Man kan læse nok så mange kloge bøger hjemmefra - men hvordan EUs kringelkroge i virkeligheden fungerer, forstår man først, når man står i Bruxelles, siger Laura Hviid Arildsbo fra RUC og Jakob Petersen fra Aalborg Universitet efter fem måneders praktik på Den danske EU-repræsentation.
Danmarks officielle ansigt i EU er pakket ind i hvidt 70er-beton. Men tag ikke fejl - inden for i Den danske EU-repræsentations anonyme bygning i Bruxelles er stemningen alt andet end støvet. Hos det danske embedsværk er der plads til både grin, 'dumme' spørgsmål og gode belgiske øl fredag aften.
Det er nogle af de mange erfaringer, Laura Hviid Arildsbo, 25, fra Roskilde Universitetscenter, RUC og Jakob Petersen, 28, fra Aalborg Universitet, har med sig efter fem måneders praktikophold i EU-parlamentets 'baghave' - i en af EU-kvarterets talrige, travle sidegader.
Da de for første gang åbnede den tunge sikkerhedsdør til Rep'en, som EU-repræsentationen kaldes i daglig tale, vidste de ærlig talt ikke, hvad de kunne forvente. Eller hvad, der blev forventet af dem som EU-lærlinge.
Repræsentationen varetager Danmarks interesser i EU, primært i Ministerrådet, og rapporterer hjem til danske ministerier om hvilke politiske vinde, der blæser i Bruxelles.
Præcis hvad praktikanternes rolle var i alt det - og spindelvævet af usagte embedsmandsregler og uformelle arbejdsprocesser - skulle de først til at lære.
'Jeg havde selvfølgelig prøvet at forberede mig og blandt andet læst 'Sådan lovgiver EU',' siger Laura Hviid Arildsbo, stud.techn.soc. fra RUC.
Men man kan ikke vide, hvordan tingene i virkeligheden foregår, før man står midt i det, siger hun, suppleret af Jakob Petersen, der læser European Studies på Aalborg Universitet.
Der står eksempelvis ikke noget i bøgerne om, hvordan embedsmænd netværker, og hvordan de får mange af deres informationer.
Nu er nedtællingen til sidste arbejdsdag så småt begyndt, og praktikanterne ser tilbage på nogle hektiske måneder i EU-karrusellen.
'Jeg har et sjovt billede i hovedet fra den første dag, hvor vi blev vist rundt,' siger Jakob Petersen om starten på det hele i september sidste år.
'Man kunne tydeligt se på os, at vi var praktikanter, og alt var nyt. Nu færdes vi på egen hånd i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet og taler med folk uden problemer. Selvtilliden er blevet stivet af.'
'Jeg har virkelig fået et skub til at få lavet mit speciale og komme ud på 'den anden side' nu,' siger Laura Hviid Arildsbo.
Udlandet, selvfølgelig
For de to studerende stod det bøjet i neon, at praktikopholdet skulle tilbringes i udlandet.
Laura Hviid Arildsbo har på RUCs Institut for Miljø, Teknologi og Samfund specialiseret sig i miljøspørgsmål, med særlig vægt på miljøregulering, og har - ud over et studieophold i London - lavet feltarbejde i de baltiske lande i forbindelse med EU-udvidelsen.
Efter fjerde studieår var det tid til praktik, og Bruxelles var klar favorit.
'Jeg har altid haft en ide om, at jeg nok skulle arbejde i udlandet eller med internationale ting som for eksempel EU-spørgsmål,' siger praktikanten, der taler engelsk og 'en del fransk'.'
Ud over, at miljøområdet er oplagt grænseoverskridende, er hun skolet internationalt hjemmefra.
'Min familie har boet mange forskellige steder, og der har altid været mindst én person til vores familiemiddage, der har talt enten fransk, engelsk eller noget andet. Så det har ligget i kortene, at jeg skulle ud,' siger hun med tryk på.
Derfor føltes det ikke som et stort spring at skippe den danske folkeregisteradresse og det lejede værelse på Frederiksberg til fordel for Bruxelles.
Jakob Petersen, der er bachelor i engelsk og europæiske studier fra Handelshøjskolen i Århus, læser nu European Studies på Aalborg Universitet og drømte også om praktik under den blå-gule stjernehimmel.
'I Bruxelles kunne jeg få lov at bruge min viden og sprogkundskaber i praksis,' siger han.
De fem måneder 'i marken' gør det samtidig ud for det relevante studiejob, han aldrig fik, fordi den slags er en mangelvare i Århus.
Stor lettelse
Det ville være synd at sige, at pladsen kom dumpende af sig selv.
Laura Hviid Arildsbo tog affære et helt år i forvejen og gik struktureret til værks: Granskede praktikstederne på nettet, indsamlede anbefalinger fra nær og fjern og lavede to-do-lister, som blev krydset af, efterhånden som ansøgningerne røg af sted med posten.
Alle sammen til Bruxelles.
'Jeg skød ikke i øst og vest, for så mister man energien i hver enkelt ansøgning,' siger hun.
Hun lagde blandt andet billet ind på en af EU-Kommissionens 600-800 praktikpladser - og kunne spare frimærket, for ansøgningen foregår direkte på nettet via et indviklet og tidskrævende ansøgningssystem.
Ender man blandt de sidste 1000-1500 udvalgte i den såkaldte Blå Bog, kan ansøgerne gå i gang med deres personlige lobbyarbejde for at skaffe den eftertragtede plads.
'Det er en lang og besværlig vej, så hvis man ikke virkelig vil det, kan man ligeså godt opgive på forhånd,' siger Laura Hviid Arildsbo, der endte i den eftertragtede bog.
Jakob Petersen nåede at sende over ti ansøgninger af sted og var til en enkelt samtale, før den saliggørende telefonopringning fra EU-repræsentationen indfandt sig.
'Jeg var ved at være nervøs. Det var i maj-juni måned, så jeg var ved at være lidt presset. Jeg sagde selvfølgelig ja med det samme,' siger han.
'Selvfølgelig - for det er et af de eftertragtede steder.'
Også hans kvindelige kollega var lettet, da hun endelig blev ringet op fra Bruxelles. Nu var der 'ro på'.
Mange praktiksteder giver sent svar, så det er svært af planlægge sit næste studieforløb, før man ved, om pladsen er i hus.
'Skulle jeg tage nye kurser, gå i gang med specialet, eller?,' husker hun tilbage.
Hjælpende ånder
Siden har Bruxelles budt på, hvad hun kalder 'mit letteste udenlandsophold nogensinde.'
Endnu før, hun havde nået at tænke tanken 'bolig', modtog hun en e-mail fra en praktikant på Rep'en, som hun aldrig før havde mødt.
'Hun fortalte hvem, jeg skulle henvende mig til for at få en bolig, og tre dage efter havde jeg et værelse.'
Damen med værelserne viste sig at være en levende legende i Bruxelles - græske Anastacia - der ejer de såkaldte 'Danskerhuse': Fem-seks ældre byhuse, der er delt op i værelser og lejligheder, som hun lejer ud til danske praktikanter i seks måneder ad gangen.
Her endte RUCeren sammen med fem danske praktikanter - kun piger.
'Det er et sjovt miljø, hvor vi besøger hinanden, spiser sammen og går til fester,' siger hun.
Jakob Petersen endte i nabolaget, også under Anastacias beskyttende vinger, på et 12 kvadratmeter stort værelse med adgang til køkken og bad.
Begge er overvældede over den varme modtagelse, de fik fra de andre praktikanter.
'Der er en fantastisk hjælpe-stemning, man er virkelig i samme båd,' siger de samstemmende.
Kunsten at netværke
Da de to mødte op i deres bedste tøj første arbejdsdag, fik de tildelt hver deres skrivebord på tredje og sjette sal: Jakob Petersen med fødevarer og forbrugersager som sit hovedområde, Laura Hviid Arildsbo med miljø og koordineringsgruppen Mertens. Siden har de gjort deres bedste for at lære at begå sig i EUs kringelkroge ved at lure de erfarne embedsmænd kunsten af.
Dagen starter klokken 9.36 og slutter klokken 17. Jakob Petersen smiler skævt. Det giver en arbejdsuge på næsten 37 timer - på papiret. For alle ved, at EU-diplomater må være indstillet på at overnatte på en sofa til et Rådsmøde hist og her. Til gengæld er der elastiske mødetider i mindre stressede perioder.
Selv om han egentlig havde ønsket FUSP-området - Sikkerheds- og Udenrigspolitik - har han befundet sig overraskende godt på fødevareområdet.
'For uanset hvad, man arbejder med - om det er miljø, fødevarer eller noget tredje - så arbejder man med de samme principper. Det havde jeg ikke tænkt over før.'
Arbejdet har bestået i, sammen med den ansvarlige sagsbehandler, at følge store sager som blandt andet den frygtede fugleinfluenza og landbrugskommissær Mariann Fischer Boels sukkerreform, som netop er forhandlet på plads.
Derudover har han været med til at dække relevante møder i blandt andet EU-Parlamentet og rapporteret tilbage.
'Selvfølgelig har der også været kedeligere ting som at finde dokumenter frem eller kopiere - men det er fint så længe, jeg har fået lov til så meget andet,' siger han.
Den største overraskelse har været, hvor stor en del af embedsmandens arbejde, der går ud på at skabe netværk.
'Hvis et møde er sat til at starte klokken tre, så starter det ofte mellem kvart over og halv fire. Den første tid går med at netværke,' forklarer han.
'Det er klart, at netværket skal holdes i live, for det er på den måde, de får mange af de informationer, som skal formidles til Danmark.'
Fulgt sine interesser
Laura Hviid Arildsbo er med egne ord 'overvældet over, hvor studierelevant praktikken har været.'
Hun endte med at dække netop det område, der interesserer hende allermest: EU-Kommissionens såkaldte Miljøtemastrategier, der til hendes held blev lanceret i løbet af praktiktiden.
Strategierne er en slags handlingsplan for, hvor EUs miljøpolitik skal bevæge sig hen de næste to årtier.
'Det er en ny måde at præsentere miljøpolitik på, så det har været utroligt spændende for mig at høre om det fra dem, der faktisk har udformet strategierne, nemlig EU-Kommissionen,' siger hun.
Desuden har hun fulgt EUs stort anlagte og yderst tekniske kemikaliereform, REACH, fra sidelinjen.
Hun understreger, at man selv skal være god til selv at sætte kursen undervejs, men så får man til gengæld lov at arbejde med det, man brænder for.
Hun arrangerede blandt andet selv en midtvejsevaluering med sine vejledere.
'For at finde ud af, hvordan, det gik, og hvor, jeg skulle bevæge mig hen.'
Selv om hun har mødt stor hjælpsomhed, kan hun ikke sige sig helt fri for at have oplevet en snert af den forventelige præstationsangst.
'Man vil gerne fremstå som én, der ikke er fuldstændig blæst,' griner hun.
'Nogle gange tænker man: Burde jeg vide det her? Men de ved godt, man ikke ved det og forventer det ikke.'
På Jakob Petersens hjemmeside kan du læse mere om at være praktikant i Bruxelles.
Laura Hviid Arildsbo har altid haft en ide om, at hun ville arbejde i udlandet eller med internationale spørgsmål.
Danske praktikanter i Bruxelles er en del af et miljø, hvor man besøger hinanden, spiser sammen og går til fester.
Den danske EU-repræsentation i Bruxelles
EU-repræsentationen antager ti praktikanter på henholdsvis et forårshold (perioden 1. februar - 31. juli 2006) og et efterårshold (perioden 1. september 2006 - 31. januar 2007).
Der er tale om ulønnet praktik, men praktikanten modtager SU og et månedligt tilskud til lokale udgifter på 380 euro (knap 3000 kroner).
Kirsten Holm Svendsen har i de sidste fem måneder været mentor for praktikant Jakob Petersen