Ved overenskomstforhandlingerne i 2002 fik samarbejdsudvalgene i staten en række nye opgaver om kompetenceudvikling og der blev samtidig indsat nye bestemmelser i samarbejdsaftalen om samarbejdsudvalgets arbejde med mål og strategier.
CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Finansministeriet er nu kommet med en ny vejledning til samarbejdsaftalen, som alene adskiller sig fra den hidtidige vejledning ved at indeholde uddybende kommentarer til de nye bestemmelser.
Mål og strategi
I samarbejdsaftalen pkt. 3 er der indsat en helt ny bestemmelse om mål og strategi.
Samarbejdsudvalget skal drøfte institutionens mål og strategier, så medarbejdernes holdninger og synspunkter inddrages i det strategiske arbejde i institutionen.
I den forbindelse skal udvalget drøfte sammenhængen mellem mål/strategi og personalepolitik, så personalepolitikken og kompetenceudviklingen kan understøtte indfrielsen af institutionens mål.
Samarbejdsudvalget skal løbende orienteres om, hvordan det går med opfyldelsen af de mål, der er sat for institutionen.
Hvis der skal indgås en resultatkontrakt for institutionen, skal samarbejdsudvalget tidligst muligt orienteres om, hvilke elementer af institutionens mål der kan/vil blive omfattet af resultatkontrakten. Orienteringen af samarbejdsudvalget binder dog ikke ledelsen ved forhandlingerne af det endelige indhold af kontrakten.
Når resultatkontrakten er indgået, skal samarbejdsudvalget inddrages i den konkrete udmøntning af kontraktens mål.
Mange direktører i staten har en resultatlønskontrakt. Selv om sådan en kontrakt er en personlig aftale mellem direktøren og dennes overordnede, skal samarbejdsudvalget orienteres om de dele af kontrakten, som vedrører institutionens resultater og personalepolitiske forhold. De personlige mål og vægtningen af målopfyldelsen er imidlertid ikke omfattet af informationspligten.
Kompetenceudvikling
Samarbejdsaftalens pkt. 7 om kompetenceudvikling har fået et væsentligt ændret indhold.
Fremover skal kompetenceudvikling drøftes i samarbejdsudvalget bla. i forbindelse med fastsættelsen af institutionens mål og strategier - og drøftelse er ikke længere nok.
Samarbejdsudvalget skal også fastsætte retningslinier for kompetenceudviklingen, bla. ved at angive særlige indsatsområder for kompetenceudviklingen i institutionen.
Samarbejdsudvalget skal i den forbindelse fastsætte retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler f.eks. i form af emner for samtalen, samtaleskemaer, vejledning om MUS og tidspunktet for og opfølgning på samtalen.
Samarbejdsudvalget skal også fastsætte retningslinier for anvendelse af midler fra Kompetencefonden (læs mere om Kompetencefonden på nedenstående link).
Hvis man skal have penge ud af fonden, forudsætter det, at det lokale samarbejdsudvalg dels har fastlagt retningslinier for den samlede kompetenceindsats og dels har fastsat principper for, hvordan fondsmidlerne forventes anvendt.
Endelig skal samarbejdsudvalget hvert år evaluere arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling.
På med vanten
Selv om den nye vejledning ikke indeholder revolutionerende nyt, kan den nye udgave være en god anledning til lige at kaste et blik på samarbejdsaftalen igen.
Når man læser aftalen og vejledningen, forundres man over, at arbejdet i mange samarbejdsudvalg ofte kan forekomme kedeligt og indholdsløst, for der er masser er spændende arbejdsopgaver og muligheder for statens samarbejdsudvalg at tage fat på.
Brug eventuelt den nye vejledning som anstødsten til sammen med ledelsen at tage arbejdet i samarbejdsudvalget op til revision.