Hvorfor skulle en politiker ikke vælge en samfundsvidenskabelig uddannelse? En erfaren politiker og en helt ny i faget fortæller her, hvorfor de er glade for deres uddannelse i deres arbejde som politikere.
'I gymnasiet var jeg ret sikker på at det skulle være noget samfundsvidenskabeligt. Jeg ville gerne til København, og polit havde et godt brand.' Ordene kommer fra Margrethe Vestager, folketingsmedlem for de Radikale med titlen forhenværende minister på cv'et. Hun har været politisk interesseret, siden hun var helt ung. Allerede i folkeskolen tog hun del i demokratiet som elevrådsmedlem. Da hun skulle vælge uddannelse i sin tid, fyldte samfundsinteressen meget.
Vild med samfundsfag
En politisk karriere kan sagtens starte allerede, mens man er studerende. Både i Folketinget og i flere byråd sidder der unge samfundsvidenskabelige studerende. Én af dem er Anne Vang, der sidder i Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokraterne og læser statskundskab på tredje år.
Ligesom Margrethe Vestager, var Anne Vang ret sikker på, at hendes uddannelse skulle være samfundsvidenskabelig. Men det var mest af alt interessen for politik og samfundsfag, der førte til studievalget.
'Da jeg var lille, ville jeg være kernefysiker, men da jeg valgte statskundskab, var det ikke, fordi jeg ville være noget, men fordi jeg ville læse noget. Jeg havde ikke nogen klar forestilling om, hvad jeg skulle være. Jeg er rigtig glad for mit studie, og jeg ville læse det også bare for sjov skyld,' fortæller den 22-årige politiker.
Rart at kende termer
Både Margrethe Vestager og Anne Vang har oplevet, at de kunne bruge deres uddannelse i arbejdet som politiker.
'Andet års prøven på økonomi kommer op i mig, når jeg for eksempel bliver stillet over for en lineær regressionsanalyse, og jeg prøver at huske, hvordan det nu var, det hang sammen,' fortæller Margrethe Vestager.
'Det har været en kæmpe fordel for mig som ny i Borgerrepræsentationen, at jeg var vant til at læse love og beslutninger. Jeg vidste i forvejen hvad forkortelsen DUT stod for og, hvad en satspulje var. Selvfølgelig kan man sætte sig ind i det, hvis man ikke kender begreberne i forvejen, men det ville bare tage længere tid,' fortæller Anne Vang. Men hun mener også, at det er vigtigt at være opmærksom på faren for at være for teoretisk og studentikos i sin tilgang til politik.
Det gælder om, at vide hvornår man kan bruge teorien og hvornår man ikke kan, siger Margrethe Vestager.
'Hvis man beskæftiger sig mest med økonomi, så kan man måske have svært ved at se, hvorfor folk ikke opfører sig sådan som den økonomiske rationalitet ville forudsige. Økonomi kan ikke forklare det hele, så hvis vi nøjes med de økonomiske forklaringsfaktorer, så er der noget vi ikke kan forstå.'
Kom ind i kampen
Politik handler om menneskers hverdag, og som politiker skal man kunne sætte sig i andre menneskers sted. Det mener både Anne Vang og Margrethe Vestager. De fleste studerende er vilde for at få relevante studiejobs, men Margrethe Vestager er nu glad for, at hun som studerende arbejdede som hjemmehjælper i en sommerferie.
'Hvis man kun har været i én verden, så skal man gøre sig meget umage med at se ud over sin egen faglighed.'
Anne Vang går også meget op i at komme ud og møde almindelige mennesker i deres hverdag. Derfor bruger hun en dag om ugen på at tage ud og besøge forskellige institutioner og foreninger i København.
'Politik handler også om at få ideer, og ideerne henter vi fra vores erfaringsbaggrund. Derfor er det også vigtigt at komme ud og se virkeligheden,' siger Anne Vang.
Evnen til at sætte sig i andre menneskers sted er bare en af de færdigheder, man skal beherske som politiker. Margrethe Vestager fastslår, at politik er et håndværk, som man kun kan lære ved at gå ind i det og gøre sig sine egne erfaringer.
'Hvis man virkelig vil forstå det politiske skal man have været en del af det. Det er kun sådan man lærer, hvad det vil sige at gå til valg på sine meninger. Så længe man sidder på bænken og kloger sig på kampen har man én position, og man lærer noget helt andet af at være en del af kampen ude på banen.'
Ingen fare for djøfisering
Men kan det gå an, at gå ind i kampen med en djøf-uddannelse i rygsækken? Er det ikke snyd og unfair konkurrence? Margrethe Vestager er ikke bekymret.
'Der er nogen, der gerne vil gøre det til et stort problem, og det kan jeg ikke forstå, for der er mange i dag, der netop tager en samfundsvidenskabelig uddannelse, fordi muligheden og interessen er der. Det der er faren, er mere hvis vi får et Folketing som er aldersmæssigt eller kønsmæssigt monotont,' mener hun.
Anne Vang er heller ikke skræmt ved ordet djøfisering.
'Man skal passe på med at sige, at politik handler for meget om baggrund, det er både forkert og forsimplet i dag. Førhen stemte man også efter sin baggrund, men det gælder slet ikke i dag. Politik handler om holdninger, ikke om baggrund.'
Anne Vangs største oplevelse i efterårets valgkamp var, da en mand på over 90 år kom hen til hende efter et vælgermøde, og sagde, at han aldrig havde troet, at han ville stemme på en, der var 70 år yngre, end ham selv. Oplevelsen styrkede Anne Vang i troen på, at det er holdninger, der tæller mest i politik.
Studerer sig selv
Det er vigtigt at holde fast i sine holdninger som politiker, især når man dagligt bliver udfordret af alverdens teori og forskning om politik. Det oplever Anne Vang ofte i sin hverdag.
'Det er da lidt skægt at sidde på studiet og diskutere teorier for politikeradfærd og så gå de 15 minutter hen til Borgerrepræsentationen og kaste mig ud i min egen politikeradfærd. Der må jeg ikke lade mig begrænse af teorierne, for der handler det om, at jeg skal agere ud fra mine egne holdninger,' fortæller Anne Vang med et smil på læben. Hun skal til at skrive bachelorprojekt om udligningsreformen, og det bliver en svær øvelse i kunsten at adskille politik og studie.
'Det er meget op til den enkelte, hvordan man bruger sin baggrund. Man kan vende det til noget positivt og lade studie og politik berige hinanden, men omvendt kan man også vælge at lade sig begrænse i sit studie eller job,' siger politikeren/studinen.
Vidste du at ...
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti læser jura?
Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten læser statskundskab?
Der er 54 medlemmer af Folketinget, som enten læser samfundsvidenskab eller har gjort det?
Der er fem økonomer, tre scient.poler og tre jurister i regeringen?
Det er ikke alle ministrene, der har færdiggjort deres uddannelse? Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs er på papiret stadig studerende.