Kampagne for studiejob og praktikpladser

Af: Morten Homann

Djøf StudSamf lancerer nu en større kampagne for at øge opmærksomheden på skabelsen og formidlingen af studierelevante job og praktikpladser


3 .000 offentlige og private virksomheder i Jylland og på Fyn modtager derfor et brev fra Djøf i slutningen af denne måned. I brevet står der om de muligheder og fordele, de har ved at ansætte en samfundsvidenskabelig studerende eller ved at få en praktikant tilknyttet i en periode.

Virksomhederne får endvidere information om den gratis  mulighed, de har for at benytte sig af Djøfs database med studiejob og muligheden for at lægge praktikopslag ind på Djøf Praktik.

Kampagnen henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder. På den måde vil Djøf StudSamf bane vejen for nye stillinger i nogle virksomheder, der typisk ikke har stiftet bekendtskab med akademiske studentermedhjælpere eller praktikanter før. Dette er til gavn for de samfundsvidenskabelige studerende men selvfølgelig også for virksomhederne.

Jeg vil opfordre jer, der overvejer et studiejob eller et praktikophold, til at lægge jeres CV ind på studiejobdatabasen og til løbende at surfe ind på Djøfs hjemmeside med praktikopslag og se, om der skulle være nogle af dem, der fanger din interesse.

Er du interesseret i at give dit uddannelsesforløb et praktisk tilsnit og i at skabe kontakter til potentielle arbejdsgivere   efter din sidste eksamen, så kan du få gode råd til at skrive din ansøgning på Djøf StudSamf. 

Held og lykke

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op