Ællinge-syndromet. Gad vide om man kan læse om det i Politikens store lægeleksikon? Underviseren på Djøf's retorikkursus har netop forklaret, at det er dét, der kendetegner de fleste mennesker, når de skal tale overfor en større forsamling: helt rolig på overfladen, men under overfladen pisker det rundt. De fleste af deltagerne nikker genkendende.

Kæmpede med indre perfektionist

Vi er en sammensat flok, og vi er alle mødt op i konferencelokale 3 på Radisson Hotel i Århus for at få nogle konkrete redskaber til bedre formidling. 27-årige Nicolaj Kryger læser jura på fjerde år, og mener selv, at han lider af socialfobi:

'Det kom især til udtryk på universitet, hvor jeg ikke turde række fingeren i vejret og svare på spørgsmålene. Jeg tror egentlig, at angsten udspringer af en perfektionisme, hvor jeg er så fokuseret på den perfekte præstation, at jeg ikke kan leve op til egne krav.' For et par år siden besluttede han sig så for at ændre på det og gav slip på den indre perfektionist.

'Jeg har allerede prøvet mig selv af som skiguide og er i dag også med til at arrangere den årlige procedurekonkurrence på Jura i Århus. Nu håber jeg blot, at kurset kan hjælpe mig med at få knyttet noget teori til det at formidle.' Samme forventninger har en anden kursusdeltager, Peter Randrup, der er ved at færdiggøre sit speciale på jura.

'Jeg håber at få en introduktion til nogle forskellige værktøjer, som kan bruges både i forbindelse med eksamen og i forskellige juridiske arbejdsområder som procedure, der er frit foredrag. Det skulle gerne give en bevidsthed om, hvordan man får budskabet frem,' siger han.

Kunsten at tale

Tilbage til kurset. Underviseren, Mogens Thomsen, viser os ingen nåde. Vi skal give små korte præsentationer til at varme op på. Jeg har ham mistænkt for, at ville lade os falde i alle formidlingens faldgruber, inden han skal 'genopbygge' os.

'Evnen til at forstå hænger sammen med evnen til at forklare,' lyder det fra ham, mens han ivrigt gestikulerer med hænderne. 'Indenfor formidling gælder det om at kombinere både form og indhold. Alle kender professortypen, der ikke formår at komme ud over rampen og sælgertypen, der ikke byder på noget substans. Formålet med kurset er at give et bud på, hvordan man kombinerer Kloge-Åge med Sælge-Helge,' fortsætter han i samme retoriske stil. Man kan høre, at dette sprogbrug falder ham let. Han betror os, at det væsentligste for et godt oplæg er forberedelse. Det lyder ikke overraskende, men hvis ikke strukturen og målet med oplægget er gennemtænkt, så har selv den bedste retoriker svære kår.

'Dét, jeg forsøger at give folk, er en struktur og en systematik, som de kan bruge for at udvikle deres retoriske egenskaber,' siger han og skitserer på tavlen et skelet med råd til hver fase af 'det gode oplæg'.

Inden længe afprøver vi vores nye hjælpeskelet, og jeg kan fornemme usikkerheden i knæene og stemmebåndet, da det bliver min tur, og jeg rejser mig op. Blikket flakker nervøst rundt i lokalet ind til det falder på tavlen, hvor de gode råd stadig står linet op. Trygheden ved systematikken spreder sig hurtigt i min krop, og inden længe kører oplægget derudaf - jeg har endda overskud til et par små spage fagter med hænderne.

Som de øvrige kommer igennem deres oplæg, kan jeg høre, jeg ikke er den eneste, der har haft gavn af Mogens Thomsens råd.

'Det hele har været praktisk anvendeligt og har givet gode redskaber til at få budskabet helt igennem' siger Nikolaj Kryger, og Peter Randrup samstemmer:

'Det har været en motiverende, inspirerende og lærerig dag. Gennemgangen var tilpas varieret mellem øvelser og teoretisk substans, så det ikke blev for overfladisk.'

Råd til det gode oplæg

God forberedelse er altafgørende. Gør dig klart, hvem du taler til, og hvad du vil nå med dit oplæg og på hvilken måde, du vil fortælle det.

Vent med at gå på til alle er klar, og du har opmærksomheden. Vær ikke bange for pauser.

Fang tilhørernes interesse med din engagerede indledning og hold en pause, så budskabet fæstner sig. Kunsten er at få indledningen til at være en naturlig eller overraskende overgang til selve indholdet. Ikke noget med at “Jeg vil gerne indlede med...' Gå direkte til biddet!

Fremfør din påstand for oplægget og lad det være affyringsrampe for dit budskab.

Argumenter for din påstand. Skab billeder der illustrerer og understreger dinpåstand og som passer til din tilhørers virkelighed.

Et velvalgt eksempel perspektiverer påstanden, og gør den konkret. Brug eksemplet efter argumentationen, da det styrker den. Det kan være en parallel, en metafor eller et tænkt billede af fremtiden. Benyt dig hellere af ét klart eksempel end  flere  vage.

Imødegå eventuel kritik da det er vigtig for din troværdighed og gennemslagskraft. Der er altid modargumenter til en sag, og det er vigtigt, at du viser tilhørerne, at du har overvejet dem, men alligevel mener, det du siger.

Pas på ikke at svække egen argumentation for meget eller virke al for påtaget forstående.

Afslut velovervejet. Undgå “jahh, så tror jeg ikke rigtig, jeg har mere... spørgsmål?' Det sidste bliver husket, så giv tilhørerne noget at tænke over eller grine af. Det kan være et eksempel, en vittighed, et citat eller en gentagelse af indledningen.