Af Nynne Lykke Christensen

8% af djøferne er blevet mobbet inden for det sidste år. Det fremgår af en miniundersøgelse Djøf i september 2010 har gennemført. Mobning defineres i undersøgelsen som det, at en person gentagne gange bliver udsat for ubehagelig eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod. Undersøgelsen viser at:

• Kvinder føler sig mobbet i højere grad end mænd.

• De midaldrende rammes i højere grad end de ældre og yngre.

• Menige føler sig mere mobbet end mellemlederne.

Fra undersøgelsen er hentet følgende eksempler. Der bliver ”smidt affald på ens kontor, der bliver fjernet bøger og personlige ting.

Computere bliver koblet fra, skærm smurt ind. Anonyme beskeder med forslag til pensionering – indvalidepensionsskema. Mad bliver fjernet fra køleskab osv. Barnlige ting men enormt stressende”.

Eller ”MUS-samtaler lægges tilgængeligt på nettet, så folk kan se, hvilke personlige problemer andre medarbejdere har. Dette anvendes lystigt i mobningen”.

Det er både ledere og kolleger, der mobber. Faktisk oplyser halvdelen af de mobbede djøfere, at det (også) er chefen, der mobber. Og denne type mobning rammer selvsagt ekstra hårdt.

Mobning er et udtryk for, at der er noget galt på arbejdspladsen. Også selv om det måske ikke foregår i alle afdelinger, skal det stoppes, og ledelsen skal råbes op og gå forrest.

Her har du som TR en opgave med at tage mobningen op i SU- og MED-udvalg, fordi det er vigtigt, at der skabes et beredskab til at håndtere problemer med mobning på arbejdspladsen.

Tag det også op i Djøf-klubben, så I indbyrdes kan støtte hinanden og være med til at stoppe evt. uhensigtsmæssige drillerier, der kan synes harmløse, men som ved gentagelser måske ikke er særlig sjovt for den, der er skydeskive.

I kan fx tage udgangspunkt i følgende:

• Tal ikke bag om ryggen på hinanden.

• Vær aktivt med til at stoppe rygter og sladder.

• Sig fra over for mobning. Det er ikke nok at holde sig udenfor.

• Undersøg om drillerierne er harmløse eller sårer kolleger.

• Hjælp hinanden med at løse konflikter på en konstruktiv måde.

• Skab aktiviteter, der fremmer trivslen.

• Lyt til den kollega, der føler sig mobbet – uanset hvad du mener om forløbet. INGEN må føle sig mobbet.

• Hvis mobning opstår, så tag problemet op med ledelsen.

• Drøft i de relevante SU/MED organer og i arbejdsmiljøorganisationen (tidl. sikkerhedsudvalget), om der er behov for en decideret mobbepolitik.

– og søg evt. inspiration her på siden om mobning hos Videncenter for arbejdsmiljø (se link til højre)

Hvis det er en leder, der mobber, kan det være vanskeligt at agere – også som TR. Lyt til kollegaen, skab opbakning fra de øvrige kolleger.

Forsøg – om muligt – at tage det op med lederen, evt. ved generelt at tale i afdelingen om, hvordan I ønsker at omgås hinanden. Du er selvfølgelig velkomme til at ringe til Djøf og få gode råd i den forbindelse.

Konsekvenser af mobning

Djøfere, der mobbes, har 56 % højere sygefravær end deres kolleger, og de rammes – ikke overraskende – dobbelt så ofte som andre af stress.

Det er ikke OK – og det har vi ikke råd til. Hverken ressourcemæssigt eller menneskeligt.

Se også råd om stress og mistrivsel (se link til højre).

Tjek også hjemmesiden Fra stress til trivsel (se link til højre).

Arbejdstilsynet har oprettet en mobbe-hotline for voksne, hvor man kan henvende sig anonymt. Hotlinen kan bruges af mobningsramte, pårørende eller vidner til mobning og af virksomheder, der ønsker råd og vejledning til at håndtere mobning.

Opkaldene besvares af medarbejdere i Arbejdstilsynets Call Center, som har særlige kompetencer inden for mobning og psykisk arbejdsmiljø.

Alle henvendelser til Arbejdstilsynets hotline er anonyme. De oplysninger, der bliver givet i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at Arbejdstilsynet besøger virksomheden. Et besøg på virksomheden kræver, at der indgives en konkret klage over mobning.

Hotlinen er tilgængelig på telefon 70 12 12 88.