Nyt fra Erhvervsskolerne

Hvordan går det med ny løn på Erhvervsskolerne?


Af Ellen Gydesen

De lokalt aftalte tillæg udgør kun 4,2 % af lønsummen på erhvervsskolerne.

Hvordan det går med ny løn på erhvervsskoleområdet ved vi faktisk en del om, for der er udarbejdet en rapport med lønstatistiske analyser for AC-lærere ved erhvervsskoler.

Tallene viser bl.a. følgende om udviklingen fra 2008 til 2009:

  • At den gennemsnitlige udbetaling af lokalt aftalte tillæg er faldet fra 18.004 kr. til 17.615 kr. årligt
  • Der har været en lille stigning i andelen, som modtager lokalt aftalte tillæg på området som helhed, fra 55,5 % til 56,7 %. Ses alene på handelsskoler og kombinationsskoler er der dog sket en stigning fra 42-43 % til 50 %, som får lokalt aftalte tillæg.
  • Spredning på de aftalte tillægsbeløb er blevet større.
  • De lokale tillægs andel af lønsummen er faldet fra 4,4 til 4,2 %.

Peter Bang-Sudergaard, formand for Sektorudvalget for erhvervsskoleområdet, finder det bemærkelsesværdigt, at de lokale tillæg kun udgør 4,2 % af lønsummen.

”Det er meget lavt, når man i Lønkommissionens rapport kan læse, at den lokale løndannelse i 2007 udgjorde 10,1 % af den samlede løn for ansatte omfattet af nye lønsystemer i staten. Jeg ved godt, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, men forskellen er så markant, at jeg desværre må konkludere, at det - stadig - ikke fungerer særlig godt med ny løn på skolerne. Så her er fortsat en stor udfordring for tillidsrepræsentanter og ledelser,” siger Peter Bang-Sudergaard.

På Djøfs hjemmeside kan du finde både de nye lønanalyser og de analyser m.v., der blev udarbejdet i overenskomstperioden 2005-2008 på følgende link: http://www.djoef.dk/R-aa-dgivning/L-oe-n/Offentligt-ansat/L-oe-n-i-staten/Underviser-p-aa--erhvervsskole.aspx  

Pædagogikumvejledning

Ny aftale om bedre honorering for pædagogikumvejledning

Der er aftalt nye og forbedrede regler om vejledning af pædagogikumkandidater mellem AC og Personalestyrelsen.

De nye reglerne er fælles for alle gymnasiale uddannelser og gælder fra 1. august i år.

De nye regler indebærer:

  • for vejledning ved pædagogikumuddannelsen medregnes 64 timer pr. kandidat – tidligere er der på erhvervsskolerne givet 68 timer
  • der ydes et pensionsgivende tillæg på 16.700 kr. i årligt grundbeløb, svarende til 21.888 kr. i aktuelt niveau. Tidligere blev givet 10.000 kr. i grundbeløb, som ikke var pensionsgivende. Så her er tale om en væsentlig forbedring
  • hvis vejledning af en pædagogikumkandidat varetages af flere lærere deles tillæg og arbejdstid forholdsmæssigt

Projekt om løn

  • Ved OK-08 blev der aftalt et projekt om ny løn ved erhvervsskolerne.
  • Der blev derfor nedsat en følgegruppe bestående af Personalestyrelsen og organisationerne, som kunne understøtte anvendelsen af nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet.
  • Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra Personalestyrelsen, Undervisningsministeriet, AC 
 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op