Ansigter uden rynker og med rød læbestift. Det vil Sanne Schroll fra det EU-positive SF og Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU gerne se mere af i Europa-Parlamentet. De vil have flere kvinder og flere unge i parlamentet, hvor aldersgennemsnittet i dag er 54 år, og hvor to ud af tre parlamentarikere er mænd.
Færre rynker
"De gamle har indgroede vaner for, hvordan alting foregår. Vi vil gå nye veje," forklarer Sanne Schroll, der med sine 28 år er konfirmand i EU-sammenhæng. Selvom den et år yngre Ditte Staun helst så, at EU helt blev nedlagt, så er hun, indtil det sker, enig i behovet for flere unge i parlamentet.
"Det er jo et rullestolsparlament, hvor landene sender folk hen, de ikke gider se på alligevel," mener Ditte Staun. Hun understreger dog, de unge skal vælges, fordi de oprigtig interesserer sig for politik:
"I de fleste lande er det nødvendigt at stille kendte op for at få opmærksomhed. Racerkørere, pornostjerner og den slags," beklager hun. I det hele taget sukker hun over, at EU ikke har folkets interesse og er udemokratisk:
"EU bygger på den franske økonom Jean Monnets teori om funktionalisme. Dybest set betyder det, at man ikke bryder sig om, at folket får for meget indflydelse for at undgå populisme. Det er meget bedre med eksperterne i centrum. Derfor har man en Europa-Kommission med enorm magt, og hvor al lovforberedende arbejde foregår," siger Ditte Staun. Hun tror, det er urealistisk at skabe et demokratisk EU og mener, vi bør opgive projektet og i stedet satse på andre samarbejder såsom Europarådet, EFTA (Europæisk frihandelssammenslutning) og Nordisk Råd
Sanne Schroll bekymrer sig også for den manglende folkelige forankring af EU, men tror til gengæld på, vi kan forbedre forankringen ved forskellige initiativer:
"De nationale parlamenter skal meget mere på banen og bør sammen med parlamentet kunne tage initiativ til at stille lovforslag," mener hun og ser gerne en europæisk tv-kanal med krav om public service til at behandle EU-politik, som vi kender det fra DR i Danmark. Men også politikerne skal dyrke public service noget mere:
"Vi politikere skal ud og diskutere EU meget mere med befolkningen," siger hun selvkritisk og stiller blikket skarpt på unionsmodstanderen:
"Og så vil jeg hellere snakke om, hvad vi kan bruge EU til, nu hvor vi har det. Vi skal bruge det til at løse de grænseoverskridende problemer, som jeg ikke synes Folke- eller Junibevægelsen har noget svar på, hvad vi gør med. For det er ikke nok, at vi for eksempel har en god miljølovgivning i Danmark." Ditte Staun bryder ind:
"Det fundamentale for mig er EUs udemokratiske struktur. For jeg vil godt erkende, at EU gør noget godt en gang imellem. Men jeg vil stadig i princippet være imod det, fordi lovene er blevet til på en udemokratisk måde. I øvrigt er mange miljøproblemer lokale. For eksempel grundvandet, som vi drikker i Danmark i modsætning til mange andre lande. Så er det absurd at have samme pesticidregler."
Mere rød læbestift
Sanne Schroll synes, det vigtigste er, at man stemmer på nogle, der arbejder for at føre venstrefløjspolitik - kvinder som mænd. Men kønnet gør alligevel en forskel, tilføjer hun:
"Kvinder har en anden måde at tænke på. De prioriterer anderledes. Hvis man ser på valgundersøgelser om, hvad kvinder interesserer sig for, så er det tit de nære ting. Kvinder har også en anden arbejdsform - en anden måde at gribe problemer an på. De søger i større grad konsensus frem for at få gennemtrumfet ting." Ditte Staun stemmer i:
"Med fare for at lyde... ja, feministisk, så er kvinder mindre fokuseret på effektivitet og bomber og på at skulle stå i mod. Mænd siger mere nu skal vi ud og være magt og så ruster de militært op. Dybest set skal kvinder føde børn, så derfor har de nok ikke helt den samme tendens til at sende dem i krig bagefter. Men heldigvis bliver mænd mere og mere inddraget i de familiære ting og ændrer sig nok." Ditte Staun filosoferer videre:
"Der kunne måske godt være en sammenhæng imellem, at de mest fredselskende lande er dér, hvor der er mest ligestilling." Sanne Schroll virker overbevist af tanken. Hun mener, EU har gjort meget godt for ligestillingen med direktiverne tilbage i 70erne, der for alvor skubbede Danmark i gang. Ditte Staun er mindre begejstret:
"Problemet er, at EØS-domstolen (domstol for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) skal ind og fortolke på det her. For eksempel har Oslo Universitet forbeholdt 13 forskerstillinger til kvinder - altså diskrimineret positivt. En mand klagede over, det var konkurrenceforvridende. Man kan jo mene om det, hvad man vil. Men Norge skal selv beslutte, hvad de vil. Tre mænd i Luxembourg, skal ikke bestemme, der ikke må være ligestilling på Oslo Universitet. Det er dét med mændene igen," tilføjer hun og ræsonnerer færdig: Konkurrenceargumentet vejer tungere end ligestillingsargumentet."
To skeptiske stemmer
De to studerende har begge en skeptisk tilgang til EU. Ditte Staun ser sig selv som en demokratisk vagthund, der får fat i alle papirer, briefer journalister og afslører skandaler. Sanne Schroll mener ikke, EU fungerer optimalt. Men hun tror på projektet og på, at venstrefløjen gør en forskel. Også i et parlament med rullestole, pornostjerner og rød læbestift.