætter:" I forhold til hele processen med at få opbygget et nyt MED-system og få vedtaget en ny personalepolitik m.v. er det vigtigt at tænke strategisk. Vi kan ikke selv overkomme at være pennefører på det hele, men må vælge de områder, hvor vi har størst eller specielle interesser, som vi skal varetage."

I linket til højre finder du bl.a. KTO's råd til arbejdet med MED-aftalerne (søg blot "med-bestemmelse" i søgefeltet).

Hvis du herudover har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Djøf Reformsekretariat på 70 10 00 25

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op