Regeringens budskab om en hurtigere studiestart er tilsyneladende feset ind.

Lige som for alle de andre nye studerende på Copenhagen Business School er det en helt ny verden, Jesper Grüning begiver sig ind i. En fredag i august møder han for første gang sine omkring 250 medstuderende på HA-jur. studiet - årgang 2005. Forvirringen over alle de nye ansigter og de nye omgivelser er de samme for ham som for alle de andre.

Nogle har valgt at få lidt flere hår på brystet, inden de begiver sig ind på en videregående uddannelse, mens andre, som Jesper Grüning, har taget springet direkte fra gymnasiet, HF eller HH.

Og den sidste gruppe bliver der flere og flere af. I år er 30 procent af de nye studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser 20 år eller derunder. Sidste år gjaldt det kun for 26 procent. På HA-jur. i København er den gennemsnitlige alder hos de nye studerende 21,7 år - et lille fald i forhold til sidste år, men også væsentlig lavere end gennemsnitsalderen for alle videregående uddannelser, der i år ligger på 24,3 år.

Det er lige i videnskabsminister Helge Sanders ånd. Han og regeringen har længe plæderet for, at de unge skal skynde sig at komme i gang med en videregående uddannelse, så de ikke glemmer, hvad de har lært på gymnasiet, mens de rejser jorden rundt, arbejder som pædagogmedhjælper eller sejler langfart som stewardesse.

God løn i sigte

Men det er ikke frygten for, at gymnasielærdommen skal fortabe sig, der har fået Jesper Grüning til at springe direkte fra gymnasiet i Hillerød til Copenhagen Business School. Han er til gengæld bange for, at han ville blive alt for afhængig af pengene, hvis han i stedet valgte at arbejde et år, inden han gik i gang med HA-studiet og dermed få svært ved at komme i gang. Næh, så hellere skynde sig at blive færdig med at studere, så man kan komme ud at tjene 'rigtige' penge i en fart. Jesper Grünings venner tænker på samme måde. Hvis det ikke lige er fordi, de skal aftjene deres værnepligt, så er de også parate til at gå i gang med en videregående uddannelse lige efter, at de får sat studenterhuen på hovedet.

Men - det er slet ikke sikkert, at de kommer hurtigere ud at tjene penge. Flere studiechefer ser en tendens til, at de helt unge studerende senere hen i studiet holder orlov, skifter studium og dermed forlænger deres studietid eller ganske simpelt dropper ud og slet ikke gennemfører en videregående uddannelse.

Og det skal man holde sig for øje, siger studiechef på Aarhus Universitet, Eva Teilmann. For selv om man selvfølgelig endnu ikke kan se, hvad den faldende studiestartsalder betyder for dimittendalderen i den anden ende, så er det ikke givet, at den også falder - måske tværtimod.

Det er Kirsten Marie Kristensen, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, enig i. Hun er også nervøs for, at regeringens kampagne for lavere studiestartsalder giver bagslag, så der bliver flere studerende, som slet ikke gennemfører en videregående uddannelse.

'Jeg er bange for, at man får presset nogle mennesker til at gå i gang, som slet ikke er modne og parate til det og derfor oplever sig selv og deres studiestart som en fiasko. I værste fald dropper de ud af studiet og vender aldrig tilbage hverken til den eller nogen anden videregående uddannelse.'

Studiesumpen en myte

På Syddansk Universitet er studiechef Per Andersen også nervøs for, at man presser nogle, som slet ikke er parate til at kapere universitetsverdenen. Han peger på, at der er færre frafald blandt studerende, der har været ude et år eller to, efter at de har forladt gymnasiet. Han vil gerne have regeringen til at have et par andre forhold for øje, når de anbefaler tidligere studiestart og yngre dimittender.

'For det første skal det ikke baseres på vandrehistorier om studiesumpen, for den er stort set ikke eksisterende. Og når danske dimittender bliver sammenlignet med studerende i andre lande, så skal man lige huske på, at danskerne er omkring 19 år, når de bliver studenter, mens de er 17 år i mange andre lande. Derfor er der en helt naturlig forklaring på, at vores dimittender ofte er ældre end dimittenderne fra andre lande.'

Som de andre studiechefer vil Per Andersen slet ikke afvise, at det kan være det helt rigtige for en 18-årig nyslået student at gå direkte videre ind på universitetet.

'Det, jeg anker imod, er det bevidstløse ræsonnement, at det er bedst at komme i gang så tidligt som overhovedet muligt. Hovedsigtet må være, at de studerende starter, når de har truffet et bevidst valg.'

Eva Teilmann, studiechefen fra Århus, er enig. Hun mener, at et øget fokus på tidligere studiestart har været en kærkommen diskussion for nogle, nemlig 3. g'eren, der længe har vidst, hvad han eller hun vil læse.

'For dem er det ikke længere odiøst at sige til klassekammeraterne, at de læser videre med det samme i stedet for at tage et eller to års pause. Og jeg tror da også, det er en god ide at komme i gang hurtigst muligt, hvis man vil læse matematik eller fysik. Omvendt tror jeg, at en teologistuderende vil have godt af at se lidt af livet, inden han eller hun går i gang.' 

Lad SU'en være

I forbindelse med diskussionen om de studerende og deres alder, har regeringen også luftet tanken om et indgreb i SU'en, så de studerende ikke længere kan få finansieret et halvt 'fjumreår.' Og senest har Socialdemokraterne lanceret forslaget om, at man får et ekstra halvt års SU i præmie, hvis man gennemfører sit studium på normeret tid.

Men Eva Teilmann tror ikke på, at man kan styre de studerendes adfærd på den måde, og hun er enig med Kirsten Marie Kristensen fra Danske Studerendes Fællesråd i, at en ændring af SU'en kan komme til at ramme de svageste, nemlig dem, der har foretaget et forkert studievalg eller er dumpet, og deres motivation bliver ikke større af en stramning. Og hvad med dem, der får børn i løbet af studietiden, skal de også rammes på pengepungen, spørger de begge.

Bliver Jesper Grüning en af dem, der stryger gennem studiet på normeret tid og får et ekstra halvt års SU i bonus? Det ved hverken han selv eller andre. For SU-reglerne kan nå at blive ændret mange gange endnu, og det kan også være, han får brug for et pusterum på et tidspunkt. Lige nu gælder det om overhovedet at komme i gang, og han er topmotiveret - ikke mindst, når han tænker på guleroden i den anden ende: Penge på et helt andet niveau end det, han må klare sig for i dag.