Overfor Forskningsstyrelsen, hvor jeg skal møde Nina Smith, formand for Det Frie Forskningsråd, spiller skoleelever fodbold, elever fra Niels Brock holder rygepause og lidt længere nede ad vejen strømmer studerende ind på Københavns Universitet. Alle tre grupper har en central plads i det nutidige samfund, hvor uddannelse og vidensproduktion er afgørende faktorer for velfærdssamfundets eksistens:

"Vi har forladt industrisamfundet og er gået over i vidensamfundet, hvor vi handler og konkurrerer på viden i produkter og service. I vidensamfundet er uddannelse en vigtig faktor, da uddannelse og forskning netop skaber viden. Det er derfor vigtigt, at vi fastholder et internationalt højt uddannelsesniveau, og vi har da også i Danmark traditionelt set haft et højt uddannelsesniveau. På nuværende tidspunkt står vi dog stille, og de andre overhaler os, hvis vi ikke begynder at rykke os opad i niveau," fortæller Nina Smith.

Samfundsvidenskabernestår stærkt

Vidensamfundets indtog betyder heldigvis ikke, at samfundsvidenskaberne bliver kørt af sporet til fordel for højteknologi, for ifølge Nina Smith er det ikke nødvendigvis her, at Danmarks force er:

"Man kan ikke sige, at Danmark har stærke traditioner inden for højteknologi. Derimod har godt design og en effektiv afsætning af vores produkter været en af dansk erhvervslivs styrkepositioner. Vi er stærke til at tilføre varerne værdi i forhold til god ledelse, markedsføring og kvalitet," siger professoren og fortsætter: "De samfundsvidenskabelige uddannelser er vigtige i den sammenhæng og har også en stærk plads i vidensamfundet, og de sidste ti år har den stærkeste vækst også været i videnservice-sektoren."

Nina Smith pointerer desuden, at bredden i uddannelsesspektret er vigtig på grund af internationaliseringen:  "Der bliver helt sikkert brug for mange humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede i fremtiden, da der kræves sproglige færdigheder og kulturel forståelse, for at danske virksomheder kan begå sig på nye fjerntliggende markeder."

Folkeskolen halter bagefter

Imidlertid står det danske samfund overfor et andet problem, der har stor betydning, nemlig at cirka 20 procent af folkeskolens afgangselever er så dårligt rustet, at de ikke kan gennemføre videre uddannelse:

"Hvis der ikke bliver gjort noget ved det faglige niveau i folkeskolen, står vi med et stort problem i fremtiden. Der bliver færre job, der ikke kræver nogen kvalifikationer, og jobfunktionerne bliver mere komplekse. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får en uddannelse og dermed får kompetencer, der kan matche en høj løn allerede, når de starter med at arbejde," fortæller Nina Smith.

Der er ingen tvivl om, at det koster penge at uddanne jurister, økonomer og statskundskabere, og med vidensamfundets stigende krav presses den statslige finansiering: "Allerede på nuværende tidspunkt er det svært at skaffe midler til universitetsstudierne, og vi må nok se i øjnene, at en omlægning af SU'en er nødvendig. Når vi ser på OECD-undersøgelser, bruger vi relativt mange penge på uddannelse. Men SU'en er inkluderet i det beløb, hvilket jo skaber et falskt billede af, hvor mange penge der reelt bliver brugt på undervisningen," fortæller Nina Smith og fortsætter om globaliseringens betydning:

"Internationaliseringen er medvirkende til at folk flytter mere rundt efter arbejde mellem landene, og derfor er det fristende at tage en gratis uddannelse i Danmark og så tage til udlandet, hvor skatten er lavere, hvilket man kan frygte, at de dygtigste i fremtiden i stigende grad vil benytte sig af." En ændring i finansieringen af uddannelserne kan derfor blive konsekvensen, og den høje afslutningsalder for kandidater skal også sænkes:

"Som uddannelsessystemet er i dag, er der ikke en ret stor økonomisk gulerod ved at blive hurtigt færdig, og det er jo klart, at det er samfundsøkonomisk bedre, at folk bliver færdige som 25-årige end som 35-årige. Så som tingene er nu, er der derfor god grund til at se på finansieringen af uddannelsessystemet," forklarer Nina Smith.

En tanke strejfer mig, da jeg både opløftet og skræmt forlader Forskningsstyrelsen med hovedet fuldt af vidensamfund og globalisering og opdager, at min cykel er punkteret. Måske er samfund lidt som cykler: Hvis de ikke bliver smurt, får strammet kæden og der kommer luft i dækkene, bryder de sammen - og bliver overhalet. 

Kort om Nina Smith

• Professor på Aarhus School of Business
• Medlem af velfærdskommissionen
• Tidligere økonomisk vismand