De hurtigere studietider er et spørgsmål om gruppearbejde, mener de på Aalborg Universitet, mens Københavns Universitet afviser, at man kan bedømme kvaliteten af undervisningen ud fra studietiden.

Vil du hurtigt gennem bacheloruddannelsen, så søg ind på Aalborg Universitet eller Roskilde Universitetscenter. Så bombastisk kan konklusionen lyde på Rektorkollegiets offentliggørelse af, hvor lang tid de studerende er om at komme gennem studierne.

Aalborg Universitet (AAU) og Roskilde Universitetscenters (RUCs) samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser gør sig nemlig positivt bemærket i den sammenhæng: op mod to tredjedele af de studerende gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid - i modsætning til Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, hvor kun cirka en tredjedel gennemfører på normeret tid.

Studierne på AAU og RUC er kendetegnet ved gruppearbejde, og Jeppe Mulvad, der er uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet, mener, at det er her, grunden til de hurtigere studietider skal findes:

'Gruppearbejde giver et bedre studiemiljø og et bedre fagligt miljø, hvor de studerende kommer tættere på underviseren. Det hjælper til at få de studerende hurtigere gennem studiet, fordi de tager ansvar for hinanden og for, at alle kommer gennem eksamen'.

Allan Næs Gjerding er dekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, og han mener også, at gruppearbejdet giver større studieeffektivitet. Men han lægger også vægt på uddannelsernes opbygning på AAU, hvor et fælles basisår for de samfundsvidenskabelige studerende giver mulighed for, at man skifter studieretning uden, at det forlænger studietiden.

'Vi har cirka hundrede studerende om året, som skifter studieretning i løbet af basisåret. Det svarer til hundrede studieår om året - og det er altså ret meget', påpeger Allan Næs Gjerding.

Siger ikke noget om uddannelsens kvalitet

På Handelshøjskolen i København går det også stærkt med at komme gennem studierne, faktisk er det den uddannelsesinstitution, hvor flest studerende gennemfører på normeret tid. Det handler især om kulturen på Handelshøjskolen, mener Michael Folmer, der er politisk sekretær i De Studerendes Råd på Copenhagen Business School (CBS): 'Min egen hurtige vurdering lyder på, at det skyldes kulturen fra både ledelsen og de studerendes side, som hedder, at tingene skal gøres til tiden. Derudover er mange fag og kurser rettet mod, at de skal kunne anvendes i praksis, og der bliver ofte lagt vægt på både gruppe- og casearbejde. Det giver andre betingelser og friheden til at gå i dybden, frem for hvis man sidder med sine egne problemformuleringer. Der bliver også lagt vægt på udvikling af læring og pædagogik hvor alle kan være med, og endelig har vi gode faciliteter, som måske kan give en fornemmelsen af, at man går på arbejde, og derved indbyder en til at være mere på området og til at arbejde i grupper'

Søger man derimod ind på Københavns Universitet skal man høre til mindretallet for at gennemføre studierne på normeret tid - det gør kun lidt under en tredjedel. Jesper Johansen, der er formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet afviser dog, at det er et problem: 'Studenterrådet har det ikke som et mål, at man kommer gennem studiet på normeret tid, og der kan være masser af gode grunde til, at man forlænger sin uddannelse - eksempelvis at man har studiejob, eller at man bruger tid på fordybelse. Jeg mener heller ikke, at man kan bruge statistikkerne over studietider til at bedømme uddannelsens kvalitet. Men selvfølgelig er der nogen, der er forsinket af de forkerte årsager, og det er ikke godt.'.

Han peger også på, at uddannelserne er forskellige: 'Det er ikke fordi, jeg vil sige noget dårligt om de andre uddannelser, men der er markant forskel på undervisningen på Københavns Universitet og Copenhagen Business School. Eksempelvis er der mere selvstændighed og kritisk stillingstagen i undervisningen på Københavns Universitet. Den undervisning, som er god for nogen, er måske ikke god for andre. Det handler i stedet om at skabe mulighed for forskellige arbejdsformer og ikke diktere, hvad der er det rigtige', mener Jesper Johansen.

Vi har siddet i stolene og spist i kantinen

Prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis satser hårdt på en forbedring af studiemiljøet, og har blandt andet derfor sammen med Jesper Johansen lavet en undersøgelse af studiemiljøet på de forskellige fakulteter på universitet. 'Vi har siddet i stolene, spist i kantinerne og kigget på de sociale aktiviteter, og vi forventer at der i budgettet for 2007 vil blive sat penge af til at foretage nogle af de forbedringer, vi foreslår. Det er vigtigt at forstå, at en forbedring af studiemiljøet også er en livslinje for Københavns Universitet, for hvis ikke studiemiljøet er i orden, får de studerende ikke nok ud af det, og så stemmer de med fødderne'.

Hos Danske Studerende Fællesråd er uddannelsespolitisk ordfører Mads Svaneklink glad for Rektorkollegiets opgørelser over studietider: 'Tallene er med til at give gennemskuelighed, så de studiesøgende kan tage studietiderne med i deres overvejelser om studievalg. Jeg er selv skiftet fra Aalborg til Københavns Universitet, og der er forskellige opfattelser af studierne de to steder. På Aalborg Universitet er studiet noget, der foregår fra 8-16, og man laver ikke alt muligt andet ved siden af studiet. En af grundene til det er gruppearbejdet, for holdene skal fungere for de mennesker, der er på dem. Det er en proces, hvor man laver en fælles opgave og bagefter går til gruppeeksamen, så man har nogle konkrete forventninger til hinanden. På KU er det i højere grad ansvar for egen læring'.

Han mener dog ikke, at det nødvendigvis er et gode, at studierne gennemføres på normeret tid: 'En af grundene til, at nogen har en forlænget studietid, er, at de har et engagement uden for studiet, for eksempel et studiejob, som kan være kompetencegivende', siger Mads Svaneklink.

TABEL

Antal studerende, der gennemfører på normeret tid på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse

Copenhagen Business School 66%

Roskilde Universitetscenter 62%

Aalborg Universitet 57%

Aarhus School of Business 55%

Aarhus Universitet 35%

Syddansk Universitet 33%

Københavns Universitet 30%

Kilde: rektorkollegiet.dk