Indspil til ny arbejdsmiljøstrategi
Regeringens nuværende 10-årige strategi for arbejdsmiljøindsatsen udløber i år. I foråret 2010 blev arbejdsmarkedets parter, i regi af Arbejdsmiljørådet, inviteret til at komme med bemærkninger til udfordringer og prioriteringer i fremtidens arbejdsmiljø frem mod 2020. Overenskomstforeningens formand, Lars Qvistgaard, sidder som den ene af ACs to repræsentanter i Arbejdsmiljørådet

Parternes indspil til beskæftigelsesministeren indeholder markante fingeraftryk fra Djøfs side. Det er lykkedes at tage de første væsentlige spadestik mod et reelt paradigmeskifte i arbejdsmiljøindsatsen, så man fremover kan fokusere mere på forebyggelse af problemerne i nutidens og fremtidens videns- og servicesamfund end på forebyggelse af problemerne i fortidens industrisamfund. Det er blandt andet lykkedes at få sat fokus på konsekvenserne af videnarbejdernes grænseløse arbejde og de stigende krav om medarbejdernes fleksibilitet.

Nødvendig opprioritering af psykisk arbejdsmiljø
Bestyrelsen mener, at det er på høje tid, at stress, mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø anerkendes og prioriteres på lige fod med problemer med fysisk arbejdsmiljø. Men nedslidningen blandt djøfere og andre videnarbejdere som konsekvens af dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress er desværre stort set "usynlig" i de officielle statistikker. Et af problemerne er, at arbejdsmiljøindsatsen hidtil har været prioriteret ud fra de brancheopdelte statistikker over arbejdsskader, førtidspensionering og sygefravær.

Djøfernes og de øvrige akademikeres udfordringer med psykisk nedslidning og stress "forsvinder" desværre, når man anvender denne metode – både fordi djøferne arbejder på tværs af brancherne, og fordi djøferne typisk er "syge-raske". Vi går med andre ord på arbejde, selvom vi er ramt af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Behov for udvikling af konkrete redskaber
Vi står samtidig generelt over for den udfordring, at der mangler ordentlige redskaber og metoder til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser – fx i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingerne (APV).

Djøf har derfor arbejdet for en langt højere prioritering af det psykiske arbejdsmiljø – herunder udvikling af bedre kortlægningsmetoder og konkrete værktøjer, som kan bruges på den enkelte arbejdsplads. I indspillet til den kommende 2020-strategi er det lykkedes at få fremhævet netop dette behov.

Fremadrettede perspektiver i arbejdsmiljøindsatsen
Vi har sammen med de øvrige parter i Arbejdsmiljørådet meldt os klar på banen i forhold til det videre arbejde med at udvikle regeringens 2020-strategi i efteråret 2010, og vi håber, at ministeren tager imod opfordringen om at inddrage arbejdsmarkedets parter.

Der ud over vil Djøf fortsat arbejde for, at akademikernes arbejdsmiljøudfordringer bliver synlige i det nationale forsknings- og vidensgrundlag. I regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden, arbejder vi for, at der også kanaliseres midler til forskning i akademikernes arbejdsmiljøudfordringer.

Vi vil samtidig arbejde for, at akademikere truede af psykisk nedslidning får samme adgang til midler fra Forebyggelsesfonden som andre nedslidningstruede lønmodtagergrupper. Vi undrer os f.eks. over, at de særlige midler, der er afsat til forebyggelse af stress og psykisk arbejdsmiljø, er eksklusivt øremærkede til socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og medie- og reklameansatte. Vi mener, at en stor del af djøferne har mindst samme behov for forebyggelse af stress.

Endelig vil Djøf arbejde for, at midlerne til Arbejdstilsynet ikke reduceres så meget, at det går ud over tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø på de akademiske arbejdspladser. Arbejdstilsynets screeninger af især departementerne har været et vigtigt redskab i forhold til at få opprioriteret indsatsen på arbejdspladserne. Akademiske arbejdspladser risikerer at blive underprioriteret, hvis der alene anvendes en risikobaseret udvælgelse ud fra sygefraværsstatistikker, arbejdsskader og førtidspensionering