Formålet med mulighedserklæringen er at finde frem til, hvordan man bedst kan fastholde den sygemeldte medarbejder i ansættelsen, og hvilke praktiske foranstaltninger eller ændringer i ansættelsesforholdene, der kan kompensere for den nedsatte arbejdsevne og dermed hurtigere bringe medarbejderen tilbage til arbejdet.
Arbejdsgiveren har ingen pligt til at tage initiativ til en mulighedserklæring men har ret til at bruge den, når han ønsker det.
Mulighedserklæringer kan bruges under alle sygemeldinger, uanset længde eller årsag.
Udarbejdelsen af en mulighedserklæring foregår i 2 tempi:
Først indkalder arbejdsgiveren den sygemeldte medarbejder til en samtale, hvor første del af attesten udfyldes med oplysning om dels begrænsningerne i medarbejderens funktionsevne og dels de nødvendige ændringer i arbejdsforholdene (fysiske forhold, nedsættelse af arbejdstiden etc.). Arbejdsgiver har ikke ret til at få oplysninger om selve diagnosen.
Derefter tager medarbejderen attesten med til sin egen læge, som vurderer, om de aftalte foranstaltninger er forsvarlige i forhold til medarbejderens sygdom.
Lægen kan således vurdere, at det er nødvendigt med en sygemelding, og dermed tilsidesætte de aftaler, som den ansatte og arbejdsgiveren har indgået.
Fra den 4. januar 2010 er der desuden blevet indført et krav om, at en arbejdsgiver inden udløbet af en medarbejders 4. sygeuge indkalder medarbejderen til en sygefraværssamtale, hvor det drøftes, hvad der skal til, for at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.
Der kan på medarbejderens anmodning laves en fastholdelsesplan, der omfatter disse tiltag.
Sygefraværssamtalen har altså på mange måder det samme indhold som en mulighedserklæringssamtale, men ved sygefraværssamtaler og fastholdelsesplaner foretages der ikke en lægelig vurdering af samtalens konklusioner.
Medarbejderen har pligt til at medvirke til processen og møde op til samtalerne, når arbejdsgiveren indkalder til et møde.
Hvis medarbejderen ikke er fysisk i stand til at møde op, kan samtalen dog gennemføres telefonisk.
Hvis sygemeldingen skyldes forholdene på arbejdspladsen, og der dermed er risiko for en forværring af sygdommen ved deltagelse i et møde med arbejdsgiver, har medarbejderen imidlertid ikke pligt til at møde op.
Det vil typisk være tilfældet med stressramte medarbejdere. Det er i sådanne tilfælde særdeles vigtigt, at medarbejderen får en erklæring fra sin læge om, at han/hun er for syg til at deltage i samtalen.
Uanset reglerne om mulighedserklæringer kan en læge stadig lave en erklæring (kaldet en fri-attest) på sit almindelige brevpapir, hvor en persons fravær pga. sygdom eller den forventede varighed af sygemeldingen bekræftes.
Medarbejderen har ret til at medbringe en bisidder til både mulighedserklærings- og sygefraværssamtalen, hvis medarbejderen skønner, at det vil være hensigtsmæssigt. Det vil typisk være TR, men kan også være en anden kollega eller en ven.
Du kan læse mere om TR’s rolle som bisidder i denne udgave af Tillidsposten.