Specialet er afslutningen på en lang uddannelse og på livet som studerende. Derfor er det helt normalt, at specialeskrivere oplever tvivl og angst for fremtiden, siger psykolog.

'Og så sætter jeg lige det sidste punktum. Sådan, det var specialet - hvor var nu den vejledning til jobsøgning?' Så let ville vi måske ønske det kunne gå med den sidste eksamen på uddannelsen. Men så let er det sjældent, og næsten alle vil komme til at gennemleve stærke følelser under specialeskrivningen. Den gode nyhed er, at det er helt almindeligt.

For høje ambitioner. 'Når du sætter det sidste punktum i dit speciale, ville du have lavet et helt andet speciale, hvis du skulle starte forfra. Det er en proces og den læringsproces, du har været igennem er vigtigere end selve produktet,' siger Bo Fischer-Nielsen. Han er psykolog ved Studenterrådgivningen ved Københavns Universitet og har ofte studerende til samtale, der har problemer med specialet. Et af de typiske problemer Bo Fischer-Nielsen støder på i sit arbejde er, at de studerende har alt for høje forventninger til specialet. De vil have, at det skal være genialt og gøre en forskel. De store ambitioner kan give skriveblokering, fordi man tror, at alting skal skrives rigtigt i første forsøg. Skriveblokeringen gør, at man ikke får skrevet, og så opstår der dårlig samvittighed og følelsen af at være kørt fast. Bo Fischer-Nielsens råd er ganske enkelt.

'Tro ikke, at det skal være perfekt, hver gang du skriver en sætning. Hvis du er for kritisk så kan det skabe en blokering, som gør, at du ikke får produceret nok.'

Svært at starte. Det er også et problem for mange specialeskrivere at finde det rigtige emne og få det afgrænset, så specialet ikke vokser til ph.d-størrelse. Det problem kender Nanna Friche godt. Hun har netop afleveret sit speciale i Politik og Administration ved Aalborg Universitet. Da hun startede på specialet for et år siden var det svært at se, hvor det ville lande.

'Jeg glædede mig meget til at komme i gang med specialet, for så kunne jeg virkelig fordybe mig. Den illusion brast, da jeg havde siddet med det en måned og stadig ikke havde fundet en spændende problemformulering. Det var enormt svært at ramme den rigtige balance mellem noget overskueligt og noget substantielt,' fortæller Nanna Friche. Hendes opstartsproblemer løste sig dog efter et interview med en mand, der havde en stor viden inden for hendes emne. Da hun halvanden måneds tid derefter fandt en problemformulering, begyndte det at køre godt for hende.

'Lige pludselig 3-4 måneder inde kunne jeg se projektet i sin helhed for mig, og jeg blev grebet af det. Jeg tog fat i mine tidligere opgaver fra studiet og så på, hvad det var, der fungerede i dem, og hvordan det kunne overføres til specialet. Sådan fik jeg hul på bylden.' Nanna Friche skrev meget under hele forløbet og førte desuden en dagbog for sit arbejde med specialet. Det var hendes vejleder, der foreslog dagbogen, der skulle hjælpe hende til at se, at det hele tiden gik fremad og, at hun var nået langt siden hun begyndte.

'Jeg er et strukturmenneske. Jeg laver lister og deadlines under forløbet og spørger mig selv: Hvor langt er jeg nået i dag, og hvor langt skal jeg være nået om en uge?'

Op- og nedture. Ligegyldig hvor langt man er nået i sit specialeforløb vil man komme ud for, at humøret svinger. Nogen dage er man måske fuld af gode ideer og skriver løs i timevis. Andre dage kan man være modløs og sidde og flytte rundt på det samme komma hele dagen.

'Tro ikke, at specialet er noget, der bare kører. Det går op og ned ligesom livet. Nogen gange er det vigtigt at slippe specialet, for at gøre plads til ideerne. Vær tålmodig med dig selv,' lyder rådet fra Bo Fischer-Nielsen. Hos langt de fleste ligger specialet hele tiden et sted i baghovedet, og derfor genererer det også ideer, når man ikke sidder foran computeren. Derfor er det ikke nødvendigvis spildt tid, hver gang man tager en pause eller ikke lige får skrevet noget nyt. Hvis man vil undgå at havne i den dårlige samvittigheds sump, er det derfor vigtigt at tilgive sig selv for de dårlige dage.    

Nanna Friche har også oplevet nedturene i sin ellers rimeligt problemfrie specialeskrivning.

'Nogle gange følte jeg panik: 'Kan jeg bestå? Er det nu godt nok? Holder min opbygning?' Jeg mistede nogen gange troen på både mig selv og min vejleder,' fortæller hun. Når tvivlen nagede, havde Nanna heldigvis nogle i samme situation at gå til. Både hendes kæreste og hendes veninde var nemlig også i gang med at skrive speciale.

'Det var en stor hjælp at snakke med dem, fordi de var i samme situation og kunne forstå usikkerheden og frustrationen. Det viste mig, at det ikke bare var mig, der var det mest usikre menneske i verden.'

Brug hinanden. At tale med andre studerende om sine problemer med specialet, er meget vigtigt og meget overset mener Bo Fischer-Nielsen. Hos Studenterrådgivningen findes der gruppetilbud, hvor de studerende kan samles med andre, der har samme problemer. Her bliver mange glædeligt overrasket over, at andre studerende også rammes af usikkerhed og angst.

'Der er en tendens til i vores samfund, at man vil fjerne angsten, men jeg tror det er bedre at stå ved angsten og dele den ved at tale om den med andre. Det er okay at være bange og angst,' siger Bo Fischer-Nielsen.

Netop specialet kan fremkalde mange stærke følelser, fordi det er afslutningen på en fase i ens liv. Bo Fischer-Nielsen mener, at studerende bør tale mere om de følelser, fordi de er almindelige og langt de fleste kender til dem. Når man taler om det, vil man derfor til sin lettelse opdage, at selv de mest tjekkede, fitnesstrænede studerende med fede studiejob af og til bliver usikre på sig selv og angste for fremtiden.

'Mange har en oplevelse af, at de ikke kan noget og glemmer, at de har udviklet sig enormt meget siden de startede. Nogle tror, at de skal kunne det hele når de er færdige. I slutningen af 20erne vil mange også gerne have en familie, og det er et stort vendepunkt, som presser sig på.'

Søg hjælp. I nogle tilfælde er det ikke nok at snakke med sine studiekammerater. Hvis man for alvor er kørt fast i specialet og ikke kan komme videre, kan det skyldes psykologiske barrierer.

Psykologiske barrierer er ofte skjult for en selv, så man ikke selv fatter, hvorfor man ikke bare kan skrive det speciale. Det kan være, man har mistet og endnu ikke har fået sørget eller det kan være, at man gerne vil gøre oprør mod autoriteter, enten ens forældre eller ens vejleder. Oprøret består i ikke at lave specialet, og er et ubevidst ønske om selv at ville bestemme over sit liv.  

For eksempel har Bo Fischer-Nielsen haft en kvindelig studerende til samtale, som var gået i stå med sit speciale, fordi hendes far blandede sig for meget. Hun havde brug for at tage et opgør med sin far, før hun kunne komme videre. Uanset hvilken mur man er stødt mod, er det vigtigt at opsøge professionel hjælp, så man kan komme ind til kernen af problemet.

'Jeg har mødt studerende, som har været i gang med specialet i 3-4 år og hvis liv er gået helt i stå. Når man så siger til dem: 'Dit liv er gået i stå,' så viser det sig ofte, at de ikke selv har lagt mærke til, at alt er gået i stå. For nogle er det den bedste beslutning helt at droppe specialet og komme videre med deres liv, og for andre sker der det, at når de kommer i gang med deres liv igen, så kører specialet også pludselig,' fortæller Bo Fischer-Nielsen.

Her kan du få hjælp til specialet:

samf.ku.dk/pcs Pædagogisk Center på samfundsvidenskab, KU. Her kan du få hjælp til selve skriveprocessen.

studiemetro.au.dk

En side med mange gode råd til, hvordan man opbygger en stor videnskabelig opgave. Der er også henvisninger til bøger om emnet.

sr.au.dk

Studenterrådet i Århus udbyder jævnligt kurser for specialestuderende.

studraadgiv.dk

Studenterrådgivningen har afdelinger i alle de store studiebyer, og tilbyder psykologhjælp og nogle steder samtalegrupper for studerende, der har problemer med specialet.

Programmet Scribo

På de fleste uddannelsessteder kan du låne en cd-rom med programmet Scribo eller få adgang til at downloade det fra nettet. Programmet kan hjælpe dig til at afgrænse dit emne og skrive en problemformulering. Hvis din uddannelse ikke har købt licens, kan du selv købe programmet. Se mere på scribo.dk

puc.aau.dk

Pædagogisk Udviklingscenter ved Aalborg Universitet tilbyder samtaler for studerende, der føler de er gået i stå med specialet.

samfundslitteratur.dk

Hvis du søger på 'studieteknik og metode' kan du blandt mange andre finde bogen 'Specielt om specialer'. Her er også bøger specifikt om samfundsvidenskabelig metode, godt sprog i opgaver og opbygning af akademiske opgaver.

Gode råd til specialeskrivning:

• Vælg et emne, der interesserer dig
• Sæt forventningerne til det færdige speciale ned
• Find en vejleder, du samarbejder godt med
• Find en skrivegruppe eller en person, du kan udveksle erfaringer med
• Tag eventuelt et kursus i specialeskrivning, Flere af universiteterne udbyder skrivekurser
• Sæt små overskuelige delmål. Det er bedre at få skrevet en halv side end intet at få lavet
• Adskil arbejde og fritid. Få dig en specialeplads, hvis det er muligt
• Undgå isolation, specialet må ikke være det eneste i dit liv. Sørg for at se andre mennesker hver dag
• Tal med dine venner og studiekammerater både om det faglige og om dine tanker og følelser

Kilde: Studenterrådgivningen, studraadgiv.dk