Til Guatemala med specialet

Af: Malene Rasmussen

Kristine Clement har valgt at skrive sit speciale fra RUC i Guatemala. Her er hun er tæt på sine kilder og empirien, men også langt fra det faglige og sociale netværk.


“Tag lige skoene af før du går ind - vi har nemlig huset fuld af myrer og haven fuld af myregift', siger Kristine Clement smilende. Vi passerer den høje cementmur, der omringer haven, og går ind i det lille, guatemalanske hjem. Her bor danske Kristine Clement sammen med sin guatemalanske kæreste og etårige søn.

  Siden februar har hun skrevet integreret speciale i Kommunikation og Internationale Udviklingsstudier for Roskilde Universitetscenter. Kontakten til Guatemala går otte år tilbage, hvor hun for første gang var i landet for at arbejde frivilligt og lære spansk. Fascinationen holdt ved og førte til flere projekter for blandt andet Mellemamerika Komiteen. I dag skriver Kristine Clement speciale om guatemalanske mediers dækning af bonde- og mayaindianske organisationer.

  Ifølge Kristine Clement er der både fordele og ulemper ved at skrive speciale i udlandet.. Rent fagligt nævner hun manglen på velassorterede biblioteker som en af de største ulemper. 'Inden jeg skulle af sted, skulle jeg tænke et halvt år frem, da jeg vidste, at en masse af især den teoretiske litteratur ikke er tilgængelig hernede. Så jeg måtte ned på biblioteket og kopiere 100-vis af sider, som jeg måske ville få brug for', siger Kristine Clement og fortsætter: 'Selv hvis man er så heldig at finde noget teori hernede, så er det typisk oversat. Og selv hvis man taler sproget flydende, er det trods alt lidt mere besværligt at skulle til at læse Habermas på spansk', siger hun og smiler skævt.

  En anden ulempe er kontakten til vejlederen. Kristine Clement har været heldig med at have to søde vejledere, der begge er villige til at kommunikere over nettet, men hun understreger, at det ikke er det samme som at sidde ansigt til ansigt og kunne spørge ind til hver enkelt ting.

  Endelig nævner Kristine Clement det faglige og sociale netværk med andre studerende som noget af det, hun savner meget. 'Det kan godt blive lidt ensomt, når man ikke kan tale med andre studerende, der er det samme sted i deres speciale, og det går især ud over motivationen', siger Kristine Clement. Hun tilføjer, at hvis hun stod overfor samme valg i dag, ville hun sørge for at tilmelde sig nogle kurser på universitetet for på den måde at opbygge et netværk med andre lokale studerende.

Tilbage til Velfærdsdanmark igen

Ulemperne til trods, mener Kristine Clement dog at specialet går godt, og at der også er fordele ved at skrive i udlandet. 'I og med at jeg skriver om Guatemala, har jeg hernede adgang til mange relevante, empiriske undersøgelser og materialer, der ikke er tilgængelige på bibliotekerne derhjemme. Hernede har jeg desuden mulighed for feltarbejde, og for at for komme i kontakt med organisationer og mennesker, der ved rigtig meget om det emne, jeg skriver om. Det giver en kæmpe motivation i sig selv', siger Kristine Clement.

   Med hensyn til fremtidsplaner vil Kristine Clement gerne tilbage til Velfærdsdanmark, når specialet er færdigt til februar. 'Jeg savner mine venner og familie - og det sociale sikkerhedssystem', begrunder Kristine Clement. Hun uddyber, at det er en stressende situation at vide, at hvis hun ikke får job med det samme, hun er færdig med specialet, er der ikke mulighed for dagpenge, så længe hun bor i udlandet. Hun regner derfor med i første omgang at søge arbejde i Danmark og håber, at hendes erfaringer med at være i udlandet også vil tælle som et plus hos fremtidige arbejdsgivere.

  Netop denne spekulation deler hun med mange studerende der står i en lignende situation. For én ting er de personlige gevinster ved at opholde sig i et andet land. Noget andet er kommende arbejdsgiveres vurdering af et CV med erfaring hentet udenfor Danmark.

  Selvom det er usikkert, hvorvidt arbejdsgiverne i Danmark regner det som et plus, at en del af studietiden er foregået i udlandet, er det dog langt fra sikkert, at det ville have haft stor indflydelse på Kristine Clements valg om at bosætte sig et år i Guatemala. 'Mathias ville have været i vuggestue derhjemme, men her har vi råd til barnepige. Hvis jeg havde været i Danmark var jeg derfor ikke kommet i gang så tidligt, men det var muligt her, fordi jeg stadig kan have ham tæt på, mens jeg arbejder,' siger Kristine Clement. Så til trods for de usikre fremtidsplaner og myrerne på vægen er Kristine Clement godt tilfreds. Og hvem ville ikke være det, med hus, have, baby og en indiansk svigerfamilie lige om hjørnet? 

Udlandserfaring tæller ikke alle steder

International erfaring er ikke nødvendigvis en fordel, når man skal søge job bagefter. Mange steder er det 'bedre at tale jysk end tysk'.

Af Marianne Rasmussen

Else Iversen er udviklingskonsulent for Djøf og har stor erfaring med nyuddannede ledige og erhvervslivets prioritering mellem dansk og udenlandsk erfaring på CV'et. Hendes råd er klart: ' Hvis du kan finde et job med studierelevant indhold, skal du vælge det frem for et ophold i udlandet'.

  Hun begrunder det med, at dansk erhvervsliv generelt set stadig er forholdsvis provinsielt, og at derfor stadig er bedre til at sælge på jysk end på tysk. 'Jeg har erfaringer med ledige nyuddannede, der gjort alt det rigtige. Det vil sige både har udenlandserfaring, pæne karakterer og er færdige til tiden. Men når de så skal søge job, har udlandserfaring generelt ikke stillet dem bedre på arbejds­mar­ke­det. Det der tæller, er derimod relevant erhvervserfaring i Danmark', siger Else Iversen.

  Hun tilføjer, at erhvervslivet typisk ser det at lære at gå på arbejde som en disciplin i sig selv. Når man har erhvervserfaring ved arbejdsgiverne også, at den nyansatte ved, hvordan man eksempelvis skal omgås kollegaer eller i det hele taget opføre sig i arbejds­sammenhænge.

  Ikke overraskende er udenlandserfaring højere vurderet, hvis man spørger arbejdspladser med et internationalt fokus. 'Søger man job for vores branche, vil vi meget gerne ansætte folk, der har været ude', siger Dorte Fogelstrøm, der er personalechef for Dansk Flygtningehjælp.

  'I nødhjælpsbranchen betyder det generelt meget at have været ude. Folk der for eksempel har skrevet speciale i udlandet, har prøvet at være ude i en anden kultur og ved, hvad det vil sige', siger Dorte Fogelstrøm. Hun mener dog, at dilemmaet mellem udenlandsophold eller dansk erhvervserfaring er meget individuelt og kommer an på, hvilke fremtidsønsker man har.

  Anderledes klart lyder opfordringen fra Udenrigsministeriet. 'Søger man job hos os, vil jeg anbefale at satse på udenlandsophold frem for relevant erhvervserfaring hjemmefra', siger Kirsten Steffensen, der er fuldmægtig på personalekontoret i Udenrigsministeriet. 'Begge dele er godt, men noget af det vi vægter højest blandt vores ansøgere, er interesse for internationale forhold. Det kan man vise på mange måder eksempelvis via praktik, fag eller ved at skrive speciale i udlandet', fastslår Kirsten Steffensen.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op