Argumenterne fyger gennem luften. Ellen, Simon og Dan fortæller ivrigt om mærkesager og om, hvad netop de kan tilføre EU. Deres argumenter er på forhånd støbt klar til valgkamp, som for længst er skudt i gang. Djøf StudSamf satte dem i stævne med tre skarpe i bøssen. For hvilke forskelle er der egentlig på, om man sætter sit kryds ved Ellen Trane Nørby fra Venstre, Simon Emil Ammitzbøll fra Radikale Venstre eller Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet?

Hvilke tre mærkesager har I?

DAN: "Mere restriktive miljøkrav, bedre arbejdsmiljø og højere standarder for dyrevelfærd. Alle tre områder kræver grænseoverskridende løsninger. For eksempel stopper luft- og vandforurening jo ikke ved grænsen. Desuden er EU jo ét stort arbejdsmarked. Det betyder at fælles minimumsstandarder for arbejdsmiljø er nødvendige for at undgå, at danske virksomheder bliver udkonkurreret pga. social dumpning i andre lande. Og så er det altså lige synd for en ko, om den bliver mishandlet i Danmark eller Spanien. I EU har vi allerede gode regler for dyrevelfærd, men det er muligt at omgås reglerne, så derfor er der brug for endnu højere standarder."

ELLEN: "Mindre EU-bureaukrati, koncentration om færre områder i EU og lukning af parlamentet i Strasbourg. Der er for meget red tape (bureaukrati, red.) for virksomheder, og derfor er det svært at sætte gang i økonomien og skabe vækst og udvikling. Jeg synes, at EU skal opprioritere områder som for eksempel uddannelsesmobilitet og forskning, udenrigs- og sikkerhedspolitik og miljø, der er klart grænseoverskridende områder. For eksempel vil jeg støtte tværnationale universiteter i EU - ligesom vi ser store eliteuniversiteter i USA. Et sted kunne meget vel være i parlamentsbygningen i Strasbourg. Jeg tror, at hvis EU tilbyder Frankrig en prestigefyldt forskningsenhed, så vil de gå med til at lukke parlamentet i Strasbourg, så vi er fri for al den trafik frem og tilbage mellem tre byer. Vi skal skabe et reelt indre marked for uddannelse og forskning."

SIMON: "Reel ligestilling mellem kønnene, en styrkelse af rettigheder til de europæiske forbrugere og skrappere miljøkrav. Nu hvor vi udvider EU med ti nye medlemslande, er der brug for at sætte fokus på ligestilling. Det er parlamentets opgave at overvåge det område. Det er en kæmpe opgave at løfte, og det vil jeg gerne være med til. I parlamentets ligestillingsudvalg sidder der næsten kun kvinder, og det synes jeg er en skam. Det skal være lettere at være europæisk forbruger, så derfor synes jeg, at vi skal have lavet nogle fælles garantiregler." 

Hvori ligger forskellene mellem jer?

DAN: "Jeg synes, at man skal stemme, ligesom man gør til folketingsvalg. For forskellene er egentligt de samme. Jeg mener, at Venstre sætter markeds- og konkurrencetænkning før miljø og mennesker. Ellen vil hellere have dårligere miljø end dårligere konkurrence. Jeg vil have en reguleret økonomi som i Danmark. EU skal sætte ind dér, hvor velfærdsstaten kommer til kort, på de grænseoverskridende områder. EU skal sætte hegnspæle i og være mere end frihandel."

ELLEN: "Der skal ikke være hegnspæle, der tilsidesætter og begrænser mennesker. EU skal ikke detailregulere, men skabe et grundlag, så vi alle styrkes og får flere muligheder for at udvikle os. Og her må vi bare erkende, at hvis der ikke er vækst, er der ikke noget grundlag. Konkurrencedygtighed er vigtig for at holde gang i hjulene, og det frie marked er meget vigtigt. Dan vil på mange områder kræve mere regulering, end jeg vil. Jeg ønsker ikke at lave en EU velfærdsstat. De bløde områder skal ud nationalt, de skal ikke varetages på EU plan."

SIMON: "Jeg vil give Dan ret i, at der er forskel på os. Vi går alle til valg på et bedre miljø, men hvis man ser på, hvordan Venstre reelt stemmer i parlamentet, er de slet ikke så grønne. Vi radikale vil sætte fokus på områder, som ikke råbes op i den offentlige debat, som for eksempel fælles asyl- og bistandspolitik. Jeg er dog enig med Ellen i, at der skal være grænser for bureaukratiet, men i forhold til Venstre vægter vi frihandel og miljø over landbrugspolitikken."

Hvad kan I hver især tilbyde, hvis I bliver valgt?

DAN: "Jeg er meget engageret i mine mærkesager, og dem vil jeg kæmpe for. Jeg har en forholdsvis stor viden om EU-systemet dels fra min statskundskabsstudier, dels fordi jeg har arbejdet i parlamentet. Jeg tror også, jeg har evnen til at skabe kompromisser. Der går ingen skår af mig for at samarbejde med de liberale, hvis det fremmer min sag. Og så tør jeg være begejstret for EU, fordi jeg mener, det kan sikre socialdemokratiske værdier på tværs af grænser. Socialdemokratiet har alt for længe været i defensiven på EU-området. Det vil jeg meget gerne være med til at ændre."

ELLEN: "Jeg kan tilbyde fornyelse. Jeg er ikke bange for at bryde tabuer, og så kan jeg samarbejde på tværs. Jeg ved, hvordan den liberale gruppe hænger sammen i parlamentet, fordi jeg har været formand for LYMEC (European Liberal Youth), og det er en stor fordel. Distancen til EU skal ikke være længere end en mail eller et telefonopkald for mig. Jeg forstår godt, at folk føler sig distanceret, og derfor vil jeg være med til at fortælle danskerne, hvad EU kan. Jeg vil blande mig i den danske debat, selvom det er svært at være i Bruxelles og nå det. Men man bliver nødt til at blande sig i den nationale debat om implementering af EU-forslag i Danmark, når man er EU-parlamentariker. For kun på den vis kan man koble de to niveauer sammen."  

SIMON: "Jeg er europæer med stort e. Jeg er en ung parlamentariker, som vil se det hele med friske øjne, og så har jeg tre års erfaring med politik, som formand for Radikal Ungdom. Jeg vil ligesom Ellen gerne have den offentlige debat om EU til Danmark. Det kan ske via min store erfaring med at skrive indlæg og læserbreve. Noget som jeg altid har gjort - og ikke kun nu fordi det er valgkamp. Jeg vil også gerne være med til at styrke debatten mellem mit parti i Folketinget og i parlamentet. Tit begynder partiet herhjemme først at råbe op, når en EU lov skal implementeres. Men partiet har mulighed for at blive hørt langt før i processen, og det kan ske, hvis kommunikationen forbedres mellem de to parter."

Som unionsborger kan du henvende dig til den europæiske ombudsmand, som parlamentet ansætter. Du har også ret til at skrive til enhver institution/organ i Unionen på f.eks. dansk og få svar på dansk.

Parlamentets drift med blandt andet 3.500 embedsmænd koster 2,5 euro pr. indbygger i Unionen pr. år. 

Kilde: Europa-Parlamentets Informationskontor.