Vellykket TR-konference i Århus

Af: Lars Petersen

Fusion. Jazz. Og masser af input... Den 18. november 2005 holdt Djøf TR-konference i Århus med titlen "Tillidsrepræsentantens mange roller - hvordan håndterer du dem"


En dag med læring og masser af erfaringsudveksling.

Det blev en væsentlig del af udbyttet for de 35 strukturramte tillidsrepræsentanter, som mødte op til Djøfs strukturkonference i Århus den 18. november 2005.

Organisationspsykolog Karen Schultz skød konferencen i gang. Og hun havde både skarpe skud og gode bud på, hvordan man kan håndtere sine forskellige roller som tillidsrepræsentant og inddrog samtidig det skisma, at tillidsrepræsentanten skal rådgive medlemmerne og samtidig selv er berørt af strukturreformen.

Fire roller var i fokus med Djøfs konsulenter på dagen: Sjælesørgeren, forhandleren, strategen og karrierepiloten. De enkelte roller var genstand for fire workshops, hvor tillidsrepræsentanterne kom dybere ned i forståelsen og drøftelsen af den enkelte rolle samt fik gode råd af Djøf til at håndtere den enkelte rolle.

Og så blev der peget ind i fremtiden. Jacob Høgsbro Ensemble illustrerede gennem fusionsjazz vigtige pointer i forbindelse med at gennemføre en vellykket fusion. Deltagerne fik en både musisk og tankevækkende oplevelse. 

Undervejs var der lejlighed til at drøfte lokale problemstillinger med konsulenterne fra Djøf.

Konferencen gentages i København den 16. januar 2006 og der er stadig ledige pladser! Er du tillidsrepræsentant og reformberørt, så tilmeld dig på www.djoef.dk eller ring til Christina Thomsen på tlf. 33 95 98 34.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op