Debat-slam er en nyfortolkning af Højlunds forsamlingshus. En diskussionsform hvor Tv-studiet er skiftet ud med en cafe og de lange kedelige indlæg får kniven

Det var tirsdag aften og 35 mennesker mødte op for at diskutere, hvad vi skal med den Europæiske Union. Ikke et rekrutteringsmøde for identitetshungrende narcissister, der ikke kan finde ud af om Danmark er verdens navle eller ej. Heller ikke nogen teknokratklub for rygklappende, up-coming embedsmænd. Og de er ikke engang medlem af nogen fælles forening. Det var diskussionsformen debat-slam, der blev prøvet af for anden gang.

Debat-slam blander lige dele af gamle dyder fra forsamlingshuset og Poetry-slaming. At det hele bliver kort og klart er sikret med en klar hastighedsgrænse: max tre minutter per debattør.  

Arrangørene var nogle venner, der var trætte af altid at begrunde meninger akademisk i deres egne diskussioner. Derimod var de ret vilde med poetry-slaming fra Berlin og Paris, hvor en af dem selv har været i gang. Og da de alligevel altid diskuterede med hinanden, lavede de et nyt mix. 

I Århus C blev det til en nytænkende debatcocktail. Scenen var en godt fyldt cafe, hvor konferencieren med alle midler piskede en stemning op. På god højlundsk maner fór han rundt i lokalet med pludselige bevægelser. Imens fyrede han citater af fra alle sider af folketingssalen og påberåbte sig retten til at stikke mikrofonen ind i gabet på alle og enhver, hvis der blev lidt langt mellem indlæggene i debatten.

Fægtemuligheder for høj som lav

Et af målene med debat-slam er mere mening og mindre ekspertsamfund. Arrangørenes udgangspunkt var at lave et event, med en god blanding af både retorisk show, faglige argumenter og rene, unuancerede holdninger.

I løbet af aftenen kom der tre forberedte slammere på banen. De fik alle sammen deres tre minutter i manegen: Op på en scene, en mikrofon i hånden og tre minutter til at give deres bud på, hvad vi skal med EU. En fra Europabevægelsen, en anden fra Folkebevægelsen mod EU og en tredje præsenterede sig som hverken fra den ene eller anden fløj. Men arrangørerne havde sigtet lidt lavt og fået et hagl i foden ved at invitere nogle slammere, der helt klart kørte bedst i teknokratgear. Som en af dem lagde ud med: "Hvis man bare har læst de første tyve sider af konventets forslag...". Den form for retorik får ikke ligefrem nødvendigvis debatten ned på et niveau, hvor enhver tante Olga kan være med. Heldigvis kom der også masser af korte og klare indlæg i debatten, der fik den helt ned på jorden som "Vi skal ikke have en præsident ligesom Bush!" Man måtte så gætte sig til, at Bush var en skidt fyr og at det er argument nok i sig selv for ikke at få noget som helst, der ligner en præsident i Europa.

Andre igen kører den diskrete Ellemannstil og har i aftenens anledning taget stjernerne uden på strømperne. Og fra en herre der ligger et godt stykke over gennemsnitsalderen på 20 - 30 år, kommer det: "Jeg vil gerne være med til at inspirere unge til at gøre oprør." Alt i alt en omgang ret spredt fægtning.

Dobbelt op på UPO

Ligesom aftenes tema, EU, gav debat-slam indtryk af at være et UPO - et uidentificeret politisk objekt. Debatformen var en twisted kombination af både fadøl, show og tørre akademiske argumenter. Diskussionen gik ikke i en retning, men var alligevel under forandring hele tiden. Så hvis man er til dobbelt op på UPO, og på udkig efter en ny debatform, så er en omgang debat-slam om EU et godt bud.