Strukturreformen på skatteområdet

Af: Mette Kriegel Skovrup

Er du tillidsrepræsentant i en kommune og berørt af strukturreformen på skatteområdet - så læs her.


Rundt omkring i kommunerne sidder der en række Djøfere, der er beskæftiget med skatteopgaver, som muligvis vil komme i spil i forbindelse med strukturreformen.

Kom og hør hvordan DU som tillidsrepræsentant kan forberede dig

I forbindelse med strukturreformen på skatteområdet er det naturligt, at en række spørgsmål allerede nu vil presse sig på omkring, hvad fremtiden vil bringe for disse medlemmer.

Strukturreformens ændringer på skatteområdet vil efter planen træde i kraft tidligere end på de øvrige områder. Djøf har derfor taget initiativ til et møde mellem kommunale Djøf-skattemedarbejdere og repræsentanter for Told & Skat, hvor vi kan drøfte eksempelvis:

Hvor langt vi er nået i processen.
Hvilke krav vi har til processen.
Spørgsmål om forflyttelse, løn, vilkår mv.
Hvorledes de kommunale synspunkter og hensyn kan tilgodeses i den videre proces.

Mødet finder sted den 22. september 2004 kl. 13-16 i Djøf, Gothersgade 133, 1015 København K. Det er gratis at deltage.

Tilmelding
Tilmelding bedes foretaget til Helle Jonasson på tlf. 33 95 97 00 eller hej@djoef.dk.

Hvis der i din kommune sidder Djøfere med skatteopgaver, vil vi venligst bede dig om at informere dine kolleger om mødet.

Information om mødet findes tillige på www.djoef.dk/struktur.

Vi vil endvidere venligst bede dig om at fortælle dine kolleger, at Djøf tilbyder at kontakte dem via e-mail, når vi får mere viden om strukturreformens konsekvenser på skatteområdet.

Kontakt Djøf
De skal blot meddele Helle Jonasson deres e-mailadresse på hej@djoef.dk. Medlemmet bedes venligst angive fødselsdag (dd.mm.åååå) samt arbejdsplads.

Hvis du som tillidsrepræsentant har spørgsmål om strukturreformen på skatteområdet, kan du kontakte konsulent Mette Kriegel Skovrup på tlf. 33 95 97 00 eller mks@djoef.dk.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op