Generationskrig om pensionskronerne
1/3 af alle pensionister er millionærer. Alligevel er der risiko for, at det er de unge, der skal til lommerne for at betale den ældre generations pension
"Husk nu at gemme lidt til du bliver gammel," formaner mange bekymrede forældre. Men ifølge professor Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus, risikerer du, at de omsorgsfulde forældre smutter med de hårdt optjente sparepenge.
"Før ´94 blev pensionsopsparere lovet et afkast på 4,5 procent, men med de meget lave renter, vi har i dag, får selskaberne store problemer med at leve op til disse løfter," forudser Anders Grosen. Han tror, pensionsselskaberne vil blive tvunget til at tage de manglende penge fra de unge pensionsopsparere. Konsekvensen er, at unge kan risikere at stå tilbage med et afkast, der er lavere end inflationen. Altså ikke just noget at råbe hurra for.
"Der vil være en reel omfordeling fra nye pensionskunder til ældre. Det er en klar konflikt. Det er især et problem i de store gamle selskaber som PFA, Danica, TopDanmark og JØP. Her udgør forpligtelser om afkast på op til 4,5 procent ikke mindre end 60 procent af de samlede forpligtigelser."
De lovede mindste-afkast på 4,5 procent har flere ulemper for de yngre opsparere. For risikoen for, at pensionskasserne ikke kan indfri afkastet betyder en forsigtig investeringspolitik, som på sigt vil komme de unge til skade. For desto længere investeringshorisont man har, jo bedre er det at investere risikofyldt.
Fusk med regnskaberne
Hvis det mislykkedes at indfri de lovede afkast, vil det resultere i en regulær krise i branchen. Det kan selskaberne undgå ved at tage fra de unges afkast. Men en direkte omfordeling fra nye til ældre pensionsopsparere er ulovlig, hvorfor selskaberne må være kreative blandt andet ved at få fremtidige forpligtigelser til at syne mindre i regnskabet end reelt. De unge skal dog ikke forvente hjælp fra politisk side. De vender det blinde øje til, mener Anders Grosen. Forklaringen er, at oppositionen og de borgerlige begge er afhængige af opbakning fra henholdsvis arbejderbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne. Og de har ingen interesse i en krise hos pensionsselskaberne, som vil betyde en flugt til andre opsparingsmuligheder og dermed svække organisationernes magt. Politikerne tør ikke at risikere det og som Anders Grosen konstaterer:
"Det er ikke usædvanligt, at organisationer, der har politisk bevågenhed, snyder i regnskaberne."
De gamle dør ikke
Et andet problem for pensionsselskaberne er, at de "gamle" bliver endnu ældre end beregnet. Det tærer på selskabernes reserver, og den regning sendes også videre til næste generation.
Løsningen på generationskonflitken er ifølge Anders Grosen at oprette to pensionskasser. En til de gamle kunder og en til de nye.
"Så vil alle få afkastet af deres egne penge uden nogen form for uhensigtsmæssig omfordeling mellem generationer. Hvis de gamle kunders pensionskasse ikke kan overholde de løfter, der er givet, så er de ældre blevet lovet for meget," mener Anders Grosen, der også påpeger, at med to kasser, vil man kunne investere de unges penge mere fordelagtig.
JØP lover retfærdig fordeling
Torben Visholm, der er Direktør for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) understreger, at man ikke kan eller vil flytte penge fra de unge pensionsopsparere til de gamle.
"Hvis vi ikke kan honorere de garantier, der er givet, må Finanstilsynet tage stilling til problemstillingen," siger han og lover, at JØP både vil overholde de afgivne garantier, og give alle medlemmerne hele det afkast, deres penge har optjent. Men han medgiver, at de to mål kan komme i konflikt. JØP vil på generalforsamlingen 20. april foreslå, at man laver to afdelinger. En afdeling hvor de gamle 4,25 % -garantier ligger, og én hvor der ikke skal tages hensyn til disse garantier. Så måske du alligevel kan bruge din opsparing på dig selv i stedet for dine forældres ferie på Costa Rica.
JØP fik 10 procent i afkast
JØP fik i 2003 et investeringsafkast på 10,1 procent før skat. Det er i den øvre ende blandt pensionsbranchen som helhed. JØPs aktier gav et samlet afkast på 11,6 procent, mens obligationerne, der udgør over halvdelen af formuen på 21,5 milliarder, gav et afkast på 6,4 procent. Desuden har valutaforsikringerne været særdeles værdifulde efter et år med brat fald i kursen på den amerikanske dollar.
Kilde: djoef.dk