Af Charlotte Kiberg
Regeringen fremlagde i slutningen af september et udspil til en ny arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020. Arbejdsmiljørådet sendte i oktober en fælles udtalelse til regeringens strategioplæg, og resultatet er intet mindre end historisk. For første gang er arbejdsmarkedets parter – fra DA til LO – enige om at støtte op om Djøfs og ACs væsentligste sag: At regeringen skal opprioritere indsatsen og udvikle konkrete initiativer for det psykiske arbejdsmiljø.
Hver 4. djøfer er så stresset, at han eller hun er generet af det i hverdagen. Mobning rammer hver 12. djøfer. Og hver 10. djøfer bliver hvert år sygemeldt pga. stress eller andre forhold relateret til dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Samtidig har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2010 anslået, at psykisk nedslidning hvert år koster samfundet 55 mia. kroner.
Forhold og omkostninger som blandt andet afspejler de udfordringer i forhold til grænseløst arbejde, selvledelse, uklare krav og konstant skiftende arbejdsopgaver med korte deadlines, som er hverdagskost for djøferne og mange andre videnarbejdere.
Alligevel har det psykiske arbejdsmiljø slet ikke haft samme prioritet som det fysiske, hverken ude på arbejdspladserne eller lovgivningsmæssigt. Det har det desværre heller ikke i regeringens udspil til ny arbejdsmiljøstrategi, hvor ikke et eneste af de 18 fremlagte initiativer tager hånd om udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø. Men nu ser det langt om længe ud til, at også akademikernes største arbejdsmiljøudfordring kan blive taget alvorlig – hvis regeringen vel at mærke lytter til Arbejdsmarkedets parter.
”Jeg er fantastisk glad for, at det er lykkedes Djøf og AC at få opbakning i Arbejdsmiljørådet til synspunktet om, at der skal sættes mere fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det giver os et godt og solidt fundament for at påvirke forhandlingerne om en samlet og mere moderne strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020” udtaler formanden for Overenskomstforeningen i Djøf, Lars Qvistgaard, der er det ene af ACs to medlemmer i Arbejdsmiljørådet.
Der er dog et stykke vej endnu, før resultatet bliver tilfredsstillende. I strategiudspillet lægges blandt andet op til at reducere Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser. Man vil koncentrere tilsynet i de brancher, hvor der er størst risiko for dårligt arbejdsmiljø.
Det lyder umiddelbart logisk. Problemet er bare, at de parametre og branchestatistikker man i dag bruger til at identificere risiko – f.eks. førtidspensionering og anerkendte arbejdsskader - slet ikke opfanger de problemer med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, som de højtuddannede videnarbejdere oplever.
De er i langt højere grad egnede til at identificere risiko for faldulykker på byggepladser. Der er derfor en reel risiko for, at der fremover slet ikke vil komme tilsyn i f.eks. departementerne, på trods af at man her tidligere har haft held til at sætte fokus på stressudfordringerne med hjælp fra bl.a. Arbejdstilsynet.
Djøfere og andre akademikere har heller ikke umiddelbart adgang til midler fra Forebyggelsesfonden, hvor der ellers årligt uddeles over 400 mio. kr. til forebyggelse af både fysisk og psykisk nedslidning. Det skyldes, at djøferne ikke er koncentreret i bestemte brancher, hvor man kan påvise overrisiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.
Djøf mener, at det i det moderne videns- og servicesamfund vil være langt mere relevant at se på jobgrupper – og tage risikoen for psykisk nedslidning alvorligt. I det hele taget er der behov for en langt mere moderne forståelse af arbejdsmiljø.
Regeringen har nu indkaldt forligskredsen bag arbejdsmiljøreformen (V, K, DF, S og R) til drøftelser af strategiudspillet.
Den endelige arbejdsmiljøstrategi forventes at blive forhandlet på plads i løbet af december 2010 og januar 2011.