Kommunalreformen vil påvirke mange af Djøfs offentligt ansatte medlemmer. Primært i kommuner og amter, men givetvis også medarbejdere i staten. Vi reagerer forskelligt, når en arbejdsplads bliver splittet op, lagt sammen eller nedlagt. Er du og dine kolleger forberedt på forandringerne?
Gå-hjem møder om at tackle forandringer
I et forløb med korte oplæg og små opgaver sætter vi fokus på bl.a. reaktionsmønstre ved forandringer, redskaber til at tackle de forestående forandringer, samt motivation i forandringsprocessen.
Udviklings- og proceskonsulenter fra Djøfs Karriere- og Kompetencecenter står for oplæg og øvelser.
Møderne er for alle medarbejdere i den offentlige sektor.
Invitér til gå-hjem møder
Folderen der er vedlagt denne TillidsPost fortæller om Djøfs gå-hjem møder. Du er meget velkommen til at dele folderen ud til kolleger.
Du kan også hænge en folder eller annoncen (som du finder andetsteds i TillidsPosten) op på opslagstavlen.
Læs Djøfs høringssvar på Djøf OnLine. (Link nederst på siden)
Djøf er i færd med at udarbejde et høringssvar. Høringssvaret vil indeholde bl.a. de personalepolitiske anbefalinger og ansættelsesretlige vilkår, som Djøf anbefaler skal gælde under reformprocessen.
Djøfs høringssvar vil blive offentliggjort på www.djoef.dk. Tilmeld dig Djøfs nyhedsmail om kommunalreformen og få besked, når høringssvaret er på Djøf OnLine.
Tilmelding til Djøfs nyhedsmail og gå-hjem-møder
Læs mere om gå-hjem-møderne i annoncen andetsteds i TillidsPosten og/eller på Djøf OnLine, hvor der er mulighed for at tilmelde sig møderne.
På ovenstående site om kommunalreformen kan du og andre, der ønsker at være opdateret med information, møder og nyt fra Djøf, tilmelde jer Djøfs elektroniske nyhedsmail om kommunalreformen.