13.00: Vækkeuret ringer først nu, da din døgnrytme er forskubbet en lille smule.
13.20: Du har taget en stille human start på dagen og står nu op.
14.30: Badet var dejligt, cornflakesen god og avisen læst - grundigt.
15.00: Du kan dårligt komme frem for rod, men du kommer dog af sted for at handle ind.
16.00: Du stille ketchup, pasta og sodavand på plads og bekymrer dig over SUen er ophørt.
16.30: Kommer i tanke om, at du glemte chips og dip til "video-aften" med vennerne.
16.45: Du går i kiosken, men er effektiv og samler tøj sammen til vaskeriet tæt på.
17.15: Du forsøger at læse, men kan ikke rigtig koncentrere dig og får dårlig samvittighed.
18.00: For at tænke på noget andet ser genudsendelsen af Fraiser og falder i søvn
19.00: Du skal lige bruge en halv time på rigtig at vågne.
19.30: Du ringer til en tidl. holdkammerat for at snakke. Han er for længst blevet kandidat og har arbejde, kæreste og barn. Det er derfor nu du skal ringe.
20.30: Vennerne er kommet og i ser en overraskende god splatterkomedie.
01.00: Vennerne blev hængende og du beslutter at lade opvasken stå - i stuen.
01.15: Du sidder nu bænket til skrivebordet med specialet foran dig. Du har skriveblokering.
01.45: Du kommer i tanke om, du kun har fået cornflakes og chips og finder noget spiseligt.
02.15: Du læser lidt perifert litteratur, for at konstatere at "det nok ikke kan bruges."
03.00: Vækkeuret stilles til 11.00. Du er ikke rigtig træt og tænker over, hvor lidt du har nået.
04.30: Du erkender halvanden time senere, at du nok må stille uret til 13.15
13.15: Døgnrytmen er forskubbet lidt...
...eller specialesuset?
06.30: Du vågner som sædvanlig to minutter før vækkeuret ringer - og står op.
06.32: Der er ikke noget som et hurtigt koldt bad til at sætte gang i blodomløbet.
06.50: Morgen-tv tændes, mens du i dag snitter lidt grønt til noget røræg på panden. Uhm. 07.35: Du når lige at få vasket op efter dig, tømt skraldespanden og sat en vask over.
07.55: Med sandwich og frugt i tasken cykler du af sted, så du kan få plads på læsesalen.
08.20: Du nyder at kunne strække den 20 min. længere end dengang, du havde fag kl. 8
08.25: Også i dag var der god plads på læsesalen. Du finder dig til rette og tænder bærbaren.
09.00: Du har fået skrevet nogle håndskrevne noter ind og sammenholder med Kants teori.
09.30: Som aftalt mødes du med specialegruppen for at give feedback på hinandens afsnit.
12.00: Du når forbi biblioteket for at reservere en bog inden frokost med en gammel bekendt.
13.00: Du kaster dig mæt og energisk over specialets afsnit 3.4.
15.00: Det kører for dig.
16.30: Du triller ind til byen og køber ind til, at forældrene kommer forbi til aftensmad.
19.00: Over lammeragouten diskuterer du og din far konklusionen på afsnit 3.4.
19.30: Du er lidt irriteret, fordi din fars "menigmandsbetragtninger" ikke passer med teorien.
21.00: Forældrene er gået og du får hængt tøj til tørre, taget opvasken og vandet blomster.
22.00: Du forbereder mødet i morgen med amtet, som du har aftalt dit specialeemne med.
23.00: Du går i seng med lidt perifer litteratur og tager noter på "ide-blokken" på natbordet.
06.30: Du vågner to minutter før vækkeuret ringer, står op og glæder dig allerede til mødet.
Skemaet er lavet med inspiration i Ole Wolfs "Et døgn i specialesumpen" fra et specialevejledningshæfte på Statskundskab i Århus. Han har selv brugt over 5 år på sit speciale og giver i hæftet sine råd. Bl.a. at du allerede efter 6.semester bør finde emnet, som skal være noget, du har beskæftiget dig med i tidligere opgaver eller i dit praktiske liv. Opdel arbejdet i klart afgrænset felter og konfronter dine fobier og gør noget ved dem. Desuden appellere han til at man ikke skriver 20-siders resume af alt, man har lært på studiet, fordi man vil vise hvor klog man er, men fokuserer på at analysere den konkrete problemstilling. Som han skriver "Det burde være muligt at skrive et speciale om Vejle Amts Sygehus uden at inddrage Rousseau."
Typeproblemer med opgaver
Opgaverne er for ambitiøse.
Opgaverne mangler formål, tese og pointer.
Der er for mange "problemer", for spredte.
De studerende gør sig ikke klart, hvilken historie der skal fortælles og tager for megen forerkendelserne med.
Der mangler diskussion.
Opgaverne perspektiverer ikke resultater.
Der er for mange påstande uden argumentation el. dok.
Der mangler stillingtagen.
Opgaverne er en ustruktureret ophobning af informationer.
Der er dårligt sprog og mange stavefejl.
De studerende mangler viden om, hvad der forventes.
Den gode opgave
Forholder sig til opgaven.
Har en original, modig, egen tanke, kopierer ikke.
Holder hvad den lover.
Giver læreren en aha-oplevelse.
Viser personlig refleksion.
Bruger teorier på virkeligheden.
Har metodeovervejelser, er metodisk bevidst.
Er loyal og kritisk over for kilder.
Diskuterer på basis af kritisk vurdering af litteraturen.
Er veldisponeret.
Er velskrevet, skrevet i eget sammenhængende, klart sprog
25.000 kr. for speciale
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg uddeler i august 25.000 kr. til bedste studenterafhandling. I år gives prisen til bedste besvarelse af en opgave om "Privat påtale eller påtalebegæring i offentlige straffesager." Studerende kan selv indlevere opgaver, som skal vedlægges oplysning om karakter og vejleder samt tilladelse til at kontakte vejleder med henblik på at få en evaluering. Forslag skal være Flemming Balvig i hænde senest d. 1. august 2004. Læs mere på jm.dk