Ytringsfriheden er grundlovssikret
Ytringsfriheden i Grundlovens § 77 gælder for alle - også for offentligt ansatte.
Som udgangspunkt kan du udtale dig helt frit, bare du ikke kommer på kant med reglerne om tavshedspligt og freds- og ærekrænkelse.
Må du så også udtale dig offentligt om de sagsområder, du arbejder med til daglig? Der er ikke mange Djøfere, der gør det, men du må faktisk gerne. Din arbejdsgiver kan kun i meget begrænset omfang lægge bånd på dine udtalelser.
Udtalelser fremsat som led i tjenesten
Det karakteristiske ved udtalelser fremsat som led i tjenesten er, at du bliver identificeret med din arbejdsplads, når du udtaler dig.
Du er her på sædvanlig vis undergivet din arbejdsgivers instruktionsbeføjelse.
Det vil sige, at din arbejdsgiver kan bestemme, om du må udtale sig på myndighedens vegne og i givet fald, hvad du må sige.
Udtalelser fremsat som led i en intern debat på arbejdspladsen
Når flere ansatte deltager i beslutningsprocessen i forbindelse med myndighedens afgørelser eller opgaver, sker det tit, at der ikke er enighed.
Spørgsmålet er her, om du har ret til at offentliggøre den interne uenighed.
Medmindre det kolliderer med tavshedspligten, har du ret til at udtale dig i kraft af din ytringsfrihed.
Der er dog gode grunde til at overveje, om interessen i offentliggørelse står mål med hensynet til en fri intern debat og et godt kollegialt samarbejde, som forudsætter, at synspunkter kan fremsættes frit, og at standpunkter kan ændres i forløbet.
Udtalelser fremsat som privatperson
Offentligt ansatte har samme frihed som andre til at deltage i den offentlige debat. Du har dog en pligt til at markere, at udtalelsen er 'personlig' eller fremsættes på egne vegne, hvis der er risiko for, at din arbejdsplads bliver taget til indtægt for din udtalelse.
Hvis du udtaler dig som privatperson og under respekt for reglerne om tavshedspligt, har du frihed til at fremsætte endog meget kritiske synspunkter om din arbejdsplads og dit arbejdsområde.
Fremsætter du bevidst urigtige oplysninger eller en helt ubegrundet kritik kan det være en tjenesteforseelse.
Din arbejdsgiver kan ikke indføre retningslinier, der forbyder dig at ytre dig (som privatperson) uden arbejdsgiverens tilladelse eller kræve, at ledelsen skal godkende dokumenter eller lignende, før de offentliggøres.
Arbejdsgiveren kan altså ikke udøve nogen forudgående kontrol af private ytringer.
Hensynet til myndighedernes interne beslutningsproces kan i særlige tilfælde begrunde, at ytringsfriheden begrænses. I praksis lægger en eventuel loyalitetsforpligtelse kun bånd på en meget lille gruppe offentligt ansatte. Det er dem, som sidder helt tæt på politikerne i ledende funktioner og i stabsfunktioner - dvs. departementschefer og ministersekretærer etc.
I disse særlige tilfælde kan en arbejdsgiver være berettiget til at ændre ved den arbejdsmæssige placering eller ligefrem afskedige en medarbejder, hvis samarbejdet og tillidsforholdet er ødelagt af en i øvrigt lovlig ytring.
Ombudsmanden understreger, at en sådan beslutning er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, at der bør vises en særlig tilbageholdenhed med afskedigelse på grund af de særlige værdier knyttet til den offentlige debat og at beslutningen kræver et særligt sikkert bevismæssigt grundlag.
Anbefalinger til tillidsrepræsentanten
Som tillidsrepræsentant bør du bidrage til at fremme en fri og åben debat på arbejdspladsen.
Du kan for eksempel tage spørgsmålet op i samarbejdsudvalget for at sikre, at ytringsfriheden bliver en integreret del af arbejdspladsens personalepolitik. Det er vigtigt, at ansatte og ledelse har en fælles forståelse af, hvad de ansatte kan ytre sig om.
Der skal skabes et rum, hvor det bliver naturligt at deltage i den offentlige debat og hvor du ikke risikerer at få sat karrieren på hold, fordi du udtaler dig kritisk.
Kontakt altid Djøf, hvis en ansats ytringer fører til sanktioner.