Formålet
Ansættelse med løntilskud kan være en god hjælp til at få hul på det akademiske arbejdsliv eller bryde langvarig ledighed.
Formålet med løntilskudsordningen er at styrke den lediges sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer med henblik på at opnå selvforsørgelse gennem ordinær beskæftigelse.
Krav om merbeskæftigelse
Det siger sig selv, at ansatte med løntilskud ikke må skubbe ordinært ansatte ud i ledighed. Derfor er det et krav, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte på arbejdspladsen. Dvs. en merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse.
Betingelsen om merbeskæftigelse skal du som tillidsrepræsentant være med til at påse, det fremgår af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Kan du og ledelsen ikke blive enige om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, afgøres spørgsmålet efter de fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift.
Du skal altså inddrages, inden ansættelsen med løntilskud finder sted.
Rimeligt forhold
Det er yderligere et krav, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte med løntilskud.
På det offentlige område er der ikke på nuværende tidspunkt nærmere regler om denne balance, men alt tyder på, at sådanne regler er på vej. Rigsrevisionen har nemlig for nylig i forbindelse med sin kritik af administrationen af løntilskudsordningen anbefalet, at beskæftigelsesministeren udnytter bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler.
Samarbejdsudvalget
Samarbejdsudvalget kan drøfte og eventuelt fastlægge retningslinier for løntilskudsjob.
I § 5, stk. 7 i den nye statslige aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg fremgår det udtrykkeligt, at samarbejdsudvalget regelmæssigt skal undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, bla. ved at gøre brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger.
Det fremgår yderligere, at samarbejdsudvalget i nødvendigt omfang skal fastlægge generelle retningslinjer for udformning af job på særlige vilkår (arbejdsindhold, oplæring, medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, antal stillinger der kan besættes på særlige vilkår mv.).
Ansat med løntilskud - en B-medarbejder?
Som tillidsrepræsentant har du en vigtig opgave i at medvirke til, at der ikke på arbejdspladsen er et A-hold af ordinært ansatte og et B-hold på særlige vilkår.
En djøfer med løntilskud er en kollega som alle andre djøfere. Husk derfor at invitere kollegaer i løntilskudsjob med til klubmøder, faglige og sociale arrangementer mv.
Vær også opmærksom på, at din kollega med løntilskud får opgaver, der reelt opkvalificerer ham eller hende. Der er ikke megen fornøjelse ved at tåle en aflønning svarende til dagpengesatsen, hvis CVet ikke er bibragt nye kompetencer, der øger mulighederne for at få et AC-job på almindelige vilkår.
Gør også dit til, at en ansat i løntilskud har samme adgang til kurser mv. som andre ansatte.
Hvem og hvor længe
Løntilskud er forbeholdt personer, der har en særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige i mere end 12 måneder (dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år).
Længden af en ansættelse med løntilskud fastsættes på forhånd på grundlag af de individuelle behov. Der kan tilbydes op til et års ansættelse med tilskud.
Der kan godt gives et nyt tilbud til samme person på samme arbejdsplads, hvis behovet for jobtræning stadig er til stede. Der er i så fald tale om en ny ansøgning og AF (for forsikrede lønmodtagere) eller kommunen (for ikke-forsikrede) afgør, om betingelserne for løntilskud fortsat er opfyldt.
Vilkår
En offentligt ansat med løntilskud er omfattet af overenskomsten som alle andre, dog med den væsentlige modifikation, at timelønnen højst kan udgøre 104,96 kr. (pr. 1. januar 2005) excl. feriepenge mv.
Lønnen fastsættes svarende til den dagpengesats, som den ledige ellers ville være berettiget til og arbejdstiden tilrettelægges i forhold til dagpengesatsen.
Ved dimmittendsatsen er arbejdstiden ca. 29 timer pr. uge og ved dagpengemaksimum er den ugentlige arbejdstid ca. 35 timer.
Lønnen udbetales af arbejdsgiver, som efterfølgende får refunderet lønnen.
Den ansatte med løntilskud har herudover nøjagtig samme rettigheder i henhold til overenskomsten som andre.
Det betyder f.eks., at arbejdsgiver skal indbetale pensionsbidrag til JØP (både eget- og arbejdsgiverbidrag) svarende til den individuelle løn i ordinær ansættelse, og at den ansatte med løntilskud optjener særlige feriedage som alle andre.
Den ansatte er omfattet af samme lovgivning, som gælder for andre lønmodtagere, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Eksempelvis har den ansatte ret til feriegodtgørelse i henhold til ferieloven.
Lov om tidsbegrænset ansættelse undtager ansatte i støttede job fra sit dækningsområde. Det har bl.a. den konsekvens, at ledelsen kan bestemme, at ansatte med løntilskud ikke kan søge på interne jobopslag.
Virker ordningen
I tilknytning til sidste udgave af TillidsPosten, som udkom i sidste uge, sender Djøf dig hermed de seneste og specifikke tabeller for lønstøtteordningerne, som desværre ikke kom med.
Det er svært at pege på entydige forklaringer på ledighedens fald og væksten i beskæftigelsen udover, at konjunkturerne generelt er blevet lidt bedre. Men stigningen i antallet af akademikere, der bliver ansat i lønstøttejob, er også i pressen blevet fremhævet som en forklaring. Bare på Djøf-området er antallet vokset fra 189 i marts 2004 til 396 i marts i år - altså mere end en fordobling. Sekretariatet har derfor undersøgt jobeffekten af løntilskud nærmere:
Figuren ovenfor viser, hvor mange ledige der 26 uger efter en løntilskudsansættelse inden for det private område ikke længere modtager forsørgelse fra det offentlige. Det drejer sig om knap 70% af AAKs og dermed også Djøfs medlemmer. For andre grupper er den gennemsnitlige effekt knap 55%. Det må konstateres, at løntilskudsordninger ser ud til at være et meget effektivt, jobskabende værktøj på det private område. Der er ikke tilnærmelsesvis andre aktiveringsredskaber, der har en effekt, der bare minder herom.
På det offentlige område er effekten ikke så iøjnefaldende. Her er det knap halvdelen af løntilskudsansættelserne, der fører til ustøttet beskæftigelse. Det er imidlertid interessant, at også på dette område opnår Djøferne en markant højere effekt end de øvrige grupper:
Det skal for en ordens skyld nævnes, at Arbejdsmarkedsstyrelsens data kun er tilgængelige til og med første kvartal 2004. Derfor er stigningen det sidste år ikke med i tabellerne. Men kurverne sammenholdt med faldet i ledigheden kunne være en indikator på, at effekten af løntilskudsjob ikke er faldet, snarere tværtimod. De foreløbige resultater af Akademikerkampagnen peger også i denne retning.