Der var en tid, hvor studerende levede af makrel på dåse og pasta med ketchup. Der var en tid, hvor nogle studerende boede i telt, fordi der ikke var boliger til dem. Der var engang, hvor studerende var lykkelige for at bo på kollegium.
I dag er der kommet mange flere muligheder. Studerende har fået adgang til andre boliger, blandt andet fordi det nu er muligt at tage lån. De nye muligheder har tilsyneladende lokket unge væk fra kollegierne. For første gang nogensinde er der kollegieværelser i Århus, der står tomme året rundt.
Trætte af at dele.
Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er det ikke kun de nye økonomiske muligheder, der lokker unge væk fra kollegierne.
'En 20-årig i dag har ikke i samme grad brug for nye venner. Vores undersøgelser viser, at unge i dag har et kæmpe netværk og derfor ikke har behov for nye bekendtskaber,' fortæller Jesper Bo Jensen. Ifølge hans undersøgelser har en 20-årig typisk 5-10 nære venner, 30-50 gode venner og er på Messenger (internet-chat) med op til 200 andre unge.
'De unge i dag har prøvet at dele. Det begyndte de på i vuggestuen, og det fortsatte i børnehaven, skolen, SFOen og gymnasiet. De har fået nok. Rigtige kollegianere findes ikke på samme måde længere. 80ernes unge var præget af pionerånd, og de kunne bedre acceptere, hvis nogen havde glemt at tage opvasken. I dag er det svært at finde unge, som synes det er interessant at bo på kollegium,' siger Jesper Bo Jensen. Han har forsker i unges boligforhold og har desuden skrevet ph.d.-afhandling om liberaliseringen af realkreditlånene. De lån, som i dag gør det muligt for unge at bo dyrere, end de egentlig har råd til.
'Ingen bankmand ville i 70erne have lånt en studerende penge til at købe en lejlighed,' siger Jesper Bo Larsen. I dag kan man som studerende belåne sin hjerne - bankerne er klar til at låne pengene ud, hvis man har udsigt til et job med god løn. Men man kan også som før vælge at bo på kollegium.
Det skal prøves.
Egmont Kollegiet er et af Københavns ældste kollegier. Kollegiet har været brugt til optagelser til Krøniken, fordi det stadig ser ud, som da det blev bygget i 50erne. Det otte etager høje byggeri huser knap 500 studerende.
StudSamf.Prints udsendte besøgte beboerne på 'nye 8.' for at finde ud af, om der stadig er studerende, der har valgt kollegielivet til.
En mandag aften i januar klokken kvart over seks er der masser af aktivitet. I stueetagen er en skriftlig eksamen i gang, og pladsen foran kollegiet er dækket med parkerede cykler, selv om et stort skilt gør opmærksom på, at pladsen skal holdes fri, fordi det er en brandvej. I elevatoren, der er mindre end et gammelt Nørrebrotoilet, lugter der kraftigt af spaghetti bolognese.
På 8. etage møder jeg Christian Elander i køkkenet, hvor han er i gang med at skrælle gulerødder. På nye 8. skal de ikke have pasta. Der er kalkun og kartofler i ovnen, og råkostsalaten er bare noget af det tilbehør, som Christian Elander er ved at tilberede til ham og de 1 andre, der spiser med i madordningen den aften.
'Når man kun skal lave mad én gang om måneden, så kan man godt overkomme at gøre noget ud af det,' forklarer Christian Elander, mens han snitter æbler. Christian Elander læser økonomi og har kun specialet tilbage. Han havde faktisk et sted at bo, men besluttede sig for at flytte på kollegium for at prøve det, inden han blev færdiguddannet. Han er ikke blevet skuffet, for det er en god gang, han er kommet ind på.
'Det må være dejligt altid at have øl i køleskabet,' siger jeg, da jeg ser ølkøleskabet.
'Det bedste er faktisk, at her altid er nogen at drikke dem sammen med,' siger Christian Elander.
Fællesskab giver overskud.
De sultne studerende strømmer til, da maden er færdig. De andre i madklubben er ligeså begejstrede for kollegielivet som Christian Elander.
'Jeg ville dø, hvis jeg skulle sidde alene i en lejlighed og glo ud i luften,' siger Helle Søholm Andersen, der læser medicin.
'Ja, det betyder meget, at man ikke skal sidde alene og spise foran fjernsynet,' bifalder Camilla Bruhn Poulsen, der er tandlægestuderende og kommer fra Jylland.
Mens de spiser, snakker de om eksamen. Adam Fink, der læser psykologi som sidefag, fortæller om sin skriftlige eksamen, og de andre spørger interesseret til, hvordan han svarede på spørgsmålet, selv om ingen af de andre omkring bordet læser psykologi. I eksamensperioden er der ikke fester på kollegiet, og håndværkerne, der arbejder nede i stueetagen, holder pause i januar for at give ro til eksamenslæsningen. Alligevel kan man godt distrahere hinanden i læsningen, og det er godt, er de enige om.
'Man er tvunget til at se hinanden hele tiden. For eksempel når man kommer ud i køkkenet for at hente en kop te,' siger Helle.
Selvfølgelig kan det nogen gange være irriterende, at der altid er fyldt med mennesker, for eksempel når man er syg, eller at man ikke uden videre kan invitere veninderne over til middag. Besøgende i køkkenet skal meldes i forvejen og skrives i køkkenets bog for beskeder.
Det sociale kan også tage overhånd, hvis man er dårlig til at sige nej. Der er køkkener, som ingen af beboerne på ny 8. har lyst til at bo på. Køkkener hvor det hele tiden ender i fest og druk.
'Hvis der bliver festet meget, er det surt hele tiden at være den, der skal sige nej,' siger Helle.
Men alt i alt vejer de positive sider ved kollegielivet mere end de negative.
'Det giver overskud hele tiden at se andre mennesker og at kunne tage en pause sammen med de andre,' konstaterer Helle.
Der er ingen omkring bordet, der umiddelbart har lyst til at flytte. Hvis de endelig skulle flytte, er kollegianerne enige om, at det de skal flytte til, skal være af høj standard. Helst en 3er på Vesterbro, mener Adam Fink og Camilla Bruhn Poulsen.
Store boligdrømme.
De unges boligdrømme er mildest talt opadstræbende, mener fremtidsforsker Jesper Bo Larsen. Det kan godt være, at Adam Fink og Camilla Bruhn Poulsen umiddelbart falder uden for billedet, fordi de har valgt at bo på kollegium, men deres fremtidsdrømme er lige så optimistiske som flertallets. Hvis man skulle bygge kollegier i dag, så skulle hver beboer have to værelser og helst eget køkken og bad, mener Jesper Bo Larsen. Kollegier som Egmont, hvor beboerne har et 12 kvadratmeters værelse og deler bad med naboen og køkken med 23 andre, har ingen fremtid ifølge forskeren.
De unge i dag vil have plads, for det er de vant til hjemme fra forældrene, hvor stadig flere unge har haft masser af plads og måske endda egen indgang. Hvis de studerende udlever deres vilde boligdrømme, er der tilmed mulighed for at vinde penge på det.
'De, der gældsætter sig i dag, er enten vindere eller tabere. Hvis boligpriserne bliver ved med at stige, vil de, der har købt nu, kunne vinde rigtig meget på det,' siger Jesper Bo Larsen.
Egmont stadig populært.
Måske er den tid forbi, hvor kollegianerne kæmpede for en fælles sag. På Egmont Kollegiet har beboerne sammen kæmpet for, at kollegiet ikke skulle bruges som hotel om sommeren - det lykkedes. En anden fælles aktion gik ud på at kuppe menighedsrådet i den nærmeste kirke. Da kollegianerne havde sat sig på magten, brugte de den til at få sat lyddæmpende plader op i kirketårnet. Således gik det til, at klokkens bimlen blev dæmpet, så kollegianerne uforstyrret kunne sove længe søndag formiddag.
Den slags sager findes ikke længere, men kollegiet har stadig mange ansøgere, og der er ingen tomme værelser. Egmont er et privat kollegium, og derfor skal man skrive en ansøgning for at komme ind.
'De gamle kollegier som Egmont, Rigshospitalets, Regensen og Studentergården bliver stadig søgt af dem, som virkelig gerne vil på kollegium. For at blive valgt som ansøger, er det vigtigt at man er social,' fortæller Gro Iversen, der har boet på Egmont Kollegiet i fem år. Hun mener også, at mange af de andre kollegier i København har et dårligt ry, fordi de studerende primært vælger dem af nød. Det tiltaler ikke de sociale studerende, der har lyst til kollegielivet.
Fremtidsforsker Jesper Bo Larsen er enig i, at mange kollegier kun er en nødløsning for studerende.
'De studerende bor ikke så længe på kollegierne som før. De er på gennemtræk, til de finder noget bedre.'
Beboerne på ny 8. har også lagt mærke til, at gennemsnittet for, hvor længe man bor på kollegiet, er faldet. Men de synes, det er dejligt at bo på kollegium, og nu skal der slås terninger om opvasken.