På mange institutter kan du kun aflevere din opgave til skriftlig eksamen på papir.
Juridisk Institut i Århus kommer den moderne tidsalder i møde med en ny ide.
De fugtige fingre danser hen over tastaturet. Efter ugers forberedelse er det nu, det gælder. Skriftlig eksamen. Fem timers koncentreret arbejde senere trykker du udmattet 'Ctrl+P' og læner dig selvtilfreds tilbage i stolen, mens printeren sætter i gang. Og sætter ud... Med et kort elektronisk suk kapitulerer den og efterlader dig med en halvt udskrevet opgave, som du lige så godt kan bruge til papirflyvere. Med mindre du læser jura i Århus, får du nemlig ikke lov til at aflevere opgaven på diskette eller USB-stick, hvis udstyret fejler.
I gennemsnit kommer to til tre studerende i klemme hvert semester efter printerproblemer på hvert af de 14 institutter, som StudSamf.Print ringede rundt til. I de tilfælde, hvor det går galt med printeren, afleverer de fleste studerende en diskette eller et USB-stick med opgaven i håb om dispensation. Men alle institutter med undtagelse af jura i Århus har indtil nu afvist at bedømme en opgave, der er afleveret som elektronisk fil.
På Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter stiller universiteterne dog computerudstyr til rådighed for de studerende. Det indebærer store omkostninger for universiteterne, men fritager samtidig også de studerende for ansvaret, hvis printeren driller. Men det behøver ikke være så dyrt for universiteterne at leve op til kravene i den moderne tidsalder. Det viser erfaringerne fra Århus.
Columbusægget er dagens kodeord
På Juridisk Institut i Århus var det indtil sidste år også kun muligt at aflevere opgaven på papir til de skriftlige eksaminer. Men i en tid hvor hele 85 procent af de studerende bruger computer til de skriftlige eksaminer, søgte man alternative veje.
'Mange af de studerende brokkede sig over den restriktive praksis. Men så fandt en af de studerende på den geniale løsning,' fortæller studieleder Jørgen Albæk Jensen.
Løsningen går ud på, at den studerende ved eksamensstart skal printe et kodeord ud, som står på eksamensspørgsmålet. Koden er kun gyldig for den dags eksamination. Dermed kan den studerende bevise, at udstyret har virket fra starten af eksaminationen. Og kan man det, giver studienævnet dispensation til at aflevere opgaven til bedømmelse i elektronisk format.
Jørgen Albæk Jensens erfaringer siger ham, at uheldene med det tekniske udstyr typisk sker på turen fra skrivebordet derhjemme til bordet i eksamenslokalet. Men det er der nu råd for.
'Vi føler selv, at vi har fundet en uventet simpel løsning med kodeordsmodellen. Et Columbusæg. Det løser i hvert fald mange problemer: Virker udstyret ikke fra starten, så har den studerende mulighed for at skrive i hånden. Og går udstyret ned undervejs, giver vi en ekstra chance for at aflevere opgaven elektronisk,' siger Jørgen Albæk Jensen.
Studerende har stadig det sidste ansvar
Et spørgsmål, som institutterne er nødt til at overveje, inden de tillader skriftlige afleveringer i elektronisk format, er, hvem der har ansvaret, hvis der er tekniske problemer med den afleverede fil. Det måtte Det Juridiske Fakultet i København sande, da de for nogle år siden tillod de studerende at aflevere alle skriftlige eksaminer elektronisk på USB-stick eller diskette.
'Vi havde flere eksempler på, at vi ikke kunne åbne en fil, efter den var blevet afleveret. Der var også problemer med formateringen af enkelte filer, og endelig var der opgaver, som simpelthen ikke lå som tekstfil på det afleverede USB-stick. Det var selvfølgelig en uholdbar situation. For hvem havde ansvaret for en opgavefil, der ikke kunne åbnes,' siger afdelingsleder ved fakultetssekretariatet, Anette Moe.
Resultatet er, at jura i København ikke længere tillader nogen form for aflevering i elektronisk format. Heller ikke som dispensation ved printerproblemer.
På jura i Århus var Jørgen Albæk Jensen og studienævnet også nødt til at tage stilling til, hvem der har ansvaret, hvis en opgavefil ikke kan åbnes.
'Den eneste måde at undgå problemer på er at sige, at det er den studerende, der har ansvaret, hvis et eller andet skulle ske med opgavefilen. Men jeg anser det nu for ret usandsynligt, at vi nogensinde kommer i den uheldige situation. Indtil videre har vi i hvert fald kun gode erfaringer med kodeordsmodellen,' siger Peter Albæk Jensen.
Gode erfaringer smitter
De gode erfaringer fra jura er blevet bemærket hos naboerne på statskundskab i Århus. Her besluttede studienævnet i april 2005 at indføre kodeordsmodellen.
'Vi har kendt til modellen et stykke tid, men ville gerne være sikre på, at der ikke var nogen faldgruber,' siger Søren Uhre, der er de studerendes repræsentant i studienævnet.
'Nu er vi overbeviste om, at det er den eneste rigtige løsning. Det tog os kun fem minutter at vedtage forslaget, og jeg er sikker på, at flere institutter følger efter os. Modellen sikrer de studerende et ekstra skud i bøssen, hvis uheldet har været ude,' siger han.
StudSamf.Print undersøger
StudSamf.Print har ringet rundt til 14 samfundsvidenskabelige institutter i Aalborg, Århus, Odense, Roskilde og København. Hvis udstyret svigter til skriftlig eksamen, er det eneste institut, der giver dispensation til at aflevere opgaven elektronisk, Juridisk Institut i Århus. Studienævnet på statskundskab i Århus har vedtaget at følge juras eksempel, og reglerne trådte i kraft til sommereksamen 2005.