Djøfs arrangementskalender

Af: Nicolai Robinson

Få overblik over Djøfs arrangementer, møder og kurser - i dag, i morgen, i næste uge, måned eller år


Nu kan du på forsiden af vores hjemmeside finde samtlige kurser, gå-hjem-møder, netværk, Djøf Debat arrangementer samt konferencer i Djøf-regi.

Du kan søge på bestemte typer af arrangementer. Eller du kan skabe dig et overblik over alle de arrangementer, der foregår en bestemt dag eller i løbet af en måned.

- Det skal være nemt og overskueligt for medlemmerne at se, hvad Djøf har på hylderne - siger Mogens Kring Rasmussen, Djøfs administrerende direktør - det er baggrunden for denne nye arrangementskalender - forklarer han.

Der er tilbud og arrangementer både for nyuddannede, der skal ud på arbejdsmarkedet, og for erhvervsaktive i det private og det offentlige.

Et dyk ned i arrangementskalenderen
I arrangementskalenderen finder du bla. en række gå-hjem-møder for private og offentlige medlemmer med titlen Karriereveje.

Med Karriereveje, der afvikles i september, oktober og november, sætter Djøf fokus på kompetence og employability.

Karriereveje tager udgangspunkt i, at karriere handler om flere former for karriere og således ikke kun er et spørgsmål om at ,,stige i graderne,,

Der er planlagt arrangementer i alle større byer i provinsen og i København.

I efteråret inviterer Djøf desuden erhvervsaktive medlemmer til en række gå-hjem-møder under titlen Få mere ud af din udviklingssamtale.

Som deltager får du inspiration til at få en mere åben og konstruktiv dialog mellem leder og medarbejder. Der er planlagt møder i hele landet.

Endeligt kommer Djøf i oktober og november ud i hele landet med spændende workshoptilbud om løn, forhandling, karriere og barsel, jobmobilitet og meget andet. Læse mere om det i en anden artikel i dette nummer af TillidsPosten.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op