I forbindelse med krigen i Irak fandt Forsvarsministeriet det nødvendigt, at en række fuldmægtige skulle arbejde i forskellige former for skiftehold. F.eks. skulle nogle fuldmægtige arbejde i 24 timer, holde 2 dage fri og dernæst arbejde i 24 timer.

Djøf gjorde gældende, at sådan en omlægning af arbejdstiden ikke var dækket af overenskomsten.

Efter Djøfs opfattelse kunne vagtordningen derfor ikke sættes i gang, før der var indgået en aftale om betaling med Djøf.

Forsvarsministeriet beordrede trods dette Djøfere på vagt uden, at der forelå en aftale om honorering med Djøf. Der blev derfor afholdt en række mæglingsmøder bl.a. med deltagelse af Personalestyrelsen.

Personalestyrelsen tilkendegav klart i den forbindelse, at styrelsen var enig med Djøf i, at overenskomsten for Djøfere alene dækker arbejde, der følger den normale kontortid.

En omlægning af arbejdstiden krævede derfor en forudgående aftale med Djøf.

Da Forsvarsministeriet og Djøf ikke kunne blive enige om betalingen for en vagtordning, blev Djøferne taget ud af vagtordningen.

Arbejde ud over almindelig kontortid blev herefter honoreret efter overenskomstens regler om merarbejde, hvilket gav fuldmægtigene en væsentligt bedre betaling end den, der oprindeligt var foreslået for at deltage i en vagtordning.