En jobansøgning er ikke en bageopskrift, man kan bruge igen og igen med samme gode resultat. Men der findes ingredienser, man kan putte i, så de fleste arbejdsgivere bliver sultne efter mere. StudSamf. Print giver gode råd til, hvordan du laver en god dej.

Bach.scient.pol. Nicoline Larsen har kun været i gang med specialet i kort tid, da hendes drømmejob bliver slået op på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: En fuldmægtigstilling i Arbejdsmarkedsstyrelsen med opgaver inden for etablering af jobcentre. Selv om der går måneder, inden hun er færdig, er hun ikke i tvivl om, at hun vil søge stillingen.

'Beskæftigelsespolitik interesserer mig, og jeg har målrettet den sidste del af mit studium mod arbejdsmarkedspolitik. Også i mine studenterjob. Jeg har vidst i et års tid, at Arbejdsmarkedsstyrelsen var det rigtige sted for mig,' siger Nicoline Larsen, der med det samme sendte en ansøgning af sted.

Det er dog langt fra alle, der er så bevidste som Nicoline Larsen, når de begynder at kigge efter job. De færreste kan uden videre sætte sig og besvare et stillingsopslag, siger Lone Rank, projektleder i Djøfs karriere- og jobcenter, hvor hun rådgiver medlemmer om karriere og kompetenceudvikling.

'Mange oplever, der sker et tab af identitet, når de bliver færdige. Indtil da har man været studerende. Så snart man bliver færdig, ved man ikke, hvad man skal kunne. Man skal navigere i noget ukendt og skal samtidig sælge sig selv. Det er svært.'

Du skal bruge: Selvindsigt

De fleste bruger alt for lidt tid på at finde ud af sig selv, hvad de er gode til, og hvad de har lyst til, inden de sætter sig til tastaturet, mener Lone Rank. Hun bakkes op af erhvervsvejleder Thorbjørn Hertz Jensen, der rådgiver færdige kandidater og specialestuderende på Syddansk Universitet. Han har et godt råd til kandidater, der er i vildrede om, hvad de overhovedet kan efter de mange år på universitetet.

'Sæt dig ned med din eksamensudskrift. Oversæt den, så selv din gamle moster kan forstå den. Fortæl med dine egne ord, hvad fagene betyder. Hvilke faglige kvalifikationer fik du ud af at følge dem? Gik du til eksamen i en gruppe eller for dig selv? Hvad lærte det dig? Hvad gjorde det spændende? Få sat ord på din faglige forløb,' siger Thorbjørn Hertz Jensen.

'Det samme gælder dine personlige kompetencer. Forklar, hvad det gav dig at rejse rundt om jorden. Eller at være fodboldtræner. Og hvordan du gerne vil bruge de kompetencer i dit arbejde.'

Først når du selv er afklaret, kan du gå i gang med at finde ud af, hvor du skal kigge efter job eller mere konkret, hvilke opgaver der skal ligge på dit skrivebord, når du møder om morgenen.

'Et billigt trick er at gå på biblioteket og slå op i virksomhedsdatabasen. Se hvor du kan forestille dig at passe ind. Er der nogle funktioner, der gør dine kvalifikationer til et must? Efterspørger en virksomhed for eksempel en, der kan tænke analytisk eller økonomisk, som du har gjort på dit studium? Stil dig selv spørgsmålet: Hvor ser du dig selv om fem år?' lyder rådet fra Thorbjørn Hertz Jensen, der samtidig understreger, at det i afklaringsprocessen er yderst givtigt at bruge sit netværk.

'Kender du nogen, som kender nogen, der arbejder et sted, så ring og spørg dem, hvad de laver. Hvordan er det at arbejde i virksomheden? Hvad er succeskriterierne? Hvem er virksomhedens kunder og konkurrenter? Hvad er prioriteterne i øjeblikket?'

Denne analyse af potentielle arbejdsgivere er en fase, mange springer over i deres iver efter at få sendt nogle ansøgninger af sted, lyder vejledernes erfaringer. Men den er ikke desto mindre essentiel for at få skruet en ansøgning sammen, der rammer plet hos den virksomhed, man gerne vil ansættes i. En god ansøgning er nemlig en målrettet ansøgning.

Et styk målrettet ansøgning

Nicoline Larsen gjorde sig umage for at vinkle sin ansøgning så præcist som muligt mod det specifikke job i arbejdsmarkedsstyrelsen.

'Jeg lagde vægt på de erfaringer, der havde med beskæftigelsespolitik at gøre, og skrev intet om, at jeg også i min studietid har arbejdet meget med for eksempel EU og integrationspolitik. Til gengæld skrev jeg konkret, hvad jeg havde arbejdet med inden for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, både studiemæssigt og i praksis, for at underbygge, at det var der, min interesse lå,' fortæller Nicoline Larsen, der heller ikke skrev ret meget om sit speciale.

Motivationen for at arbejde i en specifik virksomhed skal løbe gennem ansøgningen som en rød tråd, hvis man overhovedet skal gøre sig håb om at vække arbejdsgiverens interesse, pointerer Lone Rank.

'En ansøgning er ikke en bageopskrift, der lykkes hver gang. Nogle gange skal der mere kanel i end andre gange. Selv inden for ministerierne er der forskel på afdelingerne,' lyder det fra Lone Rank, der advarer mod for meget brug af copy paste.

'Undersøg, hvad virksomheden vil være kendt for, og hvordan kan du bidrage til det.'

Hun bakkes op af Anu Kerns, ansvarlig for rekrutteringsstrategi og Employer Branding i Danske Bank-koncernen, der indtil videre har ansat over 780 nye medarbejdere i 2005.

'Det væsentlige er for os er, at vi får en unik ansøgning. Det duer ikke at bruge en gammel en, man sender videre. Vi kigger efter, at kandidaten reelt har taget stilling til os i sin ansøgning.'

Den samme melding kommer fra konsulentvirksomheden Accenture.

'Jeg plejer at sige, at der er tre led i en ansøgning. Det første er hvorfor. Du skal vise, hvorfor du søger os, hvilke aspekter du finder interessante i vores virksomhed. Det næste er, hvad kan jeg. Du skal beskrive, hvilke kvalifikationer du har, der kan være et aktiv for vores virksomhed. Endelig skal du fortælle, hvordan du bruger dine kvalifikationer. Arbejder du alene eller sammen med andre? Er du idemanden eller den mere detailorienterede? I dette sidste afsnit er det godt med lidt selvrefleksion,' fortæller Susanne Bjerre Mortensen, rekrutteringsansvarlig for de cirka 100 nye medarbejdere, der ansættes i virksomheden om året.

Et cv der underbygger din historie

Arbejdsgiverne råder den jobsøgende til at huske, at cv'et er en ligeså vigtig del af den historie, man gerne vil huskes for, når ens papirer er blevet læst. Ligesom ansøgningen skal cv'et målrettes.

'I cv'et viser man, at man har evnen til at fokusere på det vigtige. Vi vil gerne vide, hvad man har lavet, som er relevant i forhold til den konkrete stilling. Og så er det fint at skrive sin hobby på for at vise, at man er et helt menneske,' mener Anu Kerns, der helst undgår otte siders cv fra en nyuddannet.

Hun suppleres af Thorbjørn Hertz Jensen.

'Mens ansøgningen er fremadrettet, er cv'et er bagudrettet. Cv'et skal understøtte ansøgningen. Skal man ud at sælge, er det fint at have arbejdet i Bilkas reklamationsafdeling, mens hvis man skal arbejde mere analytisk, er det måske lige meget. Til gengæld er det måske relevant at skrive, hvad man har fået ud af at være træner for et fodboldhold, og på den måde vise, at man kan klare lederansvar og er parat til at stige i graderne.'

Man behøver ikke at være bange for huller i sit cv. Blot skal man være parat til at kunne forklare dem til en eventuel jobsamtale. Hos Accenture er det ofte cv'et frem for ansøgningen, man tager udgangspunkt i, når man inviterer ansøgerne til personligt møde.

'Samtalen foregår ofte ved, at man skal have mere at vide om, hvor du er fagligt. Der bliver spurgt ind til cv'et og i forlængelse af det, hvordan du er gearet til virksomheden. Du får informationer om, hvad det er for et job,' siger Susanne Mortensen.

God forberedelse til jobsamtalen

En jobsamtale er ikke er en afhøring, understreger Susanne Mortensen, men en samtale. Det er vigtigt for Accenture, at ansøgeren også går hjem med en god fornemmelse af, hvilket job der er tale om.

Der er dog mange forskellige måder at afholde samtaler på. Da Nicoline Larsen blev kaldt til jobsamtale i Beskæftigelsesministeriet blev hun overrasket over, hvor hårdt de gik til hende fagligt.

'De gik hele ansøgningen igennem og tjekkede, om jeg havde styr på tingene. De spurgte for eksempel ind til, hvad jeg så som udfordringerne for arbejdsmarkedspolitikken, og hvad jeg mente, der skulle gøres for at få integreret indvandrere på arbejdsmarkedet,' fortæller hun.

'Efterfølgende brugte de dog også lang tid på det personlige. De spurgte blandt andet, hvordan jeg reagerer i forskellige arbejdssituationer. Det var rart, at de spurgte ind til det, så jeg fik en chance for at fortælle, hvem jeg er.'

Normalt bruger man jobsamtalen til at afklare, om ansøgerens personlighed spiller sammen med virksomhedens kultur, siger Thorbjørn Hertz Jensens erfaringer. Han råder jobsøgende til især at forberede sig på personrelaterede del af samtalen.

'Tænk over, hvad du vil svare på åbne spørgsmål, som for eksempel: Hvorfor vil du gerne arbejde her? Hvor er du om fem år? Den slags spørgsmål er rasende svære, men du kan finde mange eksempler på dem i bøger om jobsøgning eller på websites,' siger han og pointerer, at det frem for alt er vigtigt at være ærlig.

'Går de tæt på de steder, hvor man er sprunget over, hvor gærdet er lavest, så sig, at du kan lære alt. Det er ærgerligt at ryge i løbet af den tre måneders prøvetid, fordi man har sagt, at man kunne noget, man ikke kunne alligevel. Plus at det bliver sværere næste gang.'

For Nicoline Larsen er der ingen næste gang i denne ombæring. Hun starter i Arbejdsmarkedsstyrelsen, så snart specialet er afsluttet.

Men skulle man få et afslag, er det vigtigt ikke at tage det personligt, men bruge det konstruktivt, tilråder Lone Rank.

'Ring til arbejdsgiveren og hør, hvorfor det ikke blev dig. Evaluer ansøgningsprocessen og lær af dine erfaringer.'

Også i jobsøgning gælder det at øvelse gør mester. Det kan blive dig næste gang.

Hvad lægger I vægt på i en jobansøgning?

Anu Kerns, ansvarlig for rekrutteringsstrategi og Employer Branding i Danske Bank-koncernen :

'Om der er en match mellem det, vi har brug for, og det ansøgeren skriver. Det er vigtigt at anskueliggøre, at man har en interesse i vores område. Og at man har kompetencen til en jobfunktion eller basis for at lære den.

Når det gælder nyuddannede, er det især vigtigt, at de har lyst til at lære. Man må gerne fortælle, hvad man kan bidrage med i forhold til opgaven. Men man skal også have en vis ydmyghed og vise, at der er plads til lære og udvikle sig inden for virksomheden. På det personlige plan skal ansøgningen afspejle, at ansøgeren har lyst til at kommunikere med andre, evne til samarbejde, initiativ og drive.

Karaktererne vægter vi også højt, når det gælder nyuddannede. De skal ikke have høje karakterer på alle områder, men skal have vist, at de er dygtige i de fag, de skal bruge i stillingen. Her leder vi efter engagementet i fagområdet - det afspejler sig også i karaktererne.' 

Karrierekonsulentens ti bud

Djøf-konsulent Lone Rank opridser ti gyldne regler, der skal efterleves i rækkefølge for at skabe en god ansøgningsproces.

Afklaring

1. Du skal vide, hvad du vil, og hvad du rigtig gerne vil.

2. Du skal være svaret på arbejdsgiverens problem.

Tænk strategisk over dine kompetencer.

3. Forvent at ting tager tid.

Det er fuldtidsarbejde at søge job.

4. Brug dit netværk til at få nye vinkler på dig selv og dine muligheder.

Strategisk analyse

5. Vid hvem du søger arbejde hos.

Undersøg, hvad der kendetegner virksomheden og branchen.

Ansøgning/cv

6. Se dig selv gennem arbejdsgiverens briller.

Gør det klart, hvorfor det lige skal være dig i en ansøgningsbunke på 150.

7. Vær kort, præcis og målrettet i din ansøgning.

8. Lav et brutto-cv, men send nettoudgaven.

9. Sørg for overskuelighed og gennemsigtighed, så arbejdsgiveren hurtigt få et billede af, hvem du er.

Jobsamtale

10. Forbered dig.

Læs om virksomheden, øv dig i at svare på de svære spørgsmål.

Sådan fik jeg mit job:

Kristine Sele Sørensen, cand.scient.pol.

Efter en stak mere eller mindre ufokuserede ansøgninger var Kristine Sele Sørensen med til at starte et karrierenetværk, som bragte hende videre i ansøgningsprocessen. Hun har netop fået job som pensionskonsulent i Pension Danmark.

'Vi var syv personer, der mødtes på et djøf-kursus. Her besluttede vi, at vi i stedet for at søge job hver for sig, ville formalisere os som et karrierenetværk. Vi lavede en folder om, hvad vi ville, hvem vi var, og hvad vi kunne.

Med den i hånden har vi kontaktet forskellige virksomheder, som vi siden har besøgt. Ingen har endnu givet os afslag. Vi har dog heller ikke fået direkte job på det endnu, men vi har fået god respons.

Mit nuværende job har jeg fået gennem mit personlige netværk. Men det er tanken, at vi fortsætter vores karrierenetværk, så vi kan bruge hinanden også i fremtiden.'

Katja Kristiansen , stud.jur.

En enkelt uopfordret ansøgning gav pote for Katja Kristensen, der starter som advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Elvang og Partners 1. januar 2006.

'Jeg lavede en prioriteret liste over de steder, jeg helst ville arbejde og valgte Elvang og Partners, fordi de har nogle værdier, jeg kan identificere mig med, og kontorets arbejdsområder tiltalte mig.

Jeg brugte lang tid på min ansøgning og målrettede den meget. Dagen efter at jeg havde sendt den, fik jeg svar pr. mail, at de gerne ville se mig til en samtale.

Nu har jeg sagt mit tidligere studiejob op og er startet i virksomheden i en studenterstilling, indtil jeg starter som advokatfuldmægtig til januar.'

Morten Færch , stud.jur.

En amerikansk hjemmeside, der anbefaler danske advokater i ejendomsret, blev udgangspunktet for Morten Færchs jobsøgning. Han starter hos advokat Lett 1. februar 2006.

'Jeg var inde på den amerikanske hjemmeside Legal 500, der anbefalede 22 eller 23 danske advokatkontorer med speciale i ejendomsret.

Jeg lavede en standardansøgning, som jeg tilpassede til de enkelte kontorer ud fra de informationer, jeg fandt på deres hjemmesider. Hos Leth kendte jeg en, der havde arbejdet. I ansøgningen til dem slog jeg på, at de har en afdeling, der arbejder med fast ejendom. Et område, jeg havde arbejdet med som student.

Inden samtalen sugede jeg al den information, jeg kunne få. Jeg var først til en meget faglig samtale, hvor vi talte om karakterer, og hvordan jeg havde grebet studiet an. Ugen efter var jeg til en personlig samtale, der handlede om, hvad jeg er for en person, mine svage og stærke sider. Jeg prøvede bare at være så ærlig som muligt.'

Snart kandidat - Djøf: Råd og vejledning om jobsøgning målrettet djøfere. Her kan du blandt andet bestille brochuren Djøf Karriereguide og få et overblik over, hvad der findes af arrangementer, der kan hjælpe dig på vej.

Djøf Jobunivers: Djøfs virtuelle mødested for virksomheder, der søger medarbejdere, og kandidater, der søger job.

Karrierevejviser: En god guide til alle trin i jobsøgningsprocessen. Råd om ansøgning og testspørgsmål til jobsamtalen.

Karrierecenter SDU: Erhvervsvejledningen på Syddansk Universitet. Gode råd om jobsøgning og analyser af, hvor og hvor hurtigt kandidater kommer i job.

Se også linkene i boksen til højre på siden.

Karrierekonsulentens syv faldgruber:

Lone Rank giver sine bud på, hvad man skal undgå i sin jobsøgningsproces.

1. At ringe og være uforberedt på, hvad man vil spørge om.
2. At skrive: Jeg har set Deres annonce et sted og efterfølgende komme med en lang beskrivelse af, hvem du er uden at fortælle om din motivation for at arbejde netop der.
3. At komme til at referere til en anden arbejdsgiver.
4. At lave stavefejl eller underfrankere. Det er sjusk.
5. At have alt for meget med. En ansøgning på tre sider er ikke godt, med mindre det er en forskerstilling, du søger.
6. Sende ufærdig kommunikation i starten som for eksempel mail med store billeder, der folder op. Det kan tyde på, at du mangler nogle sociale kompetencer.
7. At møde for sent til en samtale.

FAQ

Skal man ringe, inden man sender sin ansøgning?

Kun hvis man har relevante spørgsmål. Hvis man overvejer, om det kan være noget for en at søge og gerne vil vide mere om de konkrete arbejdsopgaver. For eksempel hvilke ud af flere forskellige, der er i fokus lige nu.

Skal jeg sende et billede med?

De fleste steder har det ingen betydning, om du gør det eller ej. Du bliver generelt ansat på grund af dine faglige kvalifikationer og ikke på grund af dit udseende. Hvis du gør det, bør du være opmærksom på, hvilke signaler billedet sender.

Skal jeg sende ansøgningen elektronisk eller på papir?

Det afhænger af, hvor du søger. Hvis det ikke står anført, så ring og spørg, hvad virksomheden foretrækker.

Hvad skal jeg tage på til jobsamtalen?

Noget du føler dig veltilpas i. Vær pæn, men lad være at investere i jakke og slips, hvis det bare slet ikke er dig.

Hvad får jeg ud af at sende en uopfordret ansøgning?

Fordelen ved en uopfordret ansøgning er, at du kan tillade dig at skrive om lige netop dine kvalifikationer i stedet for at forsøge at matche de krav, der står i en stillingsannonce. Til gengæld kræver det en god research - at du viser, du kender virksomheden og ved, hvad den står for. 

Skal jeg sende anbefalinger med?

Kun hvis der bliver bedt om det. Ellers er det blot ekstra papir. Tag dem eventuelt med til jobsamtalen.