I forbindelse med forhandlingerne om den nye overenskomst for 2005-2008 i amter og kommuner blev der afsat 2 mio.kr. i en særlig tillægspulje. Puljen udmøntes pr. 1. april 2006 og er en fælles AC-pulje, som skal bruges til at sikre tillæg til nogle af de tillægsløse ACere, herunder naturligvis Djøfere.
Djøf er nu sammen med de øvrige AC-organisationer i gang med at drøfte, hvordan puljen skal udmøntes. Meget tyder på, at puljen vil blive fordelt efter direkte forhandling mellem organisationerne og KL/Amtsrådsforeningen.
Djøf er derfor i gang med at lokalisere de medlemmer, der befinder sig på trin 8 uden tillæg.
Der vil blive udarbejdet et skema, som de, der har mulighed for at søge om tillæg efter puljen, skal udfylde og indsende til Djøf.
Vi opfordrer dog allerede nu tillidsrepræsentanter, som repræsenterer medarbejdere, der kan komme i betragtning til tillæg, om at sende os en mail med den pågældende medarbejders navn, ansættelsessted og med oplysninger om, hvor længe vedkommende har befundet sig på trin 8.
Mailen sendes til Anne Mette Hansen på e-mail amh@djoef.dk