Hvem stemmer du på?
Den 13. juni skal vi vælge 14 repræsentanter til parlamentet i EU. På de følgende sider kan du læse om ni unge samfundsvidenskabelige studerende, der bejler om pladserne side om side med Nyrup, Magrethe Auken og andre velkendte politikere, der løber med det meste omtale. De ni unge kandidater er måske dem, der allerbedst forstår den verden, vi bevæger os i som studerende. Hvorfor ikke hjælpe én af dem frem med de politiske visioner du synes om. Hvis de ikke får stemmer, får de aldrig mulighed for at bevise alt dét, de lover på de næste sider. Godt valg - og husk: Kun halvdelen af danskerne stemmer, så dit kryds betyder dobbelt så meget...
Europa-Parlamentet nu med indflydelse
Mange tvivler på Europa-Parlamentets betydning og ser parlamentarikerne som en flok fallerede pensionsmodne politikere på en sidste diætjagt. Det er der ingen grund til, mener EU-forsker
380.000 danskere. Det kunne være indbyggerantallet i Århus, Odense og Roskilde tilsammen. Det er antallet af personer, som hvert dansk europaparlamentsmedlem repræsenterer efter valget den 13. juni.
Danmark har efter østudvidelsen fået tildelt 14 pladser ud af parlamentets 732, så umiddelbart kan magten synes mere uhåndgribelig og længere væk her end den gør i Folketinget. Men ifølge Jens Blom-Hansen, lektor i offentlig forvaltning ved statskundskab i Århus, er det ikke rimeligt at sammenligne Europa-Parlamentet med et nationalt parlament.
"Europa-Parlamentet skal i langt højere grad, hvis overhovedet, sammenlignes med lignende institutioner i føderale stater som f.eks. USA," siger han.
Kritikken er uberettiget
Megen af den kritik, der traditionelt er rettet mod EU, går på, at Europa-Parlamentet, som eneste direkte folkevalgte organ, ikke har den store indflydelse på den førte politik. Blom-Hansen mener, at kritikken er uberettiget:
"Der har siden parlamentets oprettelse være en entydig udvikling i retning af en styrkelse af dets indflydelse. I øjeblikket ser man i EU en forfatningskamp mellem Ministerrådet og parlamentet. Det er en strid om, hvem der skal besidde magten, dvs. hvem der skal have muligheden for at træffe beslutningerne. Det er en proces, som man i Danmark og det meste af Europa gennemgik i 1800-tallet, og som mundede ud i den magtfordeling, vi kender i dag." Jens Blom-Hansen erkender, at det umiddelbart kan være svært at redegøre for parlamentets rolle i beslutningsprocessen, da beslutningerne træffes i samarbejde med Ministerrådet og Kommissionen.
"Grundlæggende er kompetencen til at træffe beslutninger afhængig af, hvilket sagområde det drejer sig om", fortæller han og fortsætter: "Parlamentet har med tiden fået indflydelse på områder som miljø og handel på EUs Indre Marked, hvorimod de største områder som landbrug og fiskeri stadig ligger udenfor deres område."
Parlamentet er EUs vagthund
På trods af øget indflydelse ser Jens Blom-Hansen stadig kontrolfunktionen som parlamentets væsentligste opgave:
"Parlamentet er så at sige EUs vagthund. Det godkender både Kommissionens sammensætning og dens regnskaber og budgetter - med andre ord så holder Parlamentet de ikke-folkevalgte i ørerne." Et eksempel på det så man i marts 1999, hvor Kommissionen, under ledelse af Jacques Santer, blev tvunget til at trække sig tilbage efter anklager om nepotisme og dårlig ledelse. Det skete for første gang på foranledning af parlamentet.
Behov for folkets opbakning
Om det er skandaler som Komissionens afgang, der gør, at kun cirka halvdelen af danskerne stemte ved sidste valg til Europa-Parlamentet i 1999 er uvist. I følge Jens Blom-Hansen kommer man ikke uden om, at det har en betydning, hvem der forvalter magten i EU.
"Det væsentligste aspekt for at opnå demokratisk legitimitet er folkelig forankring. Og den fås kun, hvis de folkevalgte repræsentanter i parlamentet får større indflydelse og flere kontrolmuligheder." Jens Blom-Hansen mener, at udviklingen i retning af et stærkere parlament giver grund til optimisme.
"Margareth Thatcher betegnede engang parlamentet som et Mickey Mouse parlament, men den tid er for længst forbi. Jeg tror, man i takt med det får mere indflydelse, vil se flere unge ambitiøse karrierepolitikere i Bruxelles, og ikke de sædvanlige retræte-politikere, som er kørt ud på et sidespor i deres parti."
Parlamentet får 732 repræsentanter fra 25 lande.
Parlamentet kan fortrinsvis inddeles efter partifarve på en traditionel politisk højre-venstre dimension. De største partigrupper er Socialisterne/Socialdemokraterne og Konservative/Kristen-Demokraterne.
Parlamentet holder skiftevis til i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg.
En dansk EU-parlamentariker tjener 41.218 om måneden og får 1950 kr. i diæt (hotel, mad og lign.) om dagen pr. møde han deltager i. En parlamentariker får 27.560 kroner hver måned til kontorhold, køb af computere, og telefongebyrer i valgkredsen.