Af Ole Bech Lykkebo
Danske virksomheder har brug for mange flere djøfere, end der bliver uddannet frem mod år 2030. Allerede fra 2015 vil der mangle bl.a. økonomer og ph.d.’ere. Og i 2030 vil der mangle i alt 20.000 djøfere. Selv hvis man er forsigtig og anlægger et konservativt scenarium på efterspørgslen.
Det viser en ny forskningsbaseret analyse af udbud og efterspørgsel efter djøfere, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Djøf. Analysen er baseret på Danmarks Statistik og omfatter samtlige personer på arbejdsmarkedet, der har en djøf-uddannelse.
Det er især den private sektor, som efterspørger flere djøfere. I dag er 73 pct. af alle samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk uddannede privatansatte, og denne andel er voksende. I de sidste ti år har den private sektor ansat 62 procent flere djøf-uddannede.
Væksten i den offentlige sektor lyder på 53 pct. Også i fremtiden vil der være stigende efterspørgsel efter djøfere, fastslår rapporten.
Det betyder, at produktionen af nye djøfere ikke kan følge med. Da en ny analyse fra CBS samtidig viser, at hver djøfer i gennemsnit skaber værditilvækst for knap en mio. kr. årligt (se figur), tabes der er et samfundsøkonomisk potentiale på op til 19 mia. i 2030, anslår rapporten.
Det er stort set samtlige brancher i den private sektor, samt både stat, kommuner og regioner, som vil få behov for flere djøfere i fremtiden. Men det er primært den kraftige vækst i efterspørgslen fra den private sektor, der skaber mangelsituationen.
Resultaterne skal ikke fortolkes sådan, at der kommer til at stå 20.000 djøfjobs ledige i år 2030. Men virksomhederne ville kunne øge deres produktivitet mere ved at rekruttere flere djøfere, hvis de ellers var tilgængelige på markedet.
Denne mangel kan få danske virksomheder til at flytte deres udviklingsopgaver ud af landet – eller gøre dem mindre konkurrencedygtige, end de ellers ville have været. Begge dele kan hæmme væksten i Danmark.
Det kan lyde som fjern fremtidsmusik, når mere end 1.000 nyuddannede Djøf-medlemmer lige nu står uden job. Det er et paradoksproblem lige nu på grund af krisen. Derfor mener Djøf, at regeringen straks bør iværksætte en langt mere slagkraftig akademikerkampagne. Ellers er der risiko for, at dimittenderne ikke vinder fodfæste på det akademiske arbejdsmarked. Og så forværres mangelsituationen på langt sigt.
Dén opfordring står Djøf ikke alene med. Både analyserapporten og dens anbefalinger er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Erhverv, CBS, Danske Advokater, Tænketanken DEA, Finansrådet, Finanssektorernes Arbejdsgiverforening og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved KU.
Gruppen anbefaler også at øge investeringerne i uddannelse. Det lave taxameter på samfundsvidenskab bør hæves med 8.000 kr., så kvaliteten øges. Optaget både af studerende og ph.d.ere bør øges markant. Det anbefales også at gøre en særlig indsats for at øge søgningen til økonomistudiet. Og at holde på udenlandske studerende i Danmark efter endt uddannelse. Anbefalingerne er sendt til regeringens vækstforum.
Se beskæftigelsesudsigterne for din uddannelse og din branche i rapporten på djoef.dk/2030.
Årlig værditilvækst (kr.) i den private sektor pr. højtuddannet fordelt på uddannelsesretninger og effekter
Kilde: Centre for Economic and Business Research, CBS. Se www.djoef.dk/vaekst