De studerende skal være hurtigere til at gennemføre deres udannelser. Så langt er universiteternes ledelse, industrien og parterne bag velfærdsforliget enig. Mads Hermansen, der er professor i pædagogisk psykologi ved Handelshøjskolen i København, giver dem ret - men han understreger, at hvis de studerende skal have noget ud af studiet, skal de have mulighed for at øve sig på de ting, som de lærer. Ellers bliver de informations-zombier, der ved en masse, men som kun kan bruge deres viden til at bestå eksamen og ikke til at udføre en konkret handling.

'Faren er, at de studerende lærer noget, som de ikke kan bruge ud over i eksamenssituationen. De sidder bare og tonser informationer ind uden at øve sig på de ting, som de lærer. Det er i virkeligheden universiteternes akilleshæl', mener Mads Hermansen.

'Det er fornuftigt nok at effektivisere uddannelsessystemet, men effektivisering tenderer mod informationstilegnelse, og jeg er bekymret for, om man favoriserer information for meget og simpelthen skaber informationszombier, der handler automatisk frem for at tænke', advarer han.

Udfordringen for uddannelsesstederne er derfor at tilbyde undervisning, der giver de studerende mulighed for at bearbejde informationen så den bliver til viden. En viden, der kan danne grundlag for kompetencer, der også kan bruges uden for undervisningssituationen.

'Meget undervisning på universiteterne er åndsformørkende højtlæsninger af underviserens egne bøger. Derfor bliver mange studerende også væk fra undervisningen, hvis de har læst på stoffet', mener Mads Hermansen. I stedet for enetalen mener Mads Hermansen, at man bør omtænke undervisningen, så den bliver praksisorienteret og baseret på øvelser og case-studies. Det teoretiske stof skal de studerende derimod enten tilegne sig alene eller i studiegrupper uden for undervisningen.

Husk at få ånden med

Mads Hermansen lægger vægt på, at man for at få de studerende til at gennemføre studierne hurtigere skal hjælpe dem med at fortælle sig ind i en identitetshistorie. En historie, der handler om det vigtige afsnit af livet, som uddannelse er, hvor studiet begynder på første semester og slutter fem år senere. 'Det bedste er at lave et studieforløb, hvor det er tydeligt hvilke kvalifikationer, man tilegner sig, og hvordan forløbet er for det. Der skal være et flow af tilbud om, at hvis man er medkonstruerende på historien, så kommer man igennem til tiden', mener Mads Hermansen.  

'Historiefortællingen skal være åbne muligheden for at 'her får du den bedste viden'. Og man skal ikke effektivisere så meget, at den historie ikke får sammenhæng'.

For hvis man effektiviserer så meget, at historien ikke kan fortælles, så kan de studerende heller ikke nå at få ånden med. Mads Hermansen fortæller vittigheden fra sin egen barndom om en neger, der sidder og venter i lufthavnen længe efter, at hans fly er kommet frem. Han sidder og venter på at hans ånd også skal ankomme. Det er billede på, at selvom det er vigtigt, at tænke effektivitet ind i uddannelsessystemet, så skal man have sin viden ind under huden.

'Det er grimt, når uddannelse bliver instrumentel og åndsforladt', siger Mads Hermansen. 'Det betyder, at man får et udvendigt forhold til stoffet. Man kender det, og man kan reproducere, hvad det handler om, men man ved kun, hvordan man skal bruge det i forhold til lige præcis det eksempel, man kender fra studiet. Man kan ikke flytte kontekst eller arbejde indvendigt med stoffet. Indvendig viden viser sig derimod ved, at man kan bringe den i spil på meget forskellige problemstillinger'.