Hvad skal der til før, at du som studerende går på barrikaderne?
Det skete i '68, og det er lige sket i Frankrig. Hvad skal der til før, at danske studerende siger stop, og hvad ville de så gøre?
Asger Trier Bing, 23 år, læser økonomi på Københavns Universitet
Der skulle være frihedsforhold, der skulle ændres. På arbejdsmarkedsområdet og på studieområdet. For eksempel frihed til at få en fri uddannelse. Krig ville også kunne gøre det. Udgangsforbud og mange former for tvang. Fuldkommen brugerbetaling på al form for uddannelse ville også kunne få mig på barrikaderne.
Jeg ville starte med at gå til demonstrationer, og så må man tage den derfra - jeg ved det sgu ikke, hvor langt jeg ellers ville gå. Man bliver nødt til at tage konsekvenserne, som de kommer. Jeg ville ikke slå ihjel for det eller noget.
Marie Bonde, 27 år, læser jura på Københavns Universitet
En klar forringelse af studiet. Der var på et tidspunkt tale om nogle omstruktureringer. For eksempel skulle alle eksamener på kandidatdelen omlægges til at være skriftlige på grund af nedskæringer. Det vil jeg sige er en klar forringelse. Der kunne jeg overveje det i hvert fald.
Det ligger ikke så meget til min personlighed at demonstrere. Så tror jeg, at jeg ville tage nogle andre midler i kraft. Det kunne være indsamling af underskrifter og den slags ting. Og så synes jeg også, at de organiserede politiske grupper, vi har på studierne, skulle gå til angreb. Demonstrationer er ikke så effektive. Der kommer ikke så meget ud af at stå og råbe foran Christiansborg.
Anne Visholm, 22 år, læser HA (kom.) på CBS
Jeg ville nok skulle føle, at jeg havde en god sag at kæmpe for, og at jeg kunne opnå et resultat ved at gå på gaden. Hvis for eksempel forholdene her på skolen blev endnu mere forværret, end de er nu, ifølge af de voldsomme besparelser CBS foretog på grund af dårlig økonomi. Det har forringet vores undervisning betydeligt. Hvis det blev meget værre, så ville der være en grund til at starte en eller anden form for oprør. Jeg tror, at jeg ville starte med roligere midler end i Frankrig. Gå en mere papirmæssig vej. Snakke med ledelsen, skrive indlæg, altså prøve at påvirke beslutningsgangene. Det virker så voldsomt, at skulle lave en demonstration foran Christiansborg. Det ser jeg ikke lige mig selv sætte i værk. Altså så skulle det virkelig være drastisk.