Et forslag der på længere sigt åbner for en række af spørgsmålstegn ved alt lige fra lønstruktur til idealerne om videnssamfund og livslang læring.

Kaster man et blik på ledighedsstatistikkerne, giver Statsminister Anders Fogh Rasmussens forslag om at ansætte flere bachelorer umiddelbart mening. For eksempel viser Djøfs ledighedsstatistikker at bachelorernes ledighed i hele perioden 2000-2005 var dobbelt så høj som kandidaternes. Dog skal der ikke ridses meget i lakken før der åbner sig en pandoras boks af problematiske spørgsmål.

Dansk Industri, der ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen bør have en interesse i at ansætte flere universitetsbachelorer, er ikke uden forbehold overfor forslaget.

'Universiteterne uddanner idag ikke erhversrettede bachelorer, hvilket man i praksis må tage højde for, før de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Selvom vi gerne ville beskæftige flere, så er der ikke nogle at beskæftige, sådan som tingene ser ud idag', siger Charlotte Rønhof der er forskningspolitisk chef i Dansk Industi.

Hun peger desuden på, at uddannelsessystemet skal ændres, hvis ambitionen om at få flere bachelorer i arbejde skal blive virkelighed. 'Eksempelvis kunne man dimensionere studierne således at der er et stop imellem en bachelor og en kandidatuddannelse', siger Charlotte Rønhof.

Niels Lykke Jensen, der er chef for den politisk afdeling i Akademikernes Centralorganisation mener, at forslaget om at beskæftige flere universitetsbachelorer er direkte urealistisk: 'Vi kan se, at alle de universitetsbachelorer, der vælger at forsøge lykken, har det meget svært. Hvis man så med djævlens vold og magt tvinger bachelorerne ud af universiteterne, løser man stadig ikke problemet, men sænker i stedet det samlede uddannelsesniveau til skade for videnssamfundets realisering.'

Lønforskellen

Et hovedpunkt i debatten er, hvorvidt ansættelse af bachelorer sker på bekostning af kandidater, for eksempel rent lønmæssigt. Ifølge Sander skal hverken uddannelsesniveau eller løn begrænses fra centralt hold. Derfor mener han heller ikke, at løn er nogen central faktor i den overornede diskussion om beskæftigelse af bachelorer. Dansk Industri er af samme opfattelse.

'Man hører nogle gange argumentet, at der er en lille lønforskel mellem kandidater og bachelorer, og at der derfor er et incitament for virksomheder til at ansætte kandidater på bekostning af bachelorer. Men argumentet holder ikke, da løndannelsen hos bachelorer ikke har fundet sted endnu, fordi langt de fleste bachelorer fortsætter deres uddannelse i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. Man kan derfor ikke bruge lønargumentet fordi det er målt ud fra status quo, som altså i fremtiden vil være anderledes,' siger Charlotte Rønhof.

Niels Lykke Jensen er af en anden holdning: 'Det Dansk Industri siger, er noget sludder. I Danmark har vi en relativt flad lønstruktur, og en akademiker får sjældent mere end 25.000, når vedkommende begynder på arbejdsmarkedet. Hvis vi havde en lang lønstruktur hvor nogle startede på 20.000 og andre 30.000 var det noget andet.'

Den livslange læring

Pia Ravn Dyhr er chefkonsulent for Djøfs studerende. Hun mener, at forslaget om at beskæftige flere bachelorer er i modstrid med de overordnede mål, regeringen gerne vil imødekomme på uddannelsesområdet. 'Det er umiddelbart en kortsigtet tilgang. Den løser de akutte problemer med lav ledighed og flaskehalse, men hvis vi ser på de overordnede målsætninger om et videnssamfund, er forslaget om at hive folk ud inden, de er kandidat, en dårlig ide. Det er desuden vigtigt, at de danske studerende kan modstå de globale krav om et stadigt højere vidensniveau', siger Pia Ravn Dyhr.

Hun peger på, at professionsbacheloruddannelserne allerede eksisterer som en måde at opgradere kvalifikationer i forhold til erhvervslivet. Universitetsbacheloruddannelserne derimod bliver nedgraderet, hvis man i for høj grad gør bachelorniveauet til målet. For når der er lavkonjunktur, vil vi få en stor gruppe af bachelorer, som bliver presset af kandidaterne.

I stedet mener Pia Ravn Dyhr, at det på langt sigt er bedre at satse på at skabe mere fleksible muligheder for at uddanne sig, også efter man er kommet ind på arbejdsmarkedet. 'Sektormobiliteten er stadig forholdsvis lav i Danmark. Vi skal hellere satse på et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor man kan gå ind og ud mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og dermed også opkvalificere sig løbende. Livslang læring er et vigtigt udviklingsparameter i det globale samfund. Så det i fremtiden eksempelvis bliver nemmere at læse, arbejde og senere tage tilbage til universitetet og læse,' siger Pia Ravn Dyhr.

Målsætning for bacheloruddannelsen

Målsætninger fremsat af Statsminister Anders Fogh Rasmussen på Dansk Industris årsdag d. 26 september 2006.

• Erhvervslivet skal i højere grad beskæftige universitetsbachelorer.
• Danmark skal være et samfund med livslang læring, fordi vi ikke kan regne med at den uddannelse og det arbejde, man får i de unge år, kan bevares til pensionsalderen.

Ifølge gældende lovgivning skal bacheloruddannelserne både kvalificere til at varetage erhvervsfunktioner og til at fortsætte på en kandidatuddannelser. Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen er formålet med bacheloruddannelserne at:

1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Helge Sander om fremtidens bacheloruddannelse

Helge Sander mener at universitetsbacheloruddannelserne i højere grad skal være selvstændige og afrundede uddannelsesforløb. De skal være mere beskæftigelses- og erhvervsrettede til gavn for både det offentlige og private arbejdsmarked. Han understregede planerne om aftagerpaneler på hele universitetsområdet, hvor arbejdsgivere - både offentlige og private - får mulighed for at præge udviklingen af universitetsuddannelsernes kvalitet i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, sådan så bacheloruddannelserne kan indrettes efter arbejdsgivernes behov. Han afviser desuden, at det er regeringens politik at begrænse bachelorers adgang til kandidatuddannelser. Han understreger dog, at der eksisterer et ønske om øget tværfaglighed i systemet, så unge med en bacheloruddannelse fra et område, tager en kandidatuddannelse inden for et andet område.

Kilde: Erhversbladet