Der er gået 27 år fra Djøf fik en delforening for studerende. Hvad skulle det nu gøre godt for, og hvad har man egentlig fået tiden til at gå med i alle de år?
Djøf StudSamf blev stiftet som Stud.Samf.Foreningen den 10. marts 1977. I foreningens første leveår var det primære fokus på at hjælpe de dimitterende, der gik en stigende arbejdsløshed i møde. Nu, 27 år efter, er problemet igen påtrængende og løsningen synes den samme; at opdyrke nye arbejdsområder i det private. Studenterforeningen i Djøf blev stiftet på initiativ af en gruppe studerende, der ønskede at samle kræfterne om fagpolitiske diskussioner på tværs af politiske foreninger. Advokat Ehlert B. Nielsen var en af disse og foreningens første formand. Han har tidligere til Djøf StudSamf fortalt:
"Det var en sjov opgave at forene de mange forskellige politiske kræfter i en forening. Den ligger stadig dybt i mig, og det, der brændte i hjertet dengang, brænder stadig. Det er vigtigt at vide, at man kan gøre meget i en demokratisk forening. Det er ungdommen, som skal forholde sig kritisk til det, der sker i samfundet og de unge, der skal give modspil til Djøf og fungere som en protest overfor det etablerede."
Mange millioner senere
Der er sket meget siden da. I dag nærmer det rekordhøje medlemstal sig de 13.000, og foreningen råder årligt over en million kroner. En stor del går til baggrundsgruppernes arbejde på uddannelsesstederne i de 11 valgkredse. Derudover ydes der er et stort tilskud til en lang række frivilligt drevne foreninger, der arrangerer faglige arrangementer for de studerende. Foreningen arrangerer selv kompetencegivende kurser i jobsøgning og præsentationsteknik og har i det hele taget fokuseret på overgangen fra studium til arbejdsmarkedet igennem årene. Der er også kommet mere magt på papiret. I dag sidder man på to af Hovedbestyrelsens 16 pladser og en i Djøf Forlag og har tillige observatørposter i de andre delforeninger.
Alt fra ensomhed til billige bøger
Djøf StudSamf har op gennem 90erne lavet tre store socialundersøgelser på forskellige årgange, hvor man bl.a. har taget pulsen på de studerendes forhold til karriere, undervisning, karakterer, ensomhed og studiejob. Man lavede i tidernes morgen et IT-debathæfte, som problematiserede IT på uddannelsesstederne. Senere udarbejdede man en meritvejledningsmappe med råd om mulighederne for at overfører "fremmede" fag. Flere gange har man taget kontakt til potentielle arbejdsgivere for at få flere studiejob i provinsen. Og senest har man moderniseret formidlingen af studiejob på www.studiejob.nu og praktikophold på www.djoef.dk/praktik. Desuden lykkedes det forrige år efter mange års pres, at få Udenrigsministeriet til at udarbejde retningslinjer for praktikophold. En tilsvarende ordning forsøges nu aftalt med medlemmer af Europaparlamentet. Studerende får i dag tilbudt juridisk rådgivning og får tilbudt en række økonomisk fordelagtige aftaler, såsom forsikring, bankkonto og indkøbsrabatter - f.eks. 20 % på bøger fra Djøf Forlag.
Meget af foreningens arbejde foregår i de tre åbne udvalg: Informationsudvalget, det Arbejdsmarkedspolitiske Udvalg og det Uddannelsespolitiske Udvalg. Sidstnævnte skubber især internt i forbundet på at sætte uddannelsespolitik på dagsorden igen. Nogle af det kommende års projekter er en undersøgelse af karrierevejledningen på uddannelsesstederne, forsøg med en summer school med rollespil inde for et givent emne samt en bedre organisering af de udbudte kurser. Det er langt fra det hele, men blandt andet derfor Djøf StudSamf i 27 år.
... Hvis du altså var i tvivl.
Vidste du, at Djøf StudSamf giver 86 links ved en søgning i Google? Det giver et rodet, men alternativt indblik i hvad Djøf StudSamf er.