Djøfs sporskifte er et forløb, der påbegyndes af en temadag, hvor der er fokus på den aktuelle situation og den fremtidige karriere. På temadagen kan deltagerne danne netværk på tværs af arbejdspladser, hvori deltagerne kan give hinanden støtte og sparring. Afslutningsvis kan Djøf tilbyde individuel karriererådgivning efter behov.
Målet med Djøfs Sporskifte er at sikre, at processen med at komme videre bliver relevant og optimal for den enkelte.
Temadagen
På dagen sættes der fokus på, hvordan deltagerne kommer videre. Det foreløbige program for temadagen er:
-
Den aktuelle situation for Djøferne
-
Den psykologiske proces
-
Videre i karrieren - hvordan kommer jeg videre
-
Karriereveje, jobsøgning, metoder
Netværk
Deltagelse i en temadag giver mulighed for at skabe kontakter på tværs af arbejdspladser og evt. etablering af netværk, i hvilke deltagerne kan give hinanden støtte og sparring.
Individuel karriererådgivning
Sporskifte er for alle medlemmer af Djøf.
Djøf tilbyder en individuel rådgivningssamtale efter behov, f.eks. 1 måned efter temadagen. Indholdet af samtalen aftales individuelt, men kan evt. have fokus på den individuelle afklaring, jobmuligheder/ønsker, sparring på ansøgning og CV samt en handlingsplan for jobsøgningsprocessen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om Djøfs Sporskifte, er du meget velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Karin Birktoft Jensen på e-mail: kbj@djoef.dk eller på tlf. 3395 9875.
Læs om Djøfs tilbud, råd vedrørende fyringsprocessen samt om nogle af Djøfs vundne fyringssager på nedenstående link.