Overenskomstforeningens bestyrelse har besluttet, at du som tillidsrepræsentant fremover skal have kompetencen til at aftale med din ledelse, om en stilling uden ledelse for andre akademikere skal være en special- eller chefkonsulentstilling.
Hvis der er tale om, at personen i den kommende stilling skal have ledelse over for andre akademikere, er det stadig Djøf, der har kompetencen til at indgå aftaler om indplaceringen af stillingen.
Hvad er indplacering af special- og chefkonsulentstillinger?
Det er ledelsen der beslutter, om der skal oprettes en konsulentstilling. Ved indplacering forstås, om den nye stilling på det nye lønsystem skal have basisløn som specialkonsulent eller basisløn som chefkonsulent.
Hvis du ikke kan blive enig med ledelsen om indplacering af en stilling, skal du kontakte Djøf. Forhandlingerne vil så blive ført videre mellem Djøfs sekretariat og dit ministerium.
Kontakt altid Djøf, hvis der i stillingen er ledelse over for andre akademikere, da det er Djøf, der har kompetencen til at indgå aftaler om sådanne stillinger.
Hvis ledelsen ønsker, at stillingen skal være en tjenestemandsstilling har hverken du eller Djøf kompetencen til at indgå en aftale. Kompetencen til at indgå aftaler om klassificering af tjenestemandsstillinger ligger hos AC.
Forhandling af tillæg
Ved indplacering af special- og chefkonsulenter skal du være opmærksom på, at basislønnen til f.eks. en specialkonsulent faktisk er lavere end lønnen for en fuldmægtig på øverste skalatrin i det gamle lønsystem med rådigheds- og turnustillæg. Det er vigtigt at holde sig for øje, når der aftales tillæg til stillingen.
Basislønnen for en chefkonsulent er nogle tusinde kroner højere pr. måned end for en specialkonsulent.
Læs andetsteds i TilidsPosten om forhandling af tillæg til special- og chefkonsulenter på nyt lønsystem.
Tjekliste
Brug denne tjekliste, når du indgår aftaler om indplacering med ledelsen.
-
Der refereres "udenom" den "normale" overordnede, f.eks. til en overordnet i et andet kontor, til en afdelingschef eller lignende, dette taler for en chefkonsulentstilling
-
Gem stillingsbeskrivelsen i en mappe til din efterfølger på tillidsrepræsentantposten - ellers kan det være svært senere at holde rede på stillingerne. Der kan også være et behov for senere at justere stillingsbeskrivelserne eller eventuelt få en specialkonsulent op i en chefkonsulentstilling, hvis det efterfølgende viser sig, at stillingen er mere omfattende end oprindeligt antaget.
Husk at kontakte Djøf, hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om, hvor langt din kompetence rækker, eller der i øvrigt opstår spørgsmål eller problemer i forbindelsen med indplaceringen.